Spotify sagsøges for 10 milliarder: Kunstnere snydt for licenskroner

Illustration: Spotify
Der var ikke styr på alle licenser, før Spotify åbnede på det amerikanske marked, og derfor er kunstnerne ikke blevet betalt, hvad de ellers har krav på, mener Wixen Music Publishing, der nu sagsøger Spotify.

I kampen om at være først på markedet fik Spotify ikke styr på alle aftaler, før de åbnede på det amerikanske marked. Det betyder, at nogle musikere (og pladeselskaber) ikke har fået de penge, de måske ellers har krav på.

Derfor sagsøger Wixen Music Publishing nu Spotify for svimlende 1,6 milliarder dollars (ca. 9.870.000.000 kr.), skriver Variety.

Læs også: Svindlere udnytter Spotify-forum til at få falske support-numre i toppen af Google

Pladeselskabet repræsenterer navne som Tom Petty, Neil Young og en række andre mere eller mindre kendte musikere.

Wixen mener ikke, at Spotify har haft styr på licenserne til at streame kunstnernes musik videre - og da slet ikke, hvis der ikke følger tilstrækkelige summer dollars med.

Vil bare have retfærdighed

Det amerikanske retssystem er både berømt og berygtet for at håndtere sager, hvor både millioner og milliarder kan skifte ejermand, men direktøren for Wixen mener, at det er et spørgsmål om retfærdighed.

Læs også: Spotifys opdatering af web player fyldt med fejl

»Vi beder bare om at blive behandlet retfærdigt,« forklarer Randall Wixen, der er direktør for Wixen Music Publishing, og han fortsætter:

»Vi håber ikke på en tosset erstatning. Men vi vurderer, at vores klienter står for et sted mellem 1 pct. og 5 pct. af musikken, tjenesten leverer.«

Han tilføjer, at Spotify omsætter for over tre milliarder dollars årligt, og cheferne for streamingtjenesten er yderst velbetalte.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Anders Cold

Du skal snarere kigge på deres klienters regnskaber, og der lyder 10 mia. ikke specielt usandsynligt, når du lægger de +2.000 kunstnere sammen, de repræsenterer – hvoraf en ikke ubetydelig del er multi-platinsælgende folk. Selve selskabet kan sagtens have en ganske mager indtjening år for år ift. det milliardbeløb, der nævnes...

  • 2
  • 0
#3 Frank Stjerne

Er det her journalistik: Spotify sagsøges for 10 milliarder: Kunstnere snydt for licenskroner

Hvem siger, at de er blevet snydt? Er Version2 blevet dommer i sagsanlægget?

Kunstnerne mener sig snydt. Og så lad dommeren afgøre sagen. Det er derfor man anlægger en sag. Hvis rettighedshaveren var sikker, så brugte man ikke en dommer, men inkasso.

  • 7
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere