Staten køber blandet software for 2.000.000.000 kroner

En ny rammekontrakt til SKI skal dække software for over to milliarder kroner. Halvdelen ventes at gå til software, der er kompatibelt med Microsoft-produkter.

Statens og Kommunernes Indkøbsservice, SKI, har sendt en ny rammekontrakt i udbud, som skal dække en bred vifte af software til en samlet sum af anslået to milliarder kroner. Det fremgår af udbudsbekendtgørelsen.

Kontrakten består af fire delaftaler, som SKI forventer at få dækket med cirka 25 leverandører, som skal levere software inden for alt fra softwareudviklingsværktøjer over virtualiseringssoftware til business intelligence.

SKI vurderer, at halvdelen af softwaren vil skulle være kompatibel med Microsofts software, svarende til ordrer på én milliard kroner. Næststørst er IBM-kompatibelt software til anslået 400 millioner kroner, fulgt af Oracle-kompatibelt og SAS-kompatibelt software til hver 300 millioner kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere