Staten opgiver at erstatte pensionsmodent 90'er-system: Universiteterne må selv klare det

28. februar kl. 03:4517
Staten opgiver at erstatte pensionsmodent 90'er-system: Universiteterne må selv klare det
Illustration: DTU/Vibeke Hempler.
Siden 2018 har Uddannelses- og Forskningsministeriet haft ansvaret for projektet Kopernikus, der skulle finde en erstatning for it-systemet STADS. Nu skal DTU stå i spidsen for at udvikle en arvtager, efter styrelsen noget overraskende har givet bolden videre.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det trækker i langdrag at finde en erstatning for det bedagede it-system STADS, som siden sin udvikling i 1990’erne har håndteret administration af studerende på landets universiteter.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har i mange år undersøgt mulighederne for at erstatte det aldrende it-system - og siden 2018 har man formelt arbejdet med under projektnavnet Kopernikus. Udbuddet er dog blevet udskudt flere gange, og nu kaster ministeriet umiddelbart håndklædet i ringen.

Log ind og læs videre
Du kan læse indholdet og deltage i debatten ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger, helt gratis.
17 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
17
3. marts kl. 18:56

Nej. Der er intet "Ministerium for alle offentlige uddannelser". Det er opdelt i to ressortområder som beskrevet.

Hvilket er helt utroligt. Det er jo det man principielt set har et undervisningsministerie til.

Samtidigt - hvorfor i alverden have forskellige systemer i forskellige dele af uddannelsessektoren til at holde styr på eleverne. Så selv hvis man vil bevare den underlige opdeling med 2 ministerier, så kan man stadig gøre det rette: have ét system til de grundlænggende administrative processer i uddannelsessektoren - der må alt andet lige være en gevaldig fællesmængde.

16
3. marts kl. 11:24

Naturligvis hører alle uddannelser til under undervisningsministeriet.

.. op imod den fælles platform

.. elevens data er i ét system fra vugge til grav.

Nej. Der er intet "Ministerium for alle offentlige uddannelser". Det er opdelt i to ressortområder som beskrevet.

Og de studieadministrative systemer for eksempelvis studerende på universiteter indeholder mig bekendt ikke andet data fra grundskolen end optagelsesgrundlaget (den reviderede kvote-ansøgning) som ansøgeren har indsendt.

15
3. marts kl. 07:20

Du blander ressortområderne sammen.

Det er sådan set ikke mig der har bandet dem sammen, men en eller anden nød der har fået skildt undervisningsministeriet ad i nogle uhensigtsmæssige siloer. Naturligvis hører alle uddannelser til under undervisningsministeriet.

Jo private skoler kan naturligvis vælge interne systemer selv. Men de vil så skulle integrere op imod den fælles platform, således at elevens data er i ét system fra vugge til grav.

14
2. marts kl. 17:08

Du blander ressortområderne sammen.

STADS hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der forvalter de videregående uddannelser, Statens Uddannelsesstøtte, Ungdomskortet m.m.

Børne- og Undervisningsministeriet forvalter grundskolen, gymnasielle uddannelser, Arbejdsmarkedsuddannelser m.m.

Sålænge et administrativt overholder loven, så er det mit indtryk, at det står enhver friskole, kommune og universitet frit for at vælge det system, de måtte finde mest egnet.

13
2. marts kl. 15:17

Rettelse: der skulle have stået "2007-2014" - som hjælpelærer aka '10' i et par relevante fag;-).

Jeg beklager min "fagskade" - (vidensdeling) alle "kunder" i area support ville vide mere om ydelse; jeg er glad, hvis bare én efterprøver mine hints.

12
2. marts kl. 13:47

Nis Schmidt, i ytringsfrihedens tegn er det dig meget forundt at have en mening om alting, stort og småt.

Men måske burde du gøre opmærksom på, at dine betragtninger omkring STADS kommer fra at du - i lighed med titusinde af andre - har været indskrevet som studerende på et universitet? Og ikke fra at du har arbejdet med eller i ØSS- eller STADS Sekretariatet, Uni it eller STADS projektet under Forsknings- og Uddannelsesministeriet. Eller fejler min hukommelse?

Hvis nu folketinget blev pålagt, at de ikke måtte vedtage nye love, før de forrige var blevet færdig implementeret og effekten var blevet dokumenteret, så tror jeg at mange offentlige systemer ville virke mindre tunge.

11
2. marts kl. 00:24

Men jeg indrømmer, at jeg ikke ved, hvad der foregår på universiteterne.

Næh, det gør du vel ikke, men jeg har gået der og deltaget aktivt i "showet" i 8 år - 2008-2014. Blandt andet derfor er jeg her på Version2 (TM)!

Computere er vældig gode til repetitive opgaver og der kan cachen hjælpe, hvis man ved hvad man laver. Man kan dog helt sikkert skrive programmer, der er så knudrede, at ikke selv alverdens CPU-cache kan rette op på noget som helst. Om sådanne programmer laver noget, er ikke godt at vide.

Kloge mennesker har regnet på hvor store cache, der var nødvendige - og der var plads til i chippen. Fx har Intel's 80x86 32Kb Level-1 instruktions cache, AMD's 64Kb og ARM's M1 hele 192Kb - per kerne! Jo større Level-1 cache, jo bedre (hurtigere) kan programmer køre - den styrer den "praktisk opnåelige ydeevne" (sammen med SW-strukturen).

Så lærte vi også lidt i dag. "Godnat og sov godt!";-)

Spoiler alert! Buster Larsen er Knud Poulsens stemme.

10
1. marts kl. 20:04

Ovenstående har det med "Ny SIS" at gøre at hvis man skriver koden, så den er optimerbar med ovenstående metoder, så kan mindre HW end man i dag bruger sikkert klare opgaven helt fint - har dog ingen illutioner om hvad professorer og studerende med "tunge" opgaver ville bruge det til: kortere regnetid selvfølgelig!

Ny SiS og STADS er vel beregnede til at være administrative systemer, ikke beregningstunge simuleringer og lignende. Når STADS omtales som tungt, så er det fordi, verden har ændret sig, og det kan af og til være besværligt at tilpasse det til nye love og regler. Ikke fordi hardwaren ikke kan trække systemet. Universiteterne skal jo også holde lidt styr på studerende, eksaminer, censorer, timeplaner, forskere, gæsteforskere og alt det, jeg ikke aner noget om. Engang kørte det måske på den samme CDC-maskine i kælderen, men det tror jeg ikke, sker i dag.

Men jeg indrømmer, at jeg ikke ved, hvad der foregår på universiteterne. Måske er nogen ved at simulere, hvor mange gæsteforelæsere, der skal proppes ind i et auditorium for at skabe et sort hul? Jeg gætter på, at antallet er underordnet, det er nok presset, der betyder mest. ;-)

9
1. marts kl. 02:22

Du skrev selv i første indlæg en længere bandbulle mod software, der kræver mere af hardwaren, end godt er. Det er ganske fornuftigt skrevet, men har DET nogen relevans for Ny SiS?

Jeg skrev ikke en "bandbulle" mod SW, der kræver mere af HW end godt er; nærmest tværtimod. Jeg tillod mig blot at påpege, at traditionel SW ikke udnytter HW specielt godt.

Da jeg i 1991 (af vores sektionsleder, en HW-ingeniør) blev præsenteret for den "hypotese", at datatidens PCer kun udnyttede 3% (af processortiden), troede jeg, at han mente, at det var "fordi de stod tændte hele dagen og kun lavede noget når vi trykkede på tasterne (sparkede dem igang) - mere derom senere.

I 1988 "draftede" en BSD/Ultrix kollega og jeg, hvad der knap 4 år senere blev DEC's første multiprocessor med Intel CPUer - vi havde tegnet den med 80286, men den kom med '486ere - og først i 1994 kom den på det Eupæiske marked - SCO UNIX operativsystem. I 1991 blev vi indkaldt som SW-konsulenter på projektet, med da var der for meget at lave i "support"-biksen.

Tilbage til sagen. I 1995 var jeg GIS/SW-rådgiver for en gruppe MSc og PhD studerende på DTU. En af MSc'erne havde til opgave, at beregne og udtegne (på 2 timer) et "tilgængelighedskort" over DK - til forsiden på sektionens kvartalsmagasin.

Da jeg havde erfaring med optimering (denormalisering af ZETA DB på DGU) og havde kørt en benchmark for en kunde i DEC/ETC - med godt resultat: praksis ramte min modelberegning "bullseye", spurgte jeg om størrelsen på opgaven og et overslag viste mig, at den kun burde tage ca 5 minutter.

Senere lavede jeg undersøgelse af compilere (MS-C og GNU-C) mht switche og fandt da ud af at "nestede loops" (løkkesegmentering) gav mellem 10 og 100 ganges køretidforbedring. På VUC eksperimenterede jeg med stands alone PC (SA) vs client/server (C/S)- med Mark Russinovich's CPU-tools ud af, at SA kun brugte ca 0,5% afs processoret mens C/S kørte mindst dobbelt så hurtigt.

Ovenstående har det med "Ny SIS" at gøre at hvis man skriver koden, så den er optimerbar med ovenstående metoder, så kan mindre HW end man i dag bruger sikkert klare opgaven helt fint - har dog ingen illutioner om hvad professorer og studerende med "tunge" opgaver ville bruge det til: kortere regnetid selvfølgelig!

Ingen af systemer i ovenstående led overlast eller behøvede ekstra køling, for at yde 25-50% af teoretisk max-ydelse.

8
28. februar kl. 22:29

Og hvad har denne yderst velformulerede og letforståélige sætning med noget at gøre?

Du skrev selv i første indlæg en længere bandbulle mod software, der kræver mere af hardwaren, end godt er. Det er ganske fornuftigt skrevet, men har DET nogen relevans for Ny SiS?

Mht. hvor godt vores agile arbejde fungerer, så kan man jo svare 47 eller 61, ingen bliver klogere af den grund. Men godt nok er et mere sigende svar, selv om det ikke kan måles og vejes. Vi har et godt overblik over opgaverne. Og vi er ikke så tilbøjelige til at smide for meget på den enkeltes skuldre/skrivebord. Og vi holder i det store og hele de lovede datoer. Intet er perfekt, men "godt nok" er i denne branche "skidegodt!"

7
28. februar kl. 20:49

At universiteterne bliver "project lead" giver nok fin mening, apropos den manglende fremdrift og deres kompetancer mv.

Men at undervisningsministeriet slipper ansvaret giver ingen mening. Uanset hvilken uddannelse der er tale om, må alle led under ministeriet jo have fælles behov.

Samtidigt er det jo ministeriet der har ansvaret for alle uddannelser i det hele taget - fra grundskolerne til universiteterne. De må da blive i projektet som "stakeholder" og ansvarshavende - de skal jo blandt andet sikre at såvel folkeskolens, gymnasiernes og universiteternes behov dækkes.

6
28. februar kl. 20:31

Øh? Det fungerer nu på det, som vi laver.

Nå! Hvor godt?

Men hvad er glødende hardware med det her at gøre?

Og hvad har denne yderst velformulerede og letforståélige sætning med noget at gøre? Kom nu ind I detbatten! Spøg til side (har har), "agile" metoder er et "jeg synes det skal være sådan"-paradigme (rundkredspædagogik;)), som har hjulpet ... hvem?

Ja, der er bestemt råd (i DK) til at "sjuske" med danske systemer (så man ikke når mere end 3% i udnyttelse, når det går højt - langt fra "glødende" HW), men hvordan mener du selv det går? Jeg skriver jo netop, at "agilt" er "godt nok" til apps - og det har de 3% også været i 30 år, men bare ikke til back-end.

Re: "Ny SIS"

Tja, at sætte 'ny' foran et eksisterende begreb er vel set før? SIS siger jo bare hvad det er (Student Information System).

Meget af tiden er belastningen ikke stor, men i visse situationer ville det være godt at nå de 30%, som kan nås uden at anstrenge andet end udviklerhjerner (suk)!

Der er aldrig referencer til "nybrud" på Google og jeg siger ikke, "i må tro mig på mit ord" - jeg siger mål efter og regn lidt på det, men det er jo nemmere bare at brokke sig;-)

5
28. februar kl. 17:48

... de folk, som bruger det navn er ikke forvirrede.

Der er nok ikke forvirring i projektgruppen, men de kommunikere helt sikkert med folk i styrelser og ministerium. ;)

4
28. februar kl. 14:30

...har de bare valgt navnet for at forvirre flest mulige?

Det er projektnavnet, ikke navnet på systemet, og de folk, som bruger det navn er ikke forvirrede.

3
28. februar kl. 11:57

Det er brug for nye udviklingsparadigmer. Agile metode virker rimeligt med små systemer, som mobile apps, men egner sig ikke til servere og back-ends.

Øh? Det fungerer nu på det, som vi laver. Der er sikkert tilfælde, hvor agile metoder ikke fungerer, og vi er altid nød til at forbedre og finde på nye ting (suk). Måske skal vi tilpasse metoder, se dem som gode råd. Ikke som en åbenbaring fra det høje.

Men hvad er glødende hardware med det her at gøre?

2
28. februar kl. 09:48

... projektnavnet Kopernikus for nu er droppet og erstattet af Ny SIS - student information system.

SIS er navnet på det studieadministrative system på blandt andet professionshøjskolerne - https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/studieadministrative-systemer/studieadministration-sis/om-sis. Vil universiteterne lave et fælles system, der også inkluderer det nuværende SIS - eller har de bare valgt navnet for at forvirre flest mulige?

1
28. februar kl. 06:33

Det hænger måske sammen med de tilrådighedværende kompetancer eller manglen på samme. Hvis man for eksempel tror, at ydeevne har noget med hardware udnyttelsesgrad, som en professor demonstrerede her på TMs medier i 2016; så tager man fejl.

TaskManager og UNIX ekvivalentet viser hvor meget af processortiden, der er udnyttet - ikke hvor meget arbejde processorene får fra hånden!

Det er brug for nye udviklingsparadigmer. Agile metode virker rimeligt med små systemer, som mobile apps, men egner sig ikke til servere og back-ends. Det er ikke alle tjenester, som følger en variation af "filserver-modellen", som Varnish fx gør.

Hidtil har man måske kunnet klare sig med "lodret skalering" (kraftigere processorer), men med forældelsen af "Moores lov" er det ikke nok; der skal nye boller på suppen. Test Drevet Udvikling er nødvendigt for at begrænse mengden af "kodefejl" og nye strategier for udnyttelse af moderne systemers cache er uomgængelig. Det bliver nok også nødvendig at tage (ligeså) gamle dyder, som "formel udvikling" alvorligt i sammen med TDD og SPE (Test Driven Development og Software Performance Engineering).

Deb seriøse del af SW-branchen må til at tage disse metoder alvorligt, for ellers end vi med at købe (og betale for) langt mere HW end nødvendigt - i forhold til opgaven. Flere store systemer - private som offentlige - har disse udfordringer.