Spring Boot 2 kommer med reaktive muligheder

Javas svar på Ruby on Rails er på trapperne i ny udgave.

Java-verdens Spring-framework er på vej med et nyt bud indenfor nem webudvikling. Det skriver Infoq.

Spring Boot er den verdens svar på Ruby on Rails, der tog verden med storm for 12 år siden, ved at tilbyde webudvikling uden tårer.

Specielt fraværet af umådelige mængder konfiguration, ved i stedet at bruge kendte konventioner, gjorde frameworket populært i en fart og gav niche-sproget Ruby masser af vind i ryggen.

Men gode ideer kan kopieres, og snart sagt alle populære sprog og miljøer har deres bud i genren. Spring Boot er en udløber af Spring, som i sin tid var et bud på en lettere udgave af Java's miljø til serverprogrammering, JEE.

Spring Boot 2 bygger på Spring 5, som introducerede nye muligheder for at benytte reaktive programmingsmønstre. Det er en ide om at gøre systemer, som er forbundet med i hinanden, i stand til at skalere bedre, ved at tage højde for den belastning, som modtager-enden i et API kan klare.

Den nye udgave understøtter også HTTP/2 i webserveren Jetty. Det har en vis betydning, da Tomcat, som er den webserver, Spring Boot er gift med, kun understøtter HTTP/2, hvis bestemte C-biblioteker er installeret i det underliggende styresystem. I modsætning hertil bygger Jettys implementering på Java-biblioteket Conscrypt.

Det skulle ny også blive nemmere at tilrette database-broen Hibernate på en mere finkornet facon. I særdeleshed skulle det blive nemmere at konfigurere den populære Redis-cache.

I den spøgefulde ende er muligheden for at skrive fancy ting i konsollen under opstart ved hjælp af såkaldt ASCII-art udbygget med en mulighed, der kan lave animerede GIF's om til bannere.

Spring Boot 2 er lige nu i Release Candidate 1 og den officielle udsendelse skulle løbe af stablen i løbet af et par uger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Helge Svendsen

Det er måske lidt misvisende at skrive "javas spring framework". Java (Oracle) står bag JEE standarden efter de købte Sun Microsystems.

Spring(source) er i dag ejet af VMWare og er et alternativ til JEE. Spring kan dog også med fordel bruges i standard java applicationer, hvis man ikke kan lide javas egen måde at lave dependency injection på.

Spring boot er for at includere en serverinstans som endnu en afhængighed (eks. tomcat). Dvs. man kan få en kørende webserver i luften med en executable jar.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere