Staten brugte 24 millioner på it-system og skrottede det

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
It-systemet Sigma kostede mindst 24,5 millioner kroner, men da leverandøren Resultmaker endelig var klar, opgav staten at bruge Sigma i praksis.

Et nyt system til at håndtere lån og tilskud hos Statens Administration, er nu ikke længere på listen over statslige projekter, der er forsinkede og gået over budget.

Sigma-systemet er nemlig blevet skrottet helt, efter den afsluttende brugertest. Det skriver BT.

Testen viste nemlig, at systemet ikke ville fungere godt nok, fortæller direktør hos Statens Administration, Sune Stausholm.

»Vi fandt ud af det ikke fungerede, da vi gik i test med det. Man kan ikke vurdere det før. Efterfølgende kan man altid vurdere, om man burde have været mere inde i det eller have taget et større ansvar,« siger han til BT.

Systemet var undervejs i to-tre år, men blev skrottet i løbet af foråret. På det tidspunkt havde leverandøren Resultmaker fået ni millioner kroner, men den samlede pris er mindst 24,5 millioner kroner. Det er i hvert fald det beløb, som projektet i december 2011 havde kostet staten, ifølge rapporten ’Komplet oversigt over større statslige it-projekter.’

Her fremgår det også - som en forklaring på, at projektet var forsinket og fordyret - at man fra starten havde lagt en urealistisk tidsplan, og at også Resultmaker undervurderede opgaven og ikke leverede til tiden.

Hos Resultmaker beklager man forløbet og forklarer, at der var mange ændringer undervejs, der gjorde det sværere. Det kostede meget tid hos leverandøren, så det blev aldrig nogen god forretning, skriver firmaet til BT.

Statens Administration hed tidligere Økonomistyrelsen og står blandt andet for statens lån til studerende og landmænd. Sigma-systemet skulle have effektiviseret arbejdsgangen for uddelingen af lån, garantier og tilskud fra staten.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Baldur Norddahl

Måske de burde blive bedre til at fejle. Nogle gange er det bedre hurtigt at indse at det her er et vildskud. Tænk hvor meget der kunne være sparet, hvis DSB på et tidligt tidspunkt havde indset at IC4 skulle begraves.

Ja faktisk er det et kendt princip "fail early, fail often". Hvis man aldrig fejler så er det fordi man ikke prøver hårdt nok.

  • 3
  • 0
Daniel Udsen

Den store skandale her er at firmaet sikkert er blevet betalt på forskud for udgifter og at firmaet ikke kan fravælges i fremtidige udbud på bagrund af tidligere fiaskoer, ie det er fuldstendigt gratis for alle involverede at smide 24mio væk.

En stor del af problemet her er nok at det er gratis for firmaerne at oversælge og underlevere.

  • 1
  • 0
Nils Bøjden

Den store skandale her er at firmaet sikkert er blevet betalt på forskud for udgifter og at firmaet ikke kan fravælges i fremtidige udbud på bagrund af tidligere fiaskoer,

Det kan jo faktisk også tænkes at det er bygherre der er en idiot. Hvordan var det med POLSAG. Politiet havde betalt CSC for at CSC overtog kontrolfunktionerne og projektejerskabet med en opgave som CSC udviklede.

  • 0
  • 0
Jens Madsen

Et beløb i millionklassen er ikke stort for staten. Men, naturligvis, bør man forsøge at sikre sig, at det ikke sker. Jeg syntes, at det er godt, at man "tør" skrotte et projekt helt, når det viser sig, på baggrund af brugertests, at systemet ikke fungerer. Spørgsmålet er, om man bør betale for det - og hvor meget. Dette afhænger meget af, hvordan kontrakten er skruet sammen, og af hvad producenten "lover" undervejs. Ofte, vil det desværre være sådan, at hvis producenten skal tage "risikoen", så bliver prisen også højere. Hvis staten skulle betale 5 gange så meget, så er naturligvis bedre for staten, at betale et mindre beløb, og tage risikoen. Det må bero på de tilbud, som staten kan indhente på opgaven. Hvis man sætter det til et krav, at det er gratis, hvis det ikke lever op til brugertesten, så risikeres nemt, at software som standard, stiger til 5 gange så meget.

Så ialt, har staten måske gjort det rigtige. Jeg kunne nemt forestille mig, at prisen var blevet højere.

Netop, hvor det afgøres af en udeffinerbar "brugertest" om softwaren er godt nok, er risikoen ekstra høj for softwarevirksomheden. Uanset, hvor godt softwaren er, så risikeres, at det ikke falder i testgruppens smag. Dette er faktorer, som producenten ikke har indflydelse på, og det svarer lidt til "risikoen" ved at markedsføre et produkt. Måske falder det i brugerens smag - eller måske flopper det.

Normalt er nemmere, at give tilbud, når der fra starten sættes krav, og at man er garanteret pengene, såfremt at kravene er opfyldt. Men, på denne måde, risikeres også nemt, at producenten opfylder kravene til punkt og prikke - og ikke mere end det - hvilket medfører, at en enkelt mangel i kravsspecifikationen, medfører at produktet må kasseres. For producenten ønsker ikke, at implementere dette "gratis". Og skal det tilføjes, fordobles prisen måske, eller det bliver meget værre. Nogle udviklere, kan endog finde på at "fjerne" faciliteter i deres "standard" produkter, så det "kun" lever op til kravsspecifikationen, og at det dermed bliver totalt ubrugeligt, trods de ellers har leveret tilsvarende produkter, der var i orden, til andre kunder. I nogle tilfælde, anser softwareudvikleren kravsspecifikationen, som værende det de skal opfylde, og intet mere - for det har kunden ikke betalt. Uanset, at kunden betaler et stort beløb, i forhold til markedsprisen, eller at beløbet er i mia størrelse.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere