Staten sætter igen rekord i kriseramte it-projekter: »Vi bør lære mere af vores fejl«

8. november 2021 kl. 03:4515
Staten sætter igen rekord i kriseramte it-projekter: »Vi bør lære mere af vores fejl«
Illustration: monticello / bigstock.
Offentlige it-projekter vokser støt i omfang og ambitioner, men underestimeres samtidig i tid og budget, mener RUC-professor Jan Pries-Heje. Det fører til, at projekterne konsekvent vil fejle på papiret.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

»Jeg synes, det er et problem, at vi stadig er så dårlige til at køre offentlige it-projekter.«

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Jan Pries-Heje, professor i bæredygtig digitalisering på Roskilde Universitet, efter Statens It-råd i sidste uge gav “rødt lys” til en fjerdedel af alle igangværende statslige it-projekter i en halvårlig statusrapport.

Log ind og læs videre
Du kan læse indholdet og deltage i debatten ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger, helt gratis.
15 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
10. november 2021 kl. 06:45

Jeg tænker primært på brok fra sygeplejersker som i lang tid skulle indtaste samme informationer i to systemer som ikke snakkede sammen, og betjente med samme problem. Det er en så dårlig oplevelse for brugerne.

Min oplevelse (baseret på en hustru som er lægesekretær i sundhedsvæsenet) er, at mange beslutninger træffes hen over hovedet på brugerne /dem der faktisk skal sidde med tingene. Jeg hører ofte om beslutninger truffet "højere oppe" som virker direkte tåbelige for dem "på gulvet". Jeg tror det kunne være helt fint at køre pilottests med udvalgte brugere og få feedback INDEN systemet opnår feature parity. Man ser det ofte blandt f. Eks. Microsofts azure sdk/api'er hvor et gammelt erstattes med et nyt som længe er offentligt tilgængelig, evt. I beta, men uden at have feature parity. Der kan man køre på det gamle indtil de features man har brug for er klar i det nye system, også selvom der ikke er 100% feature parity. Det vil samtidig sikre at systemet bliver lavet så det giver mening for dem der skal bruge det, og ikke for den projektleder/gruppe som har siddet og udtænkt det hele.

14
9. november 2021 kl. 10:22

Der er mange it-faglige fornuftige forslag i artiklen og det samme i flere debat-indlæg.

Det som fejlagtigt IKKE fremgår af artiklen er, at Statens it-råd er KUN rådgivende. Deres rapport sendes til projektejeten (ministeren), som suverænt beslutter hvad der skal ske - typisk ingen ting, eller i nogle tilfælde ny baseline.

For nogle år siden undersøgte jeg, med udgangspunkt i flere af de halvårlige statusrapporter med trafiklys, om der var en "tildens". Det var helt statistisk tydeligt, at gule projekter gik i rødt, at røde projekter blev i rødt OG at projekter med ny baseline endte i rødt igen. Med andre ord: et sygt projekt kunne ikke helbredes.

Det politisk styrede system kan ikke håndtere fejl, tilsyneladende, så det er derfor ikke istand til 1) stoppe syge projekter, 2) indsætte ny styregruppe og projektledelse.

Det har vi vist kun set ske een gang og i et andet område: Niels Bohr Tårnet, som er overdraget til Vejdirektoratet. At det så fortsat går elendigt i dette projekt kan trods alt slyldes fortidens synder.

Artiklens luftige forslag om hvad Statens it-råd kan gøre vil FORUDSÆTTE et helt nyt regelsæt for deres virke, herunder at de får magt, måske gennem Finansudvalget, til at sætte it-projekter under administration med pålagte ændringer, herunder nedlæggelse.

I en anden artikel beskrives Skats nye vurderingssystem. I 2014 blev det estimeret til kr.89 mio. I 2019 vurderede deLoitte prisen til kr.450 mio. I artiklen omtales prisen til kr.1.3 mia. MON IKKE dette system BURDE være stoppet allerede i 2019 - inden igangsætning af udviklingen ?

13
9. november 2021 kl. 09:38

Vi har allerede systemer, som d/trives parallelt i flere "versioner", så det er ikke noget nyt; men jeg forstår, hvor du vil hen - tror jeg. da?

Jeg tænker primært på brok fra sygeplejersker som i lang tid skulle indtaste samme informationer i to systemer som ikke snakkede sammen, og betjente med samme problem. Det er en så dårlig oplevelse for brugerne.

Jeg er enig i, at et nyt system ikke skal komme med ny funktionalitet i første release - første version bør være feature parity, og så kan man udbygge bagefter. Men separate systemer som kører parallelt og gør det samme, giver større arbejdsbyrde og vil virke som om ledelsen/leverandøren er ligeglade med brugerne, hvilket gør at projektet - uanset målbare resultater i ledelsesrapporter - i lang tid opfattes som en fiasko af dem, som bruger systemet.

12
9. november 2021 kl. 08:50

Problemet er at man anvender et udbudssystem der ikke egner sig til IT-projekter og meget andet. Det kan måske anvendes til en standard varer man kan overskue som f.eks. indkøb af kontorstole, men lige så snart der er udvikling involveret, som der altid er i IT-projekter, fejler det.

Man kan ikke beskrive alle ting på forkant (vandfalds modellen). Der er alt for meget psydoarbejde involveret i processen. Man samler alt for mange ting i det samme udbud, da selve processen er besværlig. Hvordan kan man bestille noget når man ikke selv har syndelig viden om det? Man kobler en masse konsulenter på, der med mine øjne bare er et fordyrende led. Når ting går galt udskriver man endnu mere af den forkerte medicin.

Det som systemet oplærer de bydende i er, at kikke efter hvor bygherre/konsulenter har begået en fejl - for der kan man tjene penge. Det er næsten altid prisen der er den afgørende, da andre parametre er nogenlunde ens hos dem der har en chance. Dem der har en chance skal have et stort apparat på plads for at kunne byde - hvem betaler for det?

Så selve proccen bliver langt hen af vejen en krig og ikke et samarbejde.

I mine øjne er det selve udbudssystemet man skal kikke på for at finde fejlen. Systemet er lavet for at sikre fri konkurrence og det er her det fejler, idet det nok mere virker som en fastholdelse af status quo og et fordyrende led. Den fri konkurrence ligger nok mere i at det kan virke som en tilfældigheds generator for hvem der ender med sejren ;-)

11
9. november 2021 kl. 01:01

Jeg synes faktisk, at det grænser til værende pinligt. Og ikke mindst usømmelig omgang med skatteborgernes penge.

IT leverandørerne har uden tvivl kompetencerne. Det er trods alt bare system/software udvikling, hvilket vi er højt uddannet og specialiseret i. Kunne problemet være, at kundernes forretning ikke forstår IT udvikling? Hvorfor nævnes der i artiklen ikke noget om kundernes skiftende krav og gentagende scope creep undervejs i projekterne? Det er sjovt at det altid skal hænge på leverandørerne, når et projekt går galt. Kunderne - særligt i det offentlige - vil have det hele til den halve pris, og leverandørerne er derfor presset til at underestimere projekterne kunstigt for at vinde udbuddene. Så skal det jo også gå galt før eller siden.

10
8. november 2021 kl. 23:42

I andre nyheder: Vand er vådt.

9
8. november 2021 kl. 21:44

@#8:

Udfordringen med den tilgang er så, at man opnår to separate systemer som i en periode skal fungere parallelt. Hvis man er rigtig uheldig, kan det afgående system så ikke snakke med det nye system.

Vi har allerede systemer, som d/trives parallelt i flere "versioner", så det er ikke noget nyt; men jeg forstår, hvor du vil hen - tror jeg. da?

Det jeg mener er, at man ikke udvikler ny funktionalitet - uden om udviklingstest - som alligevel kommer med i en udgivelse. Hvor den så kan give problemer.

7
8. november 2021 kl. 17:23

I det private benytter man ofte implementering af et nyt IT system til at slippe af med knopskydninger i det gamle system; til at reducere kompleksiteten i sine forretningsgange; og måske endda til at rydde lidt op i organisationen.

I offentlig IT vil det bl.a. svare til at forenkle regler og lovgivning til noget der måske rent faktisk kan implementeres. Det kommer næppe nogensinde til at ske i større skala i offentlige og statslige projekter.

Det værste er, at mange kan se det, men alligeve gør de beslutningstagere, der har magten og midlerne til at gøre noget ved det intet.

We are doomed ...

6
8. november 2021 kl. 15:06

"Jeg synes ikke, vi lærer nok helt overordnet. Det er betænkeligt, når vi praler af at være blandt de mest digitaliserede lande i verden."

Dette har også været behandlet af en nærværende blog'er, som har skrevet om at få lavet Business case på de offentlige projekter.

Hvis en fabrik eensidigt fokuserer på at lave så mange styk af et produkt, som muligt, så er det givet at produktet bliver dårligt, og elendigt at vedligeholde.

Hvis man fra begyndelsen havde krav til at en funktion skulle blive nemmere for borgerne og sagsbehandlerne, og at dette skulle måles. Så er der formodentlig en del af projekterne, som var blevet kvalt i fødslen, eller skåret til, så de kun tog den del med, som var egnet til digitalisering.

Men når man vil være "mest digitaliseret", så får man det - og kun det.

4
8. november 2021 kl. 09:49

Når man har vundet udbuddet (som er den vigtigste kvallifikation - softwareudvikling er sekundært) skal man udvikle systemet som der står i kontrakten. Også selvom det slet ikke giver mening. Bagefter tjener man sine penge på konsulentarbejde, der handler om at få systemet til at gøre hvad det faktisk skal. Så er projektet en success for alle, undtagen os skatteydere. Man skal aldrig tro, at man får noget ud af at fortælle den offentlige kunde, at de har bedt om noget forkert. Man smider ikke kun sin mulighed for profit væk, man risikerer også kæmpe bøder hvis man har den frækhed at samarbejde om at finde en rigtige løsning og så implementere den. For er der ikke styr på tingene i kundens ende, kommer revisionen bagefter og finder noget der ikke er implementeret som i kontrakten og så falder bøderne.

Dernæst er et af problemerne ofte, at det offentlige ikke vil betale deres folk det samme som de private vil. Konsekvensen er, at de ofte ikke har de nødvendige kompetancer for at drive projektet.

3
8. november 2021 kl. 08:53

Problemet er jo at man anser IT for noget man køber hos en leverandør og som man så skræddersyr til sine specifikke behov, når man så (hvis man når så langt) endelig får alle ting til at virke som man ønsker det, har fået uddannet folk, etc. etc. Så skal man starte forfra igen.

En anden ting er, at man kører transformations projekter, som IT projekter, som andre også er inde på herover. Man tager et kæmpe projekt hvor man skal transformere en organisations kapabiliteter, processer, strukturer og ikke mindst flytte folk, og kalder det et IT projekt.

Og en sidste ting, projektledere, kommunikations folk, ledere mv.. er der masser af. Det man mangler er IT folk.

// Jesper

2
8. november 2021 kl. 08:27

Måske man så skulle prøve med små projekter?

1
8. november 2021 kl. 06:31

»Jeg synes ikke, vi lærer nok helt overordnet. Det er betænkeligt, når vi praler af at være blandt de mest digitaliserede lande i verden. Så burde vi også være blandt de bedste i verden til at lære af vores fejl,«

Det kunne have det med virkeligheden at gøre:

  • At for mange "går ind" i faget for at tjene mange penge.
  • At prisen fylder for meget i valget. Man vælger oftest det billigste.

Det er brug for indtil flere "paradigmeskift":fx:: I stedet for at udvikle tests af systemerne, bør man udvikle systemerne, så de opfylder terstene.

Udvikl test, der afprøver kravsspecifikaion og funktionaliteten og brug dem løbende til at teste om det man udvikler er "færdigt". Hvis testen er god og grundig, er SW førdigt, når testen kører fejlfrit.

Lad være med at pøse features på fra starten; gem ideerne til næste udgave. Eks.: En del afsagen til SPs (SundhedsPlatformen) problemer var for komplekse skærmbilleder.