Statens digitaliseringshøvding: It-leverandører maler skønmalerier af egne evner

It-leverandørerne går for ofte efter at byde på et it-projekt til en skarp, lav pris, så de vinder en kontrakt. Det betyder mindre, om man kan levere den vare, som de offentlige institutioner efterspørger, mener styrelsesdirektør Lars Frelle-Petersen.

It-leverandørerne til den offentlige sektor har lidt for ofte en tendens til at fremstille deres løsninger i et for positivt lys, hvor man lover både funktionalitet og økonomiske gevinster, som siden hen viser sig ikke at holde.

Det synspunkt luftede direktøren for Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, på en debat, arrangeret af IT-Branchen under Folkemødet på Bornholm under overskriften ’Kuldsejling eller klar kurs? Styr på de offentlige it-projekter’ med deltagelse af både it-konsulenter, leverandører, Kombit og altså Digitaliseringsstyrelsen som repræsentant for den offentlige sektor, der samlet set køber ind for milliarder i it hvert år.

»Når man læser det tilbud, man får ind, så kan leverandørerne levere alt - plus guld, kroner og alt muligt andet. Når det kommer til fakta, så kan de faktisk ikke. Man skønmaler altså sin evne til at levere,« sagde Lars Frelle-Petersen.

Debatten opstod i kølvandet på en diskussion om, hvorvidt der har været et overfokus på de offentlige kunders evne til at skrive gode kravspecifikationer som årsag til, at nogle offentlige it-projekter går galt.

Eksempelvis har Version2 tidligere omtalt en kritik af, at kravspecifikationen bag EFI var for tyndbenet til, at brugernes og forretningens behov kunne dækkes. Men årsagen til problemer med it-projekterne kan altså også være, at leverandørerne lover mere end de kan holde.

Læs også: ITU-professor: Amatøragtigt forarbejde gjorde EFI og Polsag til IT-skandaler

Vi har også beskrevet, at forventningen om gevinster i det nyt it-system i Region H, Sundhedsplatformen, ikke baserer sig på dokumentation, der bygger på empiri. Og rent faktisk er det begyndt at knibe med at høste de økonomiske gevinster.

Hvis leverandørerne gang på gang viser sig at ikke at leve op til deres løfter kan konsekvensen blive, at de offentlige indkøbere bliver nødt til at skærpe og præcisere kravene, når de går i udbud, lød det fra Lars Frelle-Petersen.

»Minimumskravene kommer, fordi vi er i tvivl om hvorvidt leverandørs svar er rigtig. Ærlighed er første skridt til at få et reelt projekt op at stå,« lød det fra digitaliseringsdirektøren:

Minimumskrav skyldes tvivl

Lars Frelle-Petersen uddybede samtidig dilemmaet for den offentlige projektejere mellem på den ene side behovet for at stille meget præcise krav for at være sikker på, at leverandøren kan honorere kravet og så man som kunde ved hvad man får – og på den anden side behovet for at udbyde et projekt, hvor der er plads til at tænke kreativt eller nyt i designet.

Problemet er bare, at prisfaktoren ofte vejer for tungt:

»Der oplever vi i for høj grad, at leverandørerne går efter den skarpe pris. De vurderer helt bevist, hvordan de vinder en kontrakt og mindre efter, om de kan levere den vare, vi efterspørger. Skal tilliden genetableres så skal vi kunne stole på at leverandørerne leverer, i stedet for at de maler et skønmaleri, som vi efterfølgende river håret ud af selv på,« sagde han.

Læs også: Professor om statslige it-projekter: »Prisen bliver det afgørende. Så har man skandalen«

Hold jer væk!

Lars Frelle-Petersen opfordrede samtidig it-leverandørerne til også at være kritiske over for deres kunder:

»Hvorfor byder man som leverandør på noget, hvis man tror, at kunden ikke kan levere varen. Hvorfor byde på inkompetente organisationers kravsspecifikationer. Bliv da væk! Det er da det bedste signal,« sagde Lars Frelle-Petersen.

Han slog samtidig fast, at de offentlige ledere skal holde sig fra at digitalisere lovgivning og forvaltningsprocesser, som faktisk ikke kan digitaliseres:

»Vi er desværre i en situation, hvor organisationerne har deres egne penge og kan gøre hvad de vil, og hvis de udbyder noget der er udueligt, så skal man da holde sig fra at byde. Det er da det værste, man kan gøre,« sagde Lars Frelle-Petersen.

Panelet luftede også det synspunkt, at det i kravspecifikationer på tusinder af sider ofte er de 10 procent ubeskrevne forhold, der skaber problemer.

Og netop uenigheder om detaljen mellem projektejer og leverandør afspejler sig ifølge styrelsesdirektøren også i en stigende antal tvister:

»Der er gået sindssyg meget taktik i at skrive udbud og lave udbud,« sagde Lars Frelle-Petersen.

»Jeg har brugt rigtig meget på at få jurister til at forudse alle mulige tænkelig og utænkelig processer. Alligevel bliver der klaget – det nærmer sig efterhånden gratis chikane. Det er slemt for begge parter, for det øger både omkostningerne og kompleksiteten i projekterne,« sagde styrelsesdirektøren.

Panelmedlemmerne i IT-Branchens debat var generelt enige om, at der de seneste år er sket en stigning i at tale om muligheder og udfordringer fx i form af konkurrencepræget dialog, hvor man afstemme behov og muligheder, inden et egentlig udbud lige som der hyppigere gennemføres såkaldt teknisk dialog.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Hansen

»Hvorfor byder man som leverandør på noget, hvis man tror, at kunden ikke kan levere varen. Hvorfor byde på inkompetente organisationers kravsspecifikationer. Bliv da væk! Det er da det bedste signal,«

Lars, sådan fungerer private virksomheder ikke.

Hvis du nu var bid manager hos en it-leverandør, og din partner/direktør spurgte dig, hvorfor afgiver vi egentlig ikke tilbud på det 800 mio. kr.'s projekt i SKAT? og du så svarede "Jeg har vurderet, at idioterne ikke aner hvad de snakker om, og at risikoen er for stor ved at lægge billet ind", hvordan tror du så, at partneren/direktøren vil reagere?

Hvordan tror du, at it-leverandørens bestyrelse vil reagere, når CEO'en skal forklare den, at man som landets 3. største it-leverandør ikke ser sig i stand til at deltage i konkurrencen om at vinde et projekt til 800 mio. kr. hos SKAT?

Man kunne også omvendt spørge, hvorfor Lars Frelle tillader statslige myndigheder at kaste kravspecifikationer på 1.000 sider ud på markedet når alle ved, at det ikke er den måde, man får den bedste løsning på?

Man kunne spørge, hvorfor alle løsninger, der udvikles til det offentlige skal have "go live"-ambitioner umiddelbart efter overdragelse fra leverandøren. Hvorfor kan man ikke få lov til at udvikle små "proof of concept"-komponenter, som kan køre sideløbende med legacy-systemerne i halve eller hele år ind til man har fået bygget et kompleks af nye og moderne komponenter op, som man ved test på produktionsdata sideløbende med de gamle systemer har forvisset sig om er modent til at overtage opgaven fra det gamle, monolitiske spaghetti-system?

Der oplever vi i for høj grad, at leverandørerne går efter den skarpe pris. De vurderer helt bevist, hvordan de vinder en kontrakt og mindre efter, om de kan levere den vare, vi efterspørger.

Lars, hvordan kan du være overrasket over, at leverandørerne helt bevidst vurderer, hvordan de vinder en kontrakt? De befinder sig jo i noget, der hedder en markedssituation med fri konkurrence og for at overleve, bliver de altså nødt til at bringe noget omsætning med hjem til firmaet en gang i mellem. Det er det, som sælgerne bliver målt på. Og så skal udviklingsafdelingen ofte samle stumperne op bagefter. Og det dilemma bliver kun værre, når salgsprocessen er baseret på en 1.000-sider tyk bog med ufravigelige krav. Så havde det trods alt været bedre, om det man havde vundet var retten til at sælge udviklertimer for at opfylde de krav, som kunden efterfølgende oversender drypvist til udviklingsafdelingen.

Jeg vil derfor anbefale Lars Frelle at udstikke retningslinjer for statslige myndigheders udbud af systemudvikling, så de aldrig mere får lov at udbyde kravspecifikationer på 1.000 sider men i stedet udbyder rammeaftaler om udviklingstjenesteydelser på timebasis baseret på en skønhedskonkurrence, hvor sælgerne får lov at indsende tilbud alene baseret på referencer og cv'er. Hvis man skulle være lidt Djævelens Advokat, som jo er den rette folkemøde-ånd, kunne det godt undre, at en direktør for Digitaliseringsstyrelsen åbenbart ikke en gang kan gennemtvinge en sådan ordning, selv om det godt kunne lade sig gøre at centralisere vedligeholdelsen af discount-bambus-pc'er til DJØF'ere på tværs af centraladministrationen. Hvor visionært!

  • 35
  • 1
Simon Mikkelsen

Kernekompetancen for en IT-leverandør til det offentlige er at vinde tilbud. Den næstvigtigste kompetance er contract management. Levering af en løsning kommer langt nede på listen og skal mere ses som et værktøj til ikke at betale bod og få sine penge.

Ved Lars Frelle-Petersen hvad det koster at lave et tilbud? Ved han hvad der skal til for at vinde? Skal man byde med en realistisk pris på et godt produkt? De bliver aldrig valgt.

Der oplever vi i for høj grad, at leverandørerne går efter den skarpe pris. De vurderer helt bevist, hvordan de vinder en kontrakt og mindre efter, om de kan levere den vare, vi efterspørger.

Kunden går alt for tit direkte efter den laveste pris, og så er alle nød til at følge med. Ellers får de ingen ting at lave. Lad dog andre faktorer vægte højere.

Og hvis en lav pris ikke var nok. Kunden bruger flere år på sit udbud, og når man så får lov til at kode, skal det være færdigt i går.

»Jeg har brugt rigtig meget på at få jurister til at forudses alle mulige tænkelig og utænkelig processer. Alligevel bliver der klaget – det nærmer sig efterhånden gratis chikane.

Forestil dig, at du har haft et stort team til at bruge rigtig mange millioner på at skrive et tilbud, og så bliver en anden valgt på et kriterie du ikke mener er rimeligt eller det vindende tilbud vil være direkte ulovligt. Selvfølgelig skal man klage!

Konkurrencepræget dialog lyder flot, men det er reelt gratis konsulentbistand fra mulige leverandører til kunden.

  • 30
  • 0
Lise Gerd Pedersen

Det burde ikke forbavse nogen, at sælgere smører tykt på. Det hold hos køber, der vurderer tilbuddene, skulle helst være i stand til at gennemskue det. Involver nogle folk med stor IT-projekterfaring til at fange de tomme løfter. Og sørg for at udforme nogle tildelingskriterier i udbuddet, som gør, at køber ikke er tvunget til at vælge det billigste tilbud.

  • 17
  • 1
Jesper Springer

Der er ikke noget nyt i det her.
Det er noget man har vist i lang tid og har arbejder med som i det private. Det nye er at man har centraliseret alle indkøbene og fjerne de mennesker som i de decentrale organisationer kendte leverandører og markederne, viste hvad de stod for og havde derudover detaljerede kendskab til udfordringerne og som følge af det lynhurtig kunne rejse bullshit flaget.
De nye der er blevet indsat i de centrale roller har ikke nogen ide om noget som helst. Det er hvad det her indlæg viser. Hvis man i ramme alvor kan stille sig op og sige at sælger oversælger deres produkter så er det jo et udtryk for at man ikke har nogen ide om de problemstillinger som omgiver et projekteret indkøb af større eller mindre grad

  • 6
  • 1
Niels Henrik Sodemann

Man kunne også omvendt spørge, hvorfor Lars Frelle tillader statslige myndigheder at kaste kravspecifikationer på 1.000 sider ud på markedet når alle ved, at det ikke er den måde, man får den bedste løsning på?

Fordi rammesætningen af it-projekterne ikke bestemmes af Lars Frelle, men af Kammeradvokaten. Kammeradvokaten har ikke til opgave at sikre god it-understøttelse i det offentlige, men at sikre retfærdighed for borgere, samt for virksomheder i EU.

Kammeradvokatopgaven har ligget hos samme private advokatfirma de sidste 80 år uden konkurrenceudsættelse. Mon ikke også at en stort del af tilgangen blot er en konsekvens heraf og som beskrevet i monopol teori.

  • 21
  • 1
Søren Walther

Jeg har siddet til et møde hos en leverandør af løsninger til det offentlige hvor der fra ledelsen blev sagt følgende (frit fra hukommelsen men essensen er der):

"Vi ved at det de beder om ikke løser det problem de har og faktisk er umuligt at løse. Vores opgave er at skrive et tilbud der ser ud som om vi kan det og trække prisen helt i bund så vi vinder.

Efterfølgende kan vi så sælge konsulenttimer for at tilrette systemer så det løser opgaven.

Vi kan ikke stille spørgsmål til udbuddet så de kan tilrette det så det matcher deres faktiske opgave, så er de nødt til at fortælle alle andre om det og ændre udbuddet og så blive vi bare et forstyrrende element der allerede er bagud i deres øjne."

  • 17
  • 0
Denny Christensen

Med EU udbud kan man som indkøber godt vide at der er noget råddent, men det er ikke nødvendigvis noget man kan fravælge eller give dårlige points for.

Så selve regelsættet for de traditionelle udbud levner ikke mange muligheder for at gøre noget ved emner man ved bliver et problem senere. Subjektivitet er ikke i højsædet.

  • 2
  • 0
Henrik Hartvig

Udbud er noget fanden har skabt, og bidrager i alt for mange tilfælde til at Staten (og dermed dine og mine skattekroner) får det produkt, som Statens kunder er bedst tjent med.

Det seneste eksempel jeg har kendskab til er udbuddet om "Internet i tog" som nu er ude i sin anden version siden 2014. Alene betingelserne for at blive pre-kvalificeret bygger på en forretningsmodel, som måske var relevant for 40-50 år siden. I dag lever vi i en verden hvor den teknologiske knowhow og den innovative tilgang til opgaverne ofte findes i mindre og mellemstore virksomheder.

Ved allerede i pre-kvalifikationen at stille krav om mindst 15 års erfaring indenfor leverance af IT løsninger til tog, og supplerer med et omsætningskrav på min. 75 millioner kroner, har man kvalt enhver mulighed for at blive tilbudt den og de løsninger - som reelt skal gøre det attraktivt for kunderne at vælge DSB frem for alternativerne.

Dybest set er den tilgang alene til gavn for dem/de der ynder nepotisme som forretningsform. Jeg tror ikke at indkøbere eller leverandører som sådan er inkompetente - langt fra faktisk. Men jeg tror, at Staten og en stor del af dens virksomheder og deres indkøbsafdelinger har arvet statsapparatets århundrede år gamle DNA gennemsyret af mangel på udsyn og vision.

Konkret har jeg været i den situation, at jeg fra såvel den indkøbsansvarlige samt relevante samarbejdspartnere der kan opfylde pre-kvalifikations kravene har fået oplyst, at den løsning der blev tilbudt var den optimale set fra slutbrugeren (ham/hende der betaler billeten) synspunkt og at løsningen indeholdt alt den fleksibilitet som kunne sikre projektets succes og kontrol over økonomien.

Men uden 15 års "gammel" erfaring og 75 millioner er vi afskåret fra selv at byde på projektet. Så ingen tvivl om, at Lars Frelle-Petersen har ret i en del af analysen - men hans udgangspunkt kan nemt opfattes som et forsvar for status qua, og som andre anfører her i debatten, en teoretisk tilgang til problemet uden hold i virkelighedens verden.

  • 11
  • 3
Jan Heisterberg

Der er usædvanligt mange indsigtsfulde kommentarer til artiklen.

Desværre demonstrerer artiklen, at Lars Frelle-Petersen (tilsyneladende) ikke har forstået sit sagsområde og ISÆR ikke den påvirkning it-løsninger næsten altid får på modtagerne / brugerne.
Hvis Lars Frelle-Petersen ikke har forstået, at det funktionelle indhold i en it-løsning nok er vigtig, men betydningen heraf oftest er helt triviel i forhold til den påvirkning af arbejdsgangene som sker OG dermed ledelsens ansvar for motivation og modtagelighed for ændringer i organisationen, JA SÅ burde han enten lære det udenad eller finde sig en ny rolle !

Citaterne beskriver er opfattelse svarende byggebranchen, hvor kriterierne kan være enkle: 7 etager, xx.xxx m2 etageareal, parkering for yy biler OG hvor der virkelig skal være fundamentale fejl før byggeriet ikke accepteres og overtages (eksempel: dørene for smalle til hospitalssengene......, dørtrin i handikapbolig).
Brugerne af e.g. byggeri vil sjældent kritisere, at der er kun er n elevatorer, og 17 minutters gåtid til kantinen eller ....... Byggeri er på den måde ofte, men ikke altid, mindre indgribende - MEN vi har dog endu til gode at erfare hvordan de nye super-sygehuse bliver modtaget (jeg gyser dog allerede).

Som Projektkvalitetschef emeritus, med betydelig erfaring i offentlige projekter vil jeg på stå at:
- dårlige, inkompetente, leverandører kan være en projektrisiko
- Kammeradvokatens gammeldags opfattelse af "fast pris" og "laveste pris" som ufravigelige kriterier, i modsætning til trinvis udvikling som beskrevet ovenfor, er en betydelig projektrisiko
- ingen forankring i modtagerorganisationens topledelse og ingen forandringsparathed hos brugerne er den absolut største projektrisiko.

Og mon Lars Frelle-Petersen er citeret for bare antydninger af de sidste risici - nej vel ?

Dygtigere folk end jeg, Bonnesen og mange senere, har lavet løsningsforslag for bedre it-projekter. Hvor mange bruges mon i praksis ?
Vi ligger som vi reder........

  • 13
  • 0
Finn Christensen

Jeg vil derfor anbefale Lars Frelle at udstikke retningslinjer for statslige myndigheders udbud af systemudvikling,

.. god råd fra virkeligheden er spildt på den omgang bondeanger[1].

Stakkels Frelle Pedersen har været med i det her game siden ~2001 (skriverdreng ifm. Bonnerup-rapporten), så han har haft hele ~17 års viden til at komme til fornuft, men som jurist = ufejlbarlig så længe der ikke foreligger dokumentation eller vidner ;)

[1] Polsag + EFI + nedbrænding af skat + KMD klamphuggeri + ny styrelse med gode stillinger kan da løsne tungen på hvem som helst.

  • 5
  • 0
Peter Nørregaard Blogger

Meget fagligt relevant er sagt overfor, så her blot et par tilføjelser.

Kammeradvokaten: Udbud, udbudsrisici og kontrakt er en ting, systemet og supporten af det er en anden. Kammeradvokaten har fokus på det første og skal have en passende mængde modspil for at sikre, at fokus holdes på, at myndigheden får et godt system som de jo skal leve med i mange år.

Leverandørens frist: Jeg har min fortid besvaret flere udbud inden for en frist på 40 dage - fx hen over en sommerferie. Jeg ved fra første hånd også hvor svært det er at skrive udbudsmateriale og forstår at tidsplanen kan skride, men til store udbud skal leverandørerne altså have rimelig tid til at læse og forstå udbuddet. Fx: var det uanstændigt med ca. 40 dage til at besvare det meget store EFI-udbud for en del år siden.

  • 5
  • 1
Jn Madsen

Men jeg læser hele artiklen på denne måde:

"Vi fatter ikke en klap af det selv. Vi skal hjælpes og rådgives med alt, -lige fra teknikken og personalemæssige strategier til organisationens mulige besparelse. Vi har intet ansvar overhovedet for noget".

Det er vel sådan at organisationer snakker, hvis der er ansat en hulens bunke høvdinge, men ikke en eneste indianer?

  • 4
  • 0
Henrik Sørensen

Søren du rammer ligesom mange andre af debattørerne her på siden hovedet på sømmet.

Jeg har brugt seks år af mit liv på at besvare mere eller mindre begavede udbudstekster ... hele setuppet er komplet godnat og ALLE involverede ved det. Selve udbudssystemet og kulturen omkring det er fundamentalt sygt.

  • 7
  • 0
Henrik Sørensen

Kære Lars Frelle

Stop klynkeriet og ryd op på egen side af hegnet ... den med glashuset!

Det er langt under lavmålet og grænsende til det uanstændige at komme med sådan en svada som det er tilfældet i artiklen. Det hele er leverandørernes skyld ... selv at de finder på at byde på de tossede udbud du og dine venner i styrelserne sender ud .... undskyld mit franske, men hvilken planet er du faldet ned fra? Er det slet ikke gået op for dig, at der er tale om et strukturelt problem?

Og netop fra DIN stol bør de strukturelle problemer løses så forudsætningerne for succesfulde projekter er til stede. Den opgave udestår fortsat!

Hvis opgaven synes for svær (og den ER svær) så træd ned fra skamlen og giv plads til nye kræfter. Du har siddet på toppen af offentlig IT meget længe så det er måske på tide at overveje om du er en del af problemet eller en del af løsningen!

Undskyld den hårde og noget uforsonlige tone

  • 10
  • 0
Henrik Biering Blogger

Kære Lars Frelle
Stop klynkeriet og ryd op på egen side af hegnet ... den med glashuset!

Jeg savner en mere konstruktiv kritik fra dig og flere af de øvrige debattører i denne tråd. Hermed demonstrerer I netop den mangel på faglig professionalisme og ærlighed, som efterlyses af Lars Frelle. I modsætning til f.eks. den pragmatiske løsningsorienterede holdning Michael Holm fra Systematic demonstrerer i et andet indlæg.

Når det er sagt, så er jeg enig i at fejlene åbenlyst har ligget på begge sider.

Det første problem er at man overhovedet refererer til samlebetegnelsen "IT-projekter". Problemerne drejer sig jo oftest ikke om IT som sådan, men derimod om manglende eller fejlagtig funktionalitet, som opstår fordi leverandørerne ikke har den nødvendige ekspertise og faglighed til at håndtere udbuddet og om nødvendigt påpege fejl og mangler, der bør få udbuddet til at gå om.

Der udtrykkes nærmest bestyrtelse over at Lars Frelle mener at IT-firmaer ikke nødvendigvis skal byde på alle IT-relaterede udbud bare fordi de ved noget om IT, men måske ikke har tilstrækkeligt fagligt kendskab til den ønskede løsning til at gennemskue problemer med udbudsmaterialet.

Mener I også at samtlige smedefirmaer i Danmark skal byde på alle offentlige hardwareindkøb som broer, biler og høreapparater. Nej vel? Det er fordi de virksomheder, der i gennem tiden har specialiseret sig i at lave løsninger til specifikke problemstillinger har udviklet en kompetence og faglig stolthed. Det gør at de klart vil råbe vagt i gevær, hvis f.eks. en kommune forregner sig groft på broens bæreevne, har glemt at specificere at bilen skal være udrustet med bremser, eller specificeret et høreapparat med et effektforbrug på 100W, der omgående ville futte brugeren af.

At der kan være lige så stor forskel på den faglige kompetence der skal til at lave f.eks. et skattesystem, et skolesystem og et meteorologisystem er åbenbart svært at forstå. Formentlig fordi der er et væsentligt hardwaremæssigt sammenfald mellem løsningerne, så cheferne på begge sider af bordet derfor ikke kan se forskellen. Men det er netop fordi kravet til den specifikke faglige kompetence er flyttet fra hardwaren og ind i IT-delen af løsningen - og ikke fordi den er elimineret.

Det andet problem er manglen på feedback/omdømme systemer som kan skille bukkene fra fårene. Det kan enten ske på den hårde måde som Michael Holm foreslår. Eller mere smidigt og dynamisk ved f.eks. at vægte budpriserne med udgangspunkt i tidligere procentvise budgetoverskridelser, når man sammenligner bud på ny projekter. Uden sådanne krav til omdømmehåndtering samt krav til at leverandøren på udbudtidspunktet kan demonstrere lignende løsninger med en rimelig funktionalitet, er jeg enig i at et udbudssystem er det rene gøgl.

  • 1
  • 3
Niels Henrik Sodemann

Uden sådanne krav til omdømmehåndtering samt krav til at leverandøren på udbud tidspunktet kan demonstrere lignende løsninger med en rimelig funktionalitet, er jeg enig i at et udbudssystem er det rene gøgl.

Joker du? Det er jo netop sådan prækvalifikationsprocessen fungere i Danmark.

Alle kan anmode om at blive prækvalificerede. Der er oftest krav til omsætning inden for området og en ”pæn” soliditet som dokumenteres i prækvalifikations materialet.

Herefter en omfattende gennemgang af de påtænkte medarbejderes CV’er, deres erfaringer med lignende projekter og desuden en oplistnings af de projekter virksomheden succesfuld har udført.

Med en behandlingstid på ca. 3-5 uger vende opdragsgiver så tilbage til 3-6 virksomheder, der er blevet erklæret egnet til at løfte den udbudte opgave. De udvalgte virksomheder får så tilsendt de 3-20 ringbind med vandfaldskontrakten samt en myriade af ufravigelige krav. Man har så ca. 40 dage til at aflevere et tilbud.

Så på nogen som helt måde at anfægte at de virksomheder som man prækvalificerer er de rigtigt, er blot et selvmål, der tydeliggør hvor syg processen / strukturen er.

  • 2
  • 0
Henrik Biering Blogger

Joker du? Det er jo netop sådan prækvalifikationsprocessen fungere i Danmark.

Alle kan anmode om at blive prækvalificerede. Der er oftest krav til omsætning inden for området og en ”pæn” soliditet som dokumenteres i prækvalifikations materialet.

Herefter en omfattende gennemgang af de påtænkte medarbejderes CV’er, deres erfaringer med lignende projekter og desuden en oplistnings af de projekter virksomheden succesfuld har udført.

Vi er vel på basis af den samlede palaver enige om at den procedure, du beskriver åbenbart IKKE alene sikrer en tilstrækkelig afstemning/afklaring omkring projektet på udbudstidspunktet. Spørgsmålet er så om det kan gøres bedre. Det er jo f.eks. ganske normalt at papir betegnes som taknemmeligt: Hvis modtageren ikke forstår alle detaljerne ender det let med en tur på brevvægten for at se hvem der har de tungeste argumenter eller kompetencer.

Når du skal anskaffe ny bil, hvad tror du så bedst nedsætter risikoen for et fejlkøb? En hyldemeter teknisk info, certificeringer og diverse CV'er fra hver bilfabrik? Eller en prøvetur (evt. i modellen før) samt relevante anmeldelser fra andre bilkøbere og uafhængige (praktiske) testvirksomheder?

Nu er f.eks. skattesystemer jo ikke masseprodukter ligesom biler, men jeg tror at en model, hvor man flytter indsatsen fra papirtigeri mod reelle funktionelle demo'er kunne være en mulighed. Hvordan det bedst kan gøres er der sikkert andre, der har mere styr på end mig.

  • 0
  • 0
Niels Henrik Sodemann

Når du skal anskaffe ny bil, hvad tror du så bedst nedsætter risikoen for et fejlkøb? En hyldemeter teknisk info, certificeringer og diverse CV'er fra hver bilfabrik? Eller en prøvetur (evt. i modellen før) samt relevante anmeldelser fra andre bilkøbere og uafhængige (praktiske) testvirksomheder?

Nej for ….., ingen som I absolut INGEN kunne I deres vildeste fantasi forestille sig at lave indkøb sådan som det er praksis på de offentlige it-projekter, hvis man gør det for egne penge / ressourcer.

Alle vil selvfølgelig kigge på mulige løsninger, have dialog med relevante leverandører, prøve dele af / hele løsninger i en periode, drøfte pris, forhandle osv. osv. Det hele foregår i dag i en uendelig rigid proces og nærmest ”build to fail”. Desuden så det hele helst skal foregå i dølgsmål og med meget lukkede processer.

Nu har det blot været praksis at lave det på den særegne udbudsform vi har i Danmark gennem de sidste +20 år og unægtelig ikke med særlig stor succes.
Man har i mange andre EU lande fundet ud af at gøre det en del anderledes og som en fornuftig indkøber ville gøre det. Hvorfor skal vi acceptere at cirkusset fortsætter i Danmark uden at den fundamentale struktur og proces laves om?

Beklager, men skyttegravskrig indenfor umulige rammer løser intet. Nogen bliver nød til at tage affære og få lavet rammerne / strukturen om. Det kan kun starte der hvor rammerne bliver sat.

  • 1
  • 0
Martin Bøgelund

Når det er sagt, så er jeg enig i at fejlene åbenlyst har ligget på begge sider.

Det kan man sagtens argumentere for (eller imod, hvis man lyster).

Der er dog ingen tvivl om, at løsningen skal komme fra kundesiden, altså dem der definerer reglerne omkring udbud, og skriver selve udbudsmaterialet.

Når Lars Frelle-Petersen opfordrer leverandører til at gå udenom de udbud der ikke kan gennemføres, må han jo sidde med konkret viden om at disse urealisérbare udbud florerer - også indenfor hans eget område.

Så i stedet for at acceptere, at det offentlige lægger høm-høm'er, som potentielle leverandører så skal gå udenom, vil jeg foreslå at det offentlige hanker op i sig selv, og lader være med at lægge disse høm-høm'er, som alle andre så forventes at trave udenom.

Og skulle det vise sig, at det offentlige pr definition ikke kan undlade at lægge høm-høm'er, kunne man jo gøre det næstbedste, og lave en eller anden form for organ som havde viden og kompetence til at identificere disse høm-høm'er, og sige at den offentlige instans der lagde høm-høm'en, skal finde en pose frem og bortskaffe den straks, inden både instans og leverandør skvatter i den, med milliardsvære regninger til følge.

For når Lars Frelle-Petersen forlods kan se at der udsendes urealistiske udbud som leverandører skal styre udenom, er der vel basis for at også andre kan se det.
Og så er der slet ikke grund til at lade det hele ramle før man griber ind.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere