Statens digitaliseringsboss: Nu skal statens it-projekter være agile og modulære

23. august 2016 kl. 13:284
Statens digitaliseringsboss: Nu skal statens it-projekter være agile og modulære
Illustration: Agnete Schlichtkrull.
Mere agilitet, større forståelse for brugernes behov og inspiration fra udlandet skal sikre bedre it-projekter i det offentlige.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Statens digitaliseringsboss, Lars Frelle-Petersen, der retteligt er direktør for Digitaliseringsstyrelsen, går nu ud og slår fast, at der skal arbejdes mere agilt og modulært i udviklingen af fremtidens offentlige it-projekter - simpelthen for at kunne HOLDE trit med den rivende udvikling inden for både muligheder og krav fra borgerne.

Det sker i en klumme, som direktøren netop har udgivet.

»Sigtet er, at fremtidens infrastrukturudvikling bliver mere agil og komponenterne mere modulært opbygget. Det vil betyde, at det i højere grad bliver muligt løbende at tilpasse løsningerne, når nye teknologiske muligheder opstår. Det vil også give mulighed for at inddrage flere leverandører med spidskompetencer inden for nye teknologier,« lyder det fra Lars Frelle-Petersen

Han maner dog også til ro mht. eventuelle forventninger, inden de blomstrer for voldsomt op, idet opgaven er et 'kompliceret samspil af mange behov, interesser og afhængigheder, eksempelvis til danske virksomheders løsninger og myndigheders fagsystemer', som det hedder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men mon ikke Lars Frelle-Petersen har store skandaler og tunge projekter i staten i tankerne? I hvert fald har han tidligere udtalt sig kritisk om Skats EFI-projekt og rejsekortet, eksempelvis på Dansk IT's konference Offentlig Digitalisering i Aarhus i marts:

»Man digitaliserede noget, der er udueligt – det skal vi ved gud lade være med,« sagde Lars Frelle-Petersen dengang.

Et faktum er det også, at Skat først medio 2015 så sin it-organisation dybt i øjnene og indledte et langsomt og gradvist skifte mod mere agil it-udvikling med en ny afdeling.

Denne agile enhed med 16 ansatte skulle være en en modvægt til den resterende it-organisation på over 300 it-folk, der vedligeholder legacysystemer, en applikationsportefølje på 230 forskellige systemer og arbejder med nye store it-indkøb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lederen af afdelingen har til Version2 udtalt, at nogle af de udfordringer, der er i Skat, kommer fra, at der går fra lang tid mellem behov og problem til opfyldelse af behov og problem.

Målet var bl.a. at lave mere brugercentrerede løsninger og hurtigere udvikling.

Og netop her holder Lars Frelle-Petersen med den tyngde, han har som Statens It-chef nummer et, også fast.

»Det kræver nøje kendskab til brugernes behov og markedets muligheder at levere de ønskede it-løsninger,« lyder det fra styrelsesdirektøren i klummen.

Den offentlige digitale service skal løbende udvikles, så den er tidssvarende og udnytter de teknologiske muligheder, der vil komme, anfører han:

»Vi skal have en god forståelse for brugernes fremtidige behov og fokusere på de rette nye muligheder, standarder og teknologier, når vi beslutter retningen for udviklingen af de vigtige løsninger. Det kunne f.eks. være, at vi fremover skulle anvende biometri, f.eks. irisscanning eller fingeraftryk, som en måde at identificere os digitalt på. Vi har høje ambitioner for fremtiden.«

Digitaliseringsstyrelsen har på vegne af den offentlige sektor blandt andet indgået et nyt partnerskab med bankerne om at udvikle og drive den løsning, der skal afløse det nuværende NemID – et samarbejde, der angiveligt skal bidrage til en mere innovativ udvikling til glæde for brugerne af løsningen.

Desuden inviterer styrelsen ligeledes til offentlig høring om næste generation Digital Post for at få input til fremtidens løsning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Nye teknologiske muligheder gør, at flere og nye aktører kan komme på banen. Derfor kigger vi også ud over landets grænser for at søge erfaringer og se, hvad markedet kan tilbyde. Vi er meget optaget at få konkurrence om vores kommende udbud – og interessen fra såvel små og som store nationale og internationale aktører ser ud til at være stor,« skriver Lars Frelle-Petersen.

Digitaliseringsstyrelsen har per 1. august gennemført en organisationsændring med henblik på at at kunne eksekvere på de høje ambitioner, ikke mindst for udvikling af infrastrukturen og eksekvering af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020, lyder det.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
27. august 2016 kl. 02:51

hvis man laver en "modulær" og "agil" løsning kommer man ikke i mål med at løse det gigantiske opgavefelt det offentlige løser

Jo, det er netop det, man gør!

Hvis man eksempelvis havde beholdt alt personale, der havde med inddrivelser at gøre, mens man havde udviklet et system, der kunne håndtere den mest betydende fordringsopgave, og derefter stille og roligt havde udbygget med flere og flere fordringstyper, så havde man sideløbende haft kapaciteten til at varetage opgaverne på den gamle måde.

Såfremt man i løbet af udviklingen af systemet havde erkendt, at der var fordringstyper, hvor besparelsen ved at digitalisere opgaven ikke stod mål med omkostningerne ved at udvikle den tilsvarende del af systemet, så kunne man droppe denne del og fortsætte med de gamle procedurer for løsning af opgaven.

Og hvis man i løbet af systemets udvikling var kommet til den erkendelse at dele af, eller i værste fald hele, systemet måtte skrottes, så ville man stadig have bevaret kapaciteten til at varetage sine forpligtigelser overfor samfundet.

Man ville muligvis ikke komme i mål med at få digitaliseret samtlige offentlige opgaver, men man ville stadig kunne komme i mål med at få opgaverne løst.

3
24. august 2016 kl. 16:36

Det var en flot gang ordsalat... men der er lidt bullshit Bingo over det for hvis man laver en "modulær" og "agil" løsning kommer man ikke i mål med at løse det gigantiske opgavefelt det offentlige løser uden at man bliver nød til at addressere hvordan man undgår at erstatte de store monolitiske løsninger med 300 små mindre apps der så alle sammen skal opdateres og arbejde sammen... og så 50 andre apps der samler op på de ting der falder ned mellem de mindre område eller funktions specifikke apps...

Tror der kan ryddes op i procedurerne i det offentlige og strømlines så det vil være mere omkostnings optimalt at digitalisere... men problemfeltet er i sin grundvold uhyggeligt mangefaceteret og komplekst så der er relativt lille procentdel af alle de enkeltopgaver der SKAL løses der er noget der skal bruges relativt ofte... så der er meget lidt fedt der kan skæres bort før man kommer til kødet.

2
23. august 2016 kl. 16:01

Det lyder jo meget besnærende, men Lars Frelle Pedersen har gentagne gange vist, at han fokus kun ligger på de offentlige institutioner, der er brugere af systemerne. Der er ingen fokus på borgernes behov.

1
23. august 2016 kl. 13:49

bruger staten allerede forældet teknik, der er dømt ude pga. det med lethed kan snydes "f.eks. irisscanning eller fingeraftryk" .. suk

Tænk sig at før i tiden var det også helt almindeligt at bruge en (gammel) officer fra militæret som personalechef i både offentlige styrelser mfl. samt tilsvarende i private virksomheder...