Står julegaven på bærbar computer, så få de vigtigste råd inden købet her

Vær blandt andet opmærksom på, hvor meget hukommelse der følger med i valget af bærbare pc'er.

Der findes et hav af bærbare computere og til mange forskellige priser. Er du ikke IT-specialist, kan det kan derfor være svært at overskue, hvilket køb, der er det bedste. Men følger du disse enkle grundregler, er du godt på vej.

Overvej tablet

Først skal du tænke over, om du faktisk vil være bedre tjent med en tablet, fremfor en bærbar computer. Skal du primært bruge den nye computer til at se film, browse på internettet og spille musik, ja så bør du overveje en tablet. De fleste kan tilsluttes et eksternt tastatur og bliver på den måde en slags 2-i-1 løsning.

Skal du derimod bruge computeren til “arbejde” eller tungere opgaver såsom dokumenter, regneark, og medie redigering, ja så er en bærbar den rigtige løsning.

Inden i kassen

Først og fremmest skal du sikre dig, at din nye bærbare computer har mindst 4 GB RAM. Mange nye bærbare er født med en Atom-processor, der kun har 2 GB RAM, hvilket ikke rækker, hvis du skal arbejde i flere programmer samtidig, eller har flere vinduer åbne i din browser.

Du kan opgrader de fleste bærbare computere med flere RAM, men det er oftest både bedre og billigere at vælge en model med nok RAM fra starten. For få RAM, gør din computer sløv og træls.

Vælg også en model med SSD harddisk (Solid State Drive). En SSD harddisk er en lagringsenhed uden bevægelige dele, lidt ligesom en stor USB-stik. SSD-disken er hurtigere end en traditionel harddisk (HDD) og så tåler den bedre stød, hvilket jo er meget praktisk, når vi snakker bærbar.

SSD-disken er oftest ikke større end 128 GB, hvilket dog i de fleste tilfælde er stort nok til det daglige brug. Du kan altid gemme dine film, billede og arkiv på en ekstern HDD harddisk, hvor 500 GB kan erhverves for under 500 kroner.

Er der penge til overs

Tillader budgettet det, så vælg en model med en hurtig processor. Intel Core i3, i5 og i7 er gode bud. Intel´s Core M er dog for langsom og kan sammenlignes lidt med Atom-processorne oftest blot til en højere pris.

Hvilket mærke der står uden på kassen er en smagssag, og betyder sjældent noget for kvaliteten. Men, PCworld.com har lavet en tilfredshedundersøgelse på de forskellige brands, som du kan læse her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (22)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

Jeg tror målgruppen for version 2 vil have flere tekniske detaljer. Mere kød på.

I forhold til der i "Om Version2" bla. står:

"Version2 er Danmarks it-medie, der henvender sig til de mange, der arbejder professionelt med it."

Så er "artiklen" vist mere end fejlplaceret, en gratis reklamepamflet som også reklamerer for helseprodukter havde nok været mere velvalgt - but hell, lets get some clicks.

  • 8
  • 0
Benjamin Balder

Mange nye bærbare er født med en Atom-processor, der kun har 2 GB RAM, hvilket ikke rækker, hvis du skal arbejde i flere programmer samtidig, eller har flere vinduer åbne i din browser.

Skal vi nu ikke liiiiiiiiige klappe hesten :) Man kan sagtens have mange browser-vinduer og programmer åbne samtidig på 2 GB. Det kan self. være problematisk, hvis det er Windows 7 med preinstalleret crapware, men hvis vi nu har som udgangspunkt, at OS er installeret med et minimum af omtanke, så kan man sagtens køre mange gode programmer samtidig, hvad enten det er Linux eller Windows. Selvom man naturligvis kan få endnu mere ud af sin hukommelse ved at vælge en Linux-distro, der er indrettet hertil.

  • 6
  • 0
Brian Hansen

En Atom af nyere årgang trækker også fint flash-spil på facebook osv, hvis det er målgruppen (hvilket typisk er det hårdeste en gennemsnits PC bliver udsat for idag af Hr. og Fru Danmark)
Min gamle mutter sidder på en Celeron fra 2014, hele PC'en kostede under 1500,- at bygge og den kører ALT det skrammel hun overhovedet kan finde på facebook ;)

  • 5
  • 0
ab ab

Indholdet i artiklen er ok, men jeg synes jeg havde set det før. Der er en artikel på computerworld med samme indhold, opbygning, konklusion og henvisning til PCWorld lige her:


Jeg er enig i, at ligheden er slående i en grad, hvor jeg er overrasket over, at Version2 har haft artiklen liggende i to timer efter den oprindelige kommentar. Det må være et spørgsmål om tid, før de i mere officielt regi bliver bedt om at fjerne artiklen.

  • 2
  • 0
Jesper Ørsted

Alleførst: IntelCore i3 er ikke en processor med ret meget "guf" i, sats hellere på i5 eller i7 og allerhelst en QuadCore. Batteritid er heller ikke uvæsentlig, da det er ret irriterende ikke at have strøm nok. Skærmopløsning: De fleste 15" bærebare har 1366 x 768 pixels opløsning, ikke ret meget, hvis man skal bruge den til f.eks. grafik, se film og TV på dem mv. Så skal man nok købe en bærebar med fuld HD skærm, 1920 x 1080 eller bedre. Skal man spille spil på den, er grafikkortet i højeste grad vigtigt. Der er mange, især i3 og i5 maskiner, der har grafikkort på chippen med delt RAM. Spil kræver et ordentligt dedikeret grafikkort med egen RAM. Skal man køre tunge grafikprogrammer eller videoredigeringsprogrammer er 4 GB RAM næppe nok. Så har man brug for 8 eller 16 GB. Værdien af en stor harddisk kan ikke overvurderes: 512 GB SSD, hvis man er et pakæsel, der vil have det hele med og ikke har lyst til at slæbe rundt på en ekstern harddisk. Endelig bør man kigge på vægt og størrelse. Hvis man skal slæbe rundt på computeren hele dagen, så skal den ikke være for tung. Hvis man flyver meget, så er en mindre computer mere praktisk af hensyn til pladsen.

  • 1
  • 4
Thomas Jensen

Alleførst: IntelCore i3 er ikke en processor med ret meget "guf" i, sats hellere på i5 eller i7 og allerhelst en QuadCore.

Hørt! Jeg har for få måneder siden købt ny bærbar med i5, og den er dælme ikke imponerende. Måske andre faktorer er medvirkende, men i5 i sig selv er ikke garanti for hurtig computer.

Skærmopløsning: De fleste 15" bærebare har 1366 x 768 pixels opløsning, ikke ret meget, hvis man skal bruge den til f.eks. grafik, se film og TV på dem mv. Så skal man nok købe en bærebar med fuld HD skærm, 1920 x 1080 eller bedre.

Enig! Jeg er så småt ved at vænne mig til 1366 x 768 pixels, men det er noget helt, helt andet end 1920 x 1080.

Værdien af en stor harddisk kan ikke overvurderes: 512 GB SSD, hvis man er et pakæsel, der vil have det hele med og ikke har lyst til at slæbe rundt på en ekstern harddisk.

Her er jeg til gengæld ikke enig. Med mindre man gemmer mange film på harddisken, eller har rippet hele sin CD-samling til FLAC, så har de færreste brug for mere end nogle få GB. 128 GB er rigtig meget plads!

Endelig bør man kigge på vægt og størrelse. Hvis man skal slæbe rundt på computeren hele dagen, så skal den ikke være for tung. Hvis man flyver meget, så er en mindre computer mere praktisk af hensyn til pladsen.

Enig! 15" er for stort hvis man skal slæbe rundt på den i en taske, og vægten skal ned under 2 kg, gerne ned på 1,5 kg eller mindre.

  • 0
  • 1
Christian Nobel

De fleste 15" bærebare har 1366 x 768 pixels opløsning, ikke ret meget, hvis man skal bruge den til f.eks. grafik, se film og TV på dem mv. Så skal man nok købe en bærebar med fuld HD skærm, 1920 x 1080 eller bedre.

Og det er så faktisk noget vrøvl, fsva. film og TV, for når vi taler om levende billeder, så gør det næsten ingen forskel på en så lille skærm at det kun er HD ready, og ikke full HD.

Men taler vi om rigtig grafik, eksempelvis tegninger, så er det en helt anden snak - her vil det så også være en fordel med mere højde end Hollywood formaterne tillader.

En anden ting, hvis det overhovedet er muligt, så undgå blanke skærme - hvis jeg skal se mig selv i et spejl kan jeg gå ud på badeværelset.

Og alt det der med at man mindst skal have Core7000 og 500 TerrorByte RAM for bare at have mere end 2 vinduer i browseren åbne er altså helt ude i hampen - ved fornuftigt valg af OS kan man komme langt, selv med en Celeron og 1-2G RAM.

Det aller vigtigste er disken - selv en ti år gammel maskine kan komme til at køre rigtig godt, hvis bare man propper en SSD i.

  • 2
  • 0
Benny Lyne Amorsen

Lars Andersen Hjorth, du er alt for flink.

Her er et grimt sted i artiklen:

"Du kan opgrader de fleste bærbare computere med flere RAM"

Nej. Man kan opgradere de fleste bærbare computere med /mere/ RAM.

Artiklen ligner det som vi blev udsat for i Alt om Data og den slags underlødige ludermedier (det tør jeg godt skrive, for jeg har selv været med til at få plantet en artikel) tilbage i 90'erne. Jeg håbede vi var kommet videre.

  • 4
  • 0
Alexander Alsing

Jeg ved selvfølgelig ikke hvad du ellers bruger computeren til, men 80 gb går alene (for mig) til studierelaterede programmer, samt dokumenter o.l. Jeg startede med et 120 gb ssd, men efter en windows installation med alt minimum er der sgu ikke meget tilbage hvis man også vil køre linux ved siden af. Nu har jeg skiftet til en 500 gb ssd med 750 gb hdd - så er der sgu plads igen :)..

  • 2
  • 0
Svend Nielsen

Hvor er det dog en pinlig artikel. Et er at den er plagiat - det er set i de bedste kredse - øh nå ja blandt politikere og andre - men at plagiere noget så hjernedødt som den tekst vidner mere om enten manglende viden eller manglende dømmekraft (eller begge dele).

Hvis man skal købe en ny bærbar, antager jeg at de fleste tilbageværende læsere på V2 godt kan forstå og bruge den information der til nærmest overflod fylder nettet. Læs f.eks. et af de hundredevis af reviews der er på næsten hver eneste ny maskine.

Hvad V2 skulle kigge på er måske mere noget i retning af:

https://www.linux.com/learn/tutorials/821007-how-to-install-linux-on-a-w...

EUFI ligger på alle nye bærbare, og de er bestemt ikke alle der er lige lette at komme uden om, når man finder ud af at også Win10 er crapware, og vil skifte til noget mere robust (enten tidligere Win versioner eller Linux).
Så er det jo totalt sort at have læst en infantil vejledning om at "for få RAM gør din PC sløv og træls" eller at en SSD ikke har mekaniske dele. Det er svært at få rettet tæerne ud efter sådan et par bøvs.

At slutte artiklen af med et link til en tilfredshedsundersøgelse på PCworld gør ikke mine tæer mindre ømme. De ældste kommentarer til PCW's artikel er 1.421 dage gammel - den seneste er 802 dage. Hallo, det er en næsten 4 år gammel artikel. Nu kan jeg ikke få fødderne ned i mine sko længere.

  • 5
  • 0
Peter Hove

For langt de fleste "standard PC brugere" vil en i5 eller i7 processer dække behovet. Så er jeg dog enig med Christian Nobel i kommentaren om, at det er disken, der gør en forskel og der kan der virkelig gøres en forskel med en SSD. Har du brug for en bærbar med i7, så har Refurb lige nu en genbrugt Lenovo T520 til 2599,- inkl. 12 måneders garanti. Hvis den skal kvikkes op, så kan den opgraderes med 8gb ram og 240 gb SSD til en total pris på ca. 3700,-

  • 0
  • 0
Martin Filtenborg

Du bør købe en SSD som passer i kabinettet. Om det er det ene eller det andet fabrikat er forsåvidt ligemeget, hvis du aldrig har haft en SSD før. Jeg mener - er det ikke lidt ligemeget om du opnår 10 eller 12 ganges speedboost? Kommer man fra en HDD, er en hvilkensomhelst billigbørge-SSD alle pengene værd.

Ifald penge er ligemeget, ville jeg personligt vælge een af de nye Samsung Evo-diske. God track-record.

Til artiklen: Bah - sikke noget letbenet noget. Kig på refurb.dk og se udvalget. Whoaa.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Kommer man fra en HDD, er en hvilkensomhelst billigbørge-SSD alle pengene værd.

En ting skal man dog være klar over, at bruger man SSD, så er backup et must.

Generelt er SSD'erne blevet bedre (selv om tanken om at have 3 eller flere bits per celle ikke huer mig), men man kan stadig risikere at de dør med et brag - og i modsætning til en konventionel disk, så kan det være så godt som umuligt at redde data ud af dem.

Jeg har selv haft glæden nogen gange, men det ændrer ikke på at det stadigvæk er meget hurtigere end en almindelig disk, man skal bare ikke negligere backup.

Men hvis man har en almindelig disk, så betyder omdrejningshastigheden faktisk også ret meget - det et putte en 7200 rpm disk i en noteboook, i stedet for en 4500 eller 5600 rpm disk, flytter en del.

  • 2
  • 0
Jørgen Pagh Jensen

Ud over plads, hukommelse og fart, er det også ret praktisk, at man kan se tastaturet. Med mindre man er ekspert i blindskrift. Jeg har netop købt en HP envy, som jeg stort set er tilfreds med, men jeg havde ikke opdaget, at tasterne er sølvfarvede med tynd sort skrift = stort set ulæselige ved de fleste lysforhold. Fantastisk, at man sender sådan et produkt på markedet - og at jeg er dum nok til at købe det. Nu har købt et sæt selvklæbende bogstaver og sat dem på tasterne - det pynter ikke, men nu kan jeg da bruge computeren.

  • 0
  • 0
Bent Jensen

Det er rigtigt at SSD ikke kan bryder sig om meget skriven i samme sektor. Men i nyere firmware og partitions formater er der taget bedre højde for det.

En harddisk kan DØ med et brag, og gør det. Prøv at knalde din bærbar lidt hårdt i bordet inden den har nar nået at gå i dvale. Så øger du risikoen betydeligt.

Vil mene at det er modsat, din HD kan dør med et BOOM, med eller uden SMART. Men SSD vil dø lige så stille.

  • 0
  • 0
Bent Jensen

Du har ret i at man i mange tilfælde kan høre eller "føle" at en hardisk er på vej i døden. Men vi må antage at Amazon og Google også har lidt erfaringer, og de siger at halvdelen af alle harddiske dør uden advarsel.
SSD er rent elektronik, og vil i princippet først dø, når Flas er "slidt" op.
Men du har ret i at de førte enheder have lidt børnesygdomme, sammen med OS og filsystemer der ikke var udviklet der til.
Men i dag vil jeg mene at levetiden for en SSD er bedre i en standard "brugs" konfiguration.

Man bør dog som altid have en backup, men her synes jeg at tjenester som dropbox, google og lignende har betydet at man ikke græder så meget. Med chrom PC'er og Tablet som ultimativ eksempel.

  • 0
  • 0
Bent Jensen

Ikke til at købe en ny pc-er.
Men til at versions 2 artikel mager lige bruger mere end 2 minutter på at kopiere en artikel, og undersøger fakta og andre småting.

Eller mere eksakt, øg kvaliteten af artikler.
I kunne med fordel samarbejde med udenlandske blade, hvor i kunne oversætte en artikel og give den en Dansk vinkel, hvis vinkel er rigtigt betyder det ikke noget for mig at det er kopimateriale. Det er være med noget som dette. De udenlandske blade kunne vinde ved dette, ved måske at få nogle Danske subscriber.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere