EDB overlever i ny retskrivningsordbog - hulkort er ude

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
I næste udgave af Retskrivningsordbogen kan du for første gang slå smartphone op. Og så er der en spændende nyhed om alle de it-relaterede forkortelser.

En æra er slut. For når Dansk Sprognævn til november udsender den næste udgave af Retskrivningsordbogen, kan man ikke længere slå et ord som hulkort op.

»Vi har ikke fundet nogen eksempler på, at det stadig bliver brugt. Det hører en anden tid til, og derfor har vi ikke taget det med,« siger seniorkonsulent i sprognævnet Anita Ågerup Jervelund til Version2.

Et andet ord fra nogenlunde samme tidsalder har dog fundet nåde for nævnets sletteknap.

»Edb bruges heller ikke så meget mere, men det vil indtil videre blive i ordbogen. Det kan dog godt være, det ryger ud ved næste revision,« siger Anita Ågerup Jervelund til Version2.

Både IT og it er korrekt

Og nu vi er ved det med forkortelserne, er der godt nyt til alle, der ikke lige har styr på, om it er med små eller store bogstaver: Sprognævnet indfører nemlig valgfrihed.

»Der har været en del forvirring om, hvorvidt især de it-relaterede forkortelser skulle skrives med store eller små bogstaver, så nu bliver det valgfrit, om du skriver IT eller it,« forklarer Anita Ågerup Jervelund.

På samme måde vil Retskrivningsordbogen heller ikke dømme dig, hvis du skriver ETB med store bogstaver – den gamle forkortelse for elektronisk tekstbehandling overlever nemlig også.

Af nye, it-relaterede ord i Retskrivningsordbogen fremhæver Anita Aagerup Jervelund det engelske låneord smartphone, der indtil videre ikke har nogen god dansk oversættelse. Et andet it-buzzword glimrer dog – tilsyneladende - ved sit fravær. For hvad kalder man en lille, bærbar computer med trykfølsom skærm?

»Tablet er ikke med. Det vil sige, egentlig så er ordet med, fordi vi jo har det gode danske ord tablet. Så det er mere en tilfældighed, at bøjningen også kan bruges i den anden betydning,« siger Anita Ågerup Jervelund i første omgang til Version2.

Kort efter sender Anita Ågerup Jervelund dog en e-mail, der demonstrerer Sprognævnets evne til at træffe hurtige beslutninger på det it-terminologiske felt:

»Jeg har i mellemtiden snakket med mine medredaktører om 'tablet', og vi har besluttet at tage ordet med alligevel. Vi redigerede ordene i bogstavet T i 2010, hvor ordet tablet ikke var nær så almindeligt som i dag, så det har været medvirkende til, at det ikke var med. Men nu er vi i gang med den sidste hurtige gennemgang, så vi kan lige nå det! Det kommer til at blive bøjet sådan her:

  1. tab+let sb., -ten, -ter el. -s, -terne (lille, bærbar computer med trykfølsom skærm)

Pillen står der naturligvis stadigvæk:

  1. ta+blet sb., -ten, -ter, -terne (pille)

Og så tager vi også tabletcomputer med:

tab+let+com+pu+ter sb., -en, -e, -ne,« skriver Anita Ågerup Jervelund i mailen.

Dermed fælder hun også den endelige dom i Version2’s sommerkonkurrence fra 2010, hvor vi med læsernes hjælp døbte den nye, elektroniske tingest tablet-pc.

Læs også: Sommerkonkurrence: Hvad skal tablet-pc hedde på dansk?

Læs også: Se sprog-oraklernes favoritter: Skal plade, tavle eller skærm erstatte tablet?

Læs også: Vinderen er fundet: En tablet pc hedder tavle-pc på dansk

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Jönsson

»Edb bruges heller ikke så meget mere, men det vil ind til videre blive i ordbogen. Det kan dog godt være, det ryger ud ved næste revision,« siger Anita Ågerup Jervelund til Version2.

Jeg er ved at krumme tær når leverandører ringer og spørger "Hvilket EDB system bruger I så ?"... Klik dut dut dut....
Sjovt nok er der stadig rigtigt mange der bruger "EDB" i flæng.... Det hedder IT/it for p....

Jens Peter Jensen

Eller hvad med "personaleafdeling", i de popsmart-business-engelske-buzzwords hellig navn. Fortæl mig 10 store virksomheder i Danmark, som har nosser nok til at bruge dette ganske gode danske ord. Alle de virksomheder, jeg kender til, har gjort vold mod mit modersmål, ved at kalde det HR. Ligesom at de på CBS heller ikke var i stand til at give en dansk skole et dansk navn.

Steen Eugen Poulsen

De fjerne ordet fra den ordbog de udgiver.

Og de reviderer ikke vært eneste ord, vær gang de udgiver bogen, så der kan være et tilfælde at radiorør ikke er smidt ud endnu, eller måske er ordet er mere brugt en hulkort. Bare fordi din egen lille andedam ikke bruger det, er det jo ikke bevis for at ordet ikke er brugt i Danmark overhovedet.

Så måske I skulle tage et kig på formålet med denne ordbog før i fjoller for meget rundt I jeres udtagelser.

Thomas Watts

I min verden er Retskrivningsordbogen til for at give folk retvisende stavemåde og forståelse for ord i det danske sprog.

Jeg ved ikke, hvad de definerer deres opgave som, men jeg er sgu ikke enig i deres forvaltning.

IKKE kun ord i aktivt brug i samfundskonteksten, men også ord der omhandler historiske genstande, vi ikke bruger mere... ellers kan man jo for faen tage en grønthøster gennem alle ord der omhandler samfundsforhold før 1990... det giver ingen mening.

Og det giver især ingen mening, da disse ord ikke forandrer sig, da de ikke benyttes dynamisk i dagligt sprog. Så der er intet vedligehold ift. Retskrivningen/betydningen af dem.

Eftersom Retskrivningsordbogen findes i elektronisk form, er det heller ikke fordi de skal være bange for, at der kommer for mange ord, så hylden braser sammen under vægten...

Det er pinligt, at én af de sidste ledvogtere for ordentligt sprogbrug og historisk hukommelse på denne måde sjofler sin opgave.

Damn. Jeg er 35 og allerede en bitter gammel mand... Hvordan skete det lige? Get off my lawn, you damn kids!

Christian Schmidt

På dansk kan man danne et nærmest uendeligt antal sammensatte ord, men det er i sagens natur ikke alle, der optræder i Retskrivningsordbogen. Når "hulkort" ikke længere optræder i Retskrivningsordbogen, er det ikke et udtryk for, at ordet eller begrebet ikke længere eksisterer. Principperne for stavning af ord som "hulkort" og "sporvognsskinneskidtskraber" er stadig veldefinerede.

Mikael Ibsen

virker bare lidt søgt og "se hvor vi er up to date".
Man kan nemt komme til at føle en lidt kunstig smag i munden.
Selvfølgelig anvendes de nævnte ord - bare ikke så ofte.
Hvor ofte siger man i øvrigt "sprognævn" - eller bare "nævn" ?
Ikke ret tit, så hvis der skal være konsekvens i tingene, må samme nævn hellere se at finde på et nyt og tidssvarende navn.
Hvad med Dansk Sprogudlugningsselskab - man luger da stadig rund omkring i de små haver - en gang i mellem...

Torben Mogensen Blogger

Elsker dog tanken om den person der slår op i retskrivningsordbogen for at finde ud af hvordan man staver til EDB :D

Det er ikke så fjollet, som det lyder. Dansk Sprognævn har bestemt, at hyppigt brugte forkortelser staves med småt, mens mindre brugte forkortelser staves med stort. Det er derfor, at det nu hedder "it" i stedet for "IT". Så man kan sagtens være i tvivl, om det skal staves "edb" eller "EDB".

Den praksis har dog været kritiseret, blandt andet da DSN bestemte, at den genetiske kode hedder "dna" mens det relaterede proteinbyggestof hedder "RNA", da det ikke bruges så hyppigt.

Log ind eller Opret konto for at kommentere