Staten opruster: Her er løsningen på de mange it-koks

Nu er kuren mod it-skandaler i staten klar. En gruppe embedsmænd har med hjælp fra eksperter og it-direktører i private firmaer skruet en række initiativer sammen i den rapport, der indtil nu har været kendt som 'It-udredningen', men som nu har fået navnet 'Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten'.

»Det er ingen hemmelighed, at vi har haft problemer med it-projekter i staten, og det er ikke noget nyt. Men it er så vigtigt et værktøj, at vi er nødt til at gøre noget markant,« forklarede Lars Frelle-Petersen, digitaliseringschef for staten, da rapporten blev præsenteret for pressen.

Og rækken af nye initiativer, der er blevet godkendt af regeringen, er da også lang.

Blandt andet skal der uddannes og tiltrækkes dygtige it-projektledere, som så samles i et slags 'rejsehold'. Når en styrelse skal igennem et stort it-projekt, kan den så få hjælp fra en person, der har masser af it-projekter på CV'et.

»Staten består af mindre myndigheder med gennemsnitligt 100 medarbejdere. Det er sjældent, de har et stort it-projekt, og de har ikke den nødvendige projektmodenhed. Det skal vi løfte. Den fælles projektleder-ressource-enhed skal være en støtte til myndigheder, der ikke selv har de nødvendige kompetencer,« sagde Lars Frelle-Petersen.

Nyt bliver også et it-projektråd, som skal sammensættes af topledere fra staten og det private erhvervsliv. Rådet skal først og fremmest vurdere risikoen ved alle it-projekter i staten til over 10 millioner kroner.

»Hvis man vurderer, at projektet er gult eller rødt, aftaler man sammen, om man skal lave et egentligt review. Så kan man se, om der er basis for at bryde projektet op i flere dele, tildele mere tid eller flere kompetencer. På den måde bliver vi bevidste om, hvilke projekter vi sætter i søen. Ikke for at sige, vi ikke skal have risikoen ? det bliver vi nødt til ? men skal være klar over, hvad vi sætter i værk,« forklarede Lars Frelle-Petersen.

Projektrådet skal også hvert halve år udsende en oversigt over fremdriften i alle de igangværende it-projekter og generelt tage det store overblik. Rådet har ikke direkte magt, men skal komme med anbefalinger, som politikerne og top-embedsmændene så vil følge, med mindre de har en meget god grund, lyder vurderingen.

Slankere kravspecifikationer

Et andet grundlæggende problem i dag er forholdet til leverandørerne.

»Der er ofte knaster i samarbejdsrelationerne, og skænderierne starter ofte lige efter, kontrakten er underskrevet. Vi skriver stadigvæk alt for omfattende kravspecifikationer og binder os op på uomgængelige krav, i stedet for at være fleksible,« sagde Lars Frelle-Petersen.

Et pilotprojekt i samarbejde med IT-Universitetet og professor Søren Lauesen skal vise vejen med bedre kravspecifikationer, som leverandørerne har en chance for at opfylde, uden at regningen skal ende i milliardklassen. Og så skal der skrives et katalog over de muligheder for dialog, som reglerne for udbud faktisk tillader, men som alt for sjældent bliver brugt.

»Danmarks fortolkning af udbudsdirektiverne er åbenbart meget restriktiv. Der er forskel på, hvordan myndighederne gebærder sig, fordi de enkelte myndigheder selv fortolker reglerne. For eksempel er der stor forskel på den tekniske afklaring undervejs i forløbet,« forklarede digitaliseringschefen, der også vil have fat i rådgiverne og styre dem bedre, da det tit er dem, der skriver selve kravspecifikationen.

De mange problemer har skabt et dårligt forhold mellem staten og leverandører, men det er strengt nødvendigt at tilliden kommer igen, lød det. Og Tom Togsverd, direktør for Dansk Industris it-brancheforening ITEK, var optimistisk på samarbejdets vegne.

Sponseret indhold

Webinar: Det er ikke nok at sikkerhedskopiere din data

It-sikkerhed

»Det er en glædens dag, når der nu kommer gode, solide anbefalinger. Kravspecifikationer har været præget af 'cover your ass' og juristeri, men vi må have en ny kultur. Det bliver en udfordring for begge sider at bygge den tillid op,« sagde han.

Arbejdet med de nye initiativer er sket i samarbejde med store private firmaer som Novo Nordisk, Dong og Danske Bank. Og stod det til it-direktørerne her, skulle staten tage mere drastiske metoder i brug, sagde Lars Frelle-Petersen.

»En række af dem syntes, vi skulle have gået længere. De syntes, vi skulle have centraliseret mere og samlet beslutningskraften. Men det kan vi ikke - så ville vi sætte det politiske system ud af kraft,« forklarede digitaliseringchefen.

Der er afsat foreløbigt 20 millioner kroner til at komme i gang med initiativerne, og den forventede tidsplan lyder på opstart senest efteråret 2010.

Find rapporten 'Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten' via det eksterne link herunder.

Klokken 15.30 kan du debattere med Lars Frelle-Petersen på Version2.dk.