Anders Vesterborg Larsen havde netop lagt sin nyfødte søn i seng og var gået ind i stuen. Han stod og kiggede på baby-alarmen, som lå side om side med hans smartphone, og pludselig slog det ham: Hvorfor egentlig bruge to devices?
»Jeg vidste ikke hvordan, det skulle gøres, men jeg kunne se, at behovet for at bruge en smartphone som baby-alarm var der,« siger stifteren og og den adm. direktør af Nabby.
Behovet lå og ulmede i en års tid i iværksætterens baghoved, indtil han besluttede at gøre noget ved det og finde den rette teknologi. Han begyndte derfor at prøve nogle forskellige muligheder af, der endte med, at han sammen med kollegerne gjorde en nyopdagelse inden for Bluetooth-teknologien, der fik afgørende betydning for idéens fremtid.
Til at starte med gik iværksætterne ud på gaden og stoppede flere hundrede nybagte forældre med deres barnevogne og spurgte ind til behovet. Og her fandt de ud af, at iværksætterne ikke havde været alene om at tænke tanken.
»Teknologien inden for baby-alarmer havde ikke ændret sig de sidste 10 år - den bestod stadig af to radiosendere. Vi vidste det var outdated, og at løsningerne blev solgt af en række store firmaer, der ikke innoverede på området,« siger Anders Vesterborg Larsen til Version2.
Efter at have talt med børnefamilierne forhørte iværksættere sig omkring de forskellige teknologier, som kunne bruges til at forbinde en babyalarm-sender med en smartphone: Wifi, ZigBee, Bluetooth osv.
Det tog ikke lang tid for dem at blive enige om, at Bluetooth havde det største potentiale. Mange af børnefamilierne havde nemlig brokket sig over, at radiofrekvenserne på deres baby-alarmer overlappede med andet radioudstyr, så de for eksempel kom til at høre andre børns gråd igennem udstyret. Men det problem ville Bluetooth løse, fordi den har en frekvens, der springer mellem kanalerne.
»Det gør det umuligt, at man opfanger hinandens signaler,« siger Anders Vesterborg Larsen.
Samtidig opdagede iværksætterne også, at Bluetooth har et meget lavt strømforbrug, sålænge den kun streamer data engang imellem og ikke gør det konstant. Når holdet bag Nabby havde sat udstyret op til kun at lave et såkaldt »handshake« mellem sendeudstyret og smartphonen med faste intervaller, så fandt de også ud af, at strålingsniveauet lå mange gange under standarden for baby-alarmerne.
»Der kom en masse positive side-effekter med, som vi ikke havde tiltænkt i starten,« siger Anders Vesterborg Larsen.
Der var bare et problem: Bluetooth modtagerne på de fleste smartphones har kun en teoretisk rækkevidde på 10 meter. Og det kunne hurtigt blive katastrofalt, hvis et barn lå nede i en gård og sov, og sendeudstyret ikke ville kunne række op i lejligheden til forældrene.
»Forældrene er en no-bullshit målgruppe til baby-alarmer: De er ikke forlovet med nogen brands, så de vil sagtens skifte - men aldrig, hvis det ikke fungerer,« siger Anders Vesterborg Larsen.
En ting er dog, hvad der står i teorien. Noget andet er, hvordan teknologien fungerer i praksis, og det opdagede iværksætterne bag Nabby en skæbnesvanger dag.
De havde læst på nettet, hvor der var en, der påstod, at det var lykkedes ham at sende én km med Bluetooth. Derfor besluttede de sig for at teste teorien af og se, hvor langt de kunne presse rækkevidden på den trådløse forbindelse.
Teorien siger følgende: Der findes tre klasser af Bluetooth, hvor klasse 1 kan sende på en afstand op til 100 meter, klasse 2 rækker 10 meter, mens klasse 3 kan klare 1 meter. De fleste mobiltelefoner er dog kun i stand til at modtage Bluetooth i klasse 2 og har derfor begrænset rækkevidden til 10 meter. Langt fra nok til bruge dem til en baby-alarm. I teorien.
Det viste sig dog ikke at holde stik.
Nabby-iværksætterne bestilte et klasse 1 headset hjem på nettet og gik ud på en åben vej for at teste afstanden af til en smartphone. Overraskende nok lykkedes det at forbinde med smartphonen på trods af, at den officielt kun understøttede klasse 2.
»Vi snakkede konstant til hinanden over Bluetooth-forbindelsen, mens vi gik længere og længere væk fra hinanden,« siger Anders Vesterborg Larsen.
30, 40, 80 og 100 meter kom de op på, mens de snakkede videre mellem headset og telefon. Her regnede de med, at forbindelsen ville ryge, fordi de nu kom over den officielle rækkevidde, men helt op til 150 meter lykkedes det i første omgang at strække Bluetooth-forbindelsen.
»Det var en ret speciel følelse,« siger Anders Vesterborg Larsen og fortsætter:
»Fordi konstant tale kører med en bestemt båndbredde, så vidste vi, at vi kunne udnytte det mere og tweake på det.«
Iværksætterne købte nu forskellige Bluetooth moduler fra et udviklingshus og testede dem af i forhold til blandt andet sendestyrke, følsomhed og antennestørrelse for at finde den kombination, der gav den længste rækkevidde.
Resultatet var slående: Det lykkedes at strække Bluetooth-forbindelsen 340 meter på et åbent areal. I praksis var den teoretiske rækkevidde for telefonerne slået 34 gange.
Derefter var valget af teknologien oplagt.
»Vi har bestemt lært, at selvom folk siger ét, så skal vi selv teste det efter og ikke tage alt for gode varer,« siger Anders Vesterborg Larsen.
Bluetooth-babyalarmen Nabby er i dag udbredt til nogle af de største lande i Europa og solgt i over 10.000 eksemplarer.
Men selvom it-iværksætterne står over for at skulle udvide til USA, så giver opfindelsen stadig problemer tilbage i hjemlandet Danmark.
En overset fejl kort efter lanceringen gjorde nemlig, at Nabby fik en hård medfart på nettet.
Opfindelsen har kun fået 2 ud af 5 stjerner på test-sitet Babyalarm-test.dk og på Trustpilot.dk er virksomheden hæmmet af et middelmådigt gennemsnit på 6,2 ud af 10 stjerner.
De fleste negative anmeldelser går overraskende nok - Bluetooth-opdagelsen taget i betragtning - på stabiliteten og rækkevidden af babyalarmen.
»Mister konstant forbindelsen selv inden for kortere rækkevidde,« skriver en utilfreds bruger på Trustpilot.dk og tilføjer: »Idéen er god, men eksekveringen elendig.«
Kort sagt var problemet ifølge iværksætterne, at appen i flere tilfælde lukkede ned eller mistede forbindelsen til babyalarmen. Det skyldtes, at appen brugte for meget hukommelse på iPhonen, hvilket automatisk fik iOS-styresystemet til at lukke appen ned i baggrunden uden at fortælle brugeren om det.
Iværksætterne havde ganske vist testet appen på deres egne telefoner før brug, men det viste sig hurtigt, at virkeligheden adskiller sig fra et opstillet testmiljø med nye iPhones, der ikke var proppet op med spil og andre apps.
Ligeså snart appen Nabby kom ud til kunderne, slog det i nogle tilfælde ud på en helt anden måde end forudset.
Problemet opstod især på iPhone 4, der havde begrænset hukommelse, og når brugerne begyndte at spille Candy Crush og andre spil samtidig med, at Nabby kørte i baggrunden, var der simpelthen ikke plads nok til at holde forbindelsen til babyalarmen kørende.
»Vi kæmper og gør det stadig med iPhone 4. Vi siger ikke, der er noget galt med telefonen, men den kan begynde at skrante, og så går det ud over os,« siger Anders Vesterborg Larsen og tilføjer, at den vigtigste lektie af episoden er »test, test, test« og at forvente, at folk bruger produkterne anderledes, end man selv gør.
Omkring 14 pct. af iPhone 4 og 1 pct. af iPhones 4S fejler løbende ifølge it-iværksætterne bag Nabby. Og selvom det er en lille andel af de samlede brugere, så har det alligevel ramt iværksætterne hårdt.
»Det er farligt, det her med, at folk ikke giver det en chance - især på nettet. De negative kommentarer er ikke repræsentative, og det gør det svært,« siger Anders Vesterborg Larsen og fortsætter:
»Vi døjer stadig med det i Danmark, men vi har lært af det på de andre markeder.«
Lektien har ifølge iværksætteren været at forsøge at komme i tale med de kunder, der har fået de dårlige oplevelser så hurtigt som muligt og at være åben i kommunikationen. Det var for eksempel ikke nok bare at informere brugerne om fejlen på hjemmesiden, fortæller Anders Vesterborg Larsen.
»Vi måtte også lave videoer om det og udvide supporten.«
Nabby har samlet modtaget ca. 4,5 mio. kr. i investeringer. Omsætningen vil iværksætterne ikke ud med på anden måde end, at »vi tjener penge«.
»Vi udvider til nye markeder, ansætter nye og producerer hele tiden, og det koster alt sammen. Så det er ikke nogen guldgrube,« siger Anders Vesterborg Larsen.
Startup-land: Version2 stiller hver uge skarpt på de mest spændende danske it-iværksættere og fortæller historien om deres sejre og nederlag. Synes du, vi mangler nogen? Så skriv til ecl@version2.dk.
