35 fintech-startups drog i sidste uge til Oslo for at dyste om at fortsætte i Nordeas acceleratorprogram. Undervejs blev opgaven med at udvælge iværksætterhold imidlertid gjort nemmere af, at flere startups droppede ud allerede midt på ugen.
En af disse var danske Hufsy, der vil give virksomheder bedre mulighed for at overskue økonomien.
»Vi er positive over for, at de viser interesse for fintech-startups som vores. Men det er ærgerligt, at de ikke er mere klar til et seriøst samarbejde,« siger medstifter Maria Flyvbjerg Bo til Version2.
For at Hufsy-projektet skal føres ud i livet, er der brug for bankdata og dermed for, at Nordea stiller et API til rådighed til formålet.
»Men vi kunne ikke få noget klart svar på, hvornår det ville være muligt. De kunne ikke sige, om vi fik mulighed for at lave en testintegration, selv hvis vi blev en af de 20 startups, der gik videre i programmet,« fortæller Maria Flyvbjerg Bo, som sammen med resten af Hufsy-holdet forlod Oslo onsdag.
Kan ikke give data-garanti
Ifølge iværksættergruppen blev oplevelsen delt af flere af de 35 hold, der var invitereret til Nordeas norske hovedsæde. Mindst tre andre virksomheder forlod programmet, før selektionsugen var overstået.
»Der var flere af deltagerne, som meget målrettet var taget til Oslo for at få et samarbejde op at stå. Derfor er det også mærkeligt, at Nordea ikke har afklaret, hvordan de gør i forhold til integration til deres teknik,« siger Maria Flyvbjerg Bo.
Jan Sirich, der er chef for Nordea-afdelingen Experimentation and Learning, understreger, at det hverken handler om uvilje eller uvidenhed, når der ikke er API’er klar til brug for deltagerne i det nystartede acceleratorprogram.
»Vi ved godt, at de her startups i mange tilfælde har behov for data. Men jeg kan ikke love up-front, at de og de data stilles til rådighed og hvornår. Og det har fået nogle til at takke nej, fordi de havde brug for en garanti,« fortæller han.
Ingen chancer med compliance
Udfordringen er, at det er meget komplekst at åbne op for bankdata, fortæller Jan Sirich.
Bankernes databrug er underlagt strenge restriktioner. Hvis data for eksempel skal lægges i en cloudløsning, skal Nordea kunne kontrollere sikkerheden og vide, hvor data befinder sig.
»Det her handler om, at vi på ingen måde kan tage chancer med compliance. Og derfor er vi også nødt til at gå med livrem og seler, når vi giver adgang til data,« fastslår Jan Sirich og tilføjer:
»Når det er sagt, så er det selvfølgelig vores intention at løse den udfordring og arbejde med de enkelte startups om at få det til at lykkes.«
Men intentionen har altså ikke været tilstrækkelig for Hufsy. Maria Flyvbjerg Bo kalder det et mismatch mellem den måde, store og små virksomheder arbejder på.
»Vi kan ikke sidde og vente et halvt til et helt år på, at de får udviklet den grænseflade, vi har brug for, for så bliver vi altså overhalet af vores konkurrenter,« siger hun.
Ejerandel betaler for accelerator
Selve acceleratorprogrammet består af et 12 uger langt intensivt forløb, som betales af investeringsfonden Nestholma. Som en slags betaling for at komme med i programmet overgiver virksomhederne en ejerandel til Nestholma.
Den model huede heller ikke Hufsy, som egentlig ‘bare’ villle arbejde med Nordea.
»Vi havde allerede en investering, så vi kunne ikke gå med til de præmisser, som der blev lagt op til,« fortæller Maria Flyvbjerg Bo.
Jan Sirich understreger, at vilkårene har været fremlagt fra begyndelsen.
»Det er der nogle, der synes er fair, og nogle synes det modsatte. Men vi har spillet med åbne kort og været klare på, hvordan det ville fungere, fra starten af,« siger Nordea-chefen og fortsætter:
»Jeg kan sige, at langt størstedelen af de 35 hold var ovenud lykkelige for programmet - og man kan ikke gøre alle tilfredse.«

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.