Staten tjener styrtende på smartphone-skat

31. marts 2014 kl. 11:355
Staten tjener styrtende på smartphone-skat
Illustration: SKAT.
Den samlede skattemæssige værdi af 'fri telefon' løb både i 2012 og 2013 op i 1 milliard kroner. Dermed tjener staten mere end ti gange så meget på den såkaldte smartphone-skat, end regeringen bebudede, da loven blev indført.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den udskældte beskatning af ‘fri telefon’ får igen hårde ord med på vejen. Dansk Byggeri har fået Skat til at offentliggøre, hvad der inddrives fra beskatningen af arbejdstelefoner, der også bruges privat. Tallet lyder på omkring 500 millioner, og dem vil Dansk Byggeri nu have tilbage, skriver epn.dk.

Da den nyeste lov omkring beskatning af arbejdstelefoner, døbt smartphone-skatten, trådte i kraft 1. januar 2012, skete det som reaktion på stor kritik af multimedie-skatten, der inddrev en halv milliard til statskassen. Erhvervslivet fandt det urimeligt, at ansatte skulle brandbeskattes for at være i besiddelse af et uundværligt arbejdsredskab.

Derfor meldte daværende skatteminister Thor Möger Pedersen dengang ud, at den nye såkaldte smartphone-beskatning kun ville inddrive i omegnen af 50 millioner. Smartphone-skatten skal betales af alle, der har betalt telefon af arbejdsgiveren, der også kan bruges privat. I 2014 skal der svares skat af 2600 kroner uanset, hvor meget telefonen bruges privat.

Men de nye tal, som Dansk Byggeri er i besiddelse af, viser, at den totale skattemæssige værdi af de ‘frie telefoner’ udgør 1 milliard i Danmark, hvilket giver omtrent samme provenu for staten, som under den tidligere multimedie-skat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med de nye tal fra Skat, der viser, at indtjeningen i virkeligheden har været en faktor 10 højere, mener Dansk Byggeri, at det er på sin plads, hvis de overskydende penge sættes tilbage i omløb.

»Regeringen har hevet en halv milliard kroner ud af borgerne og erhvervslivets lommer. Når et politisk område hvert eneste år overfinansieres med så stort et beløb, er det kun rimeligt at bruge det til at finansiere en vækstpakke. Hvorfor ikke lade det komme borgerne til gavn,« spørger cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri ifølge epn.dk.

Men skatteminister Morten Østergaard (RV) har ikke tænkt sig at føje Dansk Byggeris krav om tilbagebetaling, da han mener, det allerede er sket i form af vækstpakker og skattelettelser, skriver epn.dk

»Regeringen har taget en lang række initiativer til at sætte gang i væksten og har løbende fokus på, hvordan vi kan forbedre erhvervslivets rammevilkår. De initiativer er ikke afhængige af, om der kommer færre eller flere penge ind i den ene eller anden type skat,« siger Morten Østergaard ifølge epn.dk.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
31. marts 2014 kl. 15:32

Vores firma telefon er en billig Nokia model er nok ikke har kostet dem mange kroner. Derudover slukker jeg ofte telefonen når jeg har fri eller lader den ligge i bilen da jeg ikke får penge for at stå til rådighed uden for arbejdstiden. Desværre må jeg ikke slippe for telefonen og skal betale skat af den.

1
31. marts 2014 kl. 12:40

Det store problem i den skat er jo at den værdi man bliver beskattet af reelt er langt højere end den faktiske værdi. På mit private telefonabonnement har jeg det sidste år brugt 770,26 kr (heraf 399 til fri data).

Jeg har ikke noget imod at skulle beskattes af goder, men det skal svare til hvad de reelt er værd. Til sammenligning kan man jo så til gengæld få internet betalt af arbejdsgiveren der IKKE skal betales skat af (og det er nu engang noget højere beløb den slags koster)...

2
31. marts 2014 kl. 14:02

Det giver mening løbende at vurdere om den anslåede værdi (og dermed beskatning) svarer til den faktiske markedsværdi. Hvis dit lavere forbrug er typisk, bør værdien også reduceres. Hvis det kunne indføres uden al for meget administrativ overhead ville det også give mening at differentiere værdifastsættelsen, for dem det kunne påvise et lavt forbrug.

Jeg mener dog grundlæggende at "smartphone-skatten" er rimelig i modsætning til den fuldstændig skæve "multimedieskat." Med smartphone-skatten beskattes et gode du ellers ville skulle betale privat. For at undgå skatten kan du enten købe ydelsen privat eller lave en afregning af hvor meget af det faktiske frobrug er privat. Hvis du ikke gør det bliver værdien fastsat efter en gemmensnitsberegning. Det er en del af det generelle værn mod at firmert betaler en stor del af lønnen i naturalier for at undgå beskatning.

4
2. april 2014 kl. 22:32

så vidt jeg husker, så betalte min tidligere arbejdsgiver faktisk også mindre til TDC for erhvervsaftalen end det jeg ville være blevet beskattet af hvis ikke jeg havde skrevet under på ikke at bruge den privat (mener resultatet inkl. abonnement var omkring 200/kvartal - jeg havde sjældent ekstern snak, og der var noget gratis intern snak og fri data og ellers mest betaling når vi snakkede sammen i udlandet). Selv hvis man medregner afskrivning på telefonen (som man forresten ikke får lov at beholde - skal vi sige 1000/år?), så er firmaets udgifter stadig ca 1000 kr under det man beskattes af...

Min primære årsag til ikke at bruge en arbejdstelefon privat (som eneste telefon) er i øvrigt at der er så meget man generelt ikke må med en firmatelefon - f.eks. enhver form for SMS betaling...