Staten køber ekstra printere for en halv milliard

SKI har sendt en ny rammeaftale for printere og kopimaskiner i udbud til en samlet anslået værdi på en halv milliard kroner.

De statslige myndigheder, som ikke i forvejen er bundet op af Statens og Kommunernes Indkøbsservices rammeaftaler om printere og kopimaskiner, får nu mulighed for at købe ind gennem SKI via en ny supplerende aftale.

SKI har sendt en rammeaftale om indkøb af printere, multifunktionsmaskiner, trykkeudstyr og betalingssystemer til en samlet anslået værdi på 500 millioner kroner i udbud.

Ifølge SKI gælder udbuddet som nævnt kun for de myndigheder, som ikke har mulighed for at købe det udstyr, de har brug for, inden for de eksisterende rammeaftaler.

Den nye rammeaftale indeholder fire delaftaler, hvoraf aftalen om kopi- og multifunktionsmaskiner er den største med en anslået værdi på 300 millioner kroner.

Ifølge udbuddet forventer SKI, at aftalen om printere har en værdi på 100 millioner kroner, mens aftalen om trykkeudstyr har en anslået værdi på 75 millioner kroner. Endelig omfatter udbuddet også en aftale om software og hardware til betalingssystemer, som skal kunne integreres med tredjepartssystemer som eksempelvis ERP-systemer.

SKI stiller krav om, at leverandørerne skal kunne opfylde et krav om samfundsansvar baseret på FN's Global Compact.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Cristian Ambæk

Hvorfor ikke hellere investere pengene i at komme af med tryk dokumenter? Dette ser jeg da som at skyde sig selv i foden og derefter hoved. Hvordan skal man kunne forsvare at få digitaliseret tingene, hvis man spendere 500 millioner kroner på sådan noget!?

  • 2
  • 0
Adam Tulinius

Måske fordi det er rart at læse ting skrevet på papir, og at det er utrolig fleksibelt ift. hvor det skal læses henne? :)

Det er utopi at tro man kan undgå at udskrive ting på papir i den nærmeste fremtid; det bedste man kan gøre er at prøve at skære ned på forbruget.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere