Spotify klar med app til Samsung Smart TV

Streamingstjenesten Spotify har indgået aftale med Samsung om at udsende en musik-app til Samsungs Smart TV. Spotify hopper dermed ind på det voksende marked for streaming på TV. App'en vil være tilgængelig senere på året.

Hvis du er ejer af et af Samsungs Smart TV med internetadgang, så kan du meget snart hente en Spotify-app, så du kan streame musik fra tjeneste på fladskærmen.
Den aftale har Samsung og Spotify i dag indgået, fortæller Techcrunch.com.

Ud over de intelligente fladskærme vil musik-app'en også fungere på Samsungs Blu-ray-afspillere og diverse hjemmebiograf-systemer, når tjenesten ligger klar senere på året. Præcis hvornår, vides endnu ikke. Uanset hvad viser aftalen, at Spotify vil blande sig på det voksende marked for streaming-tjenester til TV, hvor filmtjenester som HBO og Netflix lige nu har løbet med en del af opmærksomheden.

Hvis man henter app'en vil man on-demand adgang få udgang til Spotifys bibliotek, som lige nu indeholder over 18 millioner numre - hvis man vel og mærke er så Spotify Premium-bruger. Log-in kommer til at fungere på samme måde, som hvis man bruger Spotify på sin smartphone eller tablet.

I første omgang vil app'en blive tilgængelig på Samsung Smart TV 2012, kaldet E-serien, mens nuværende ejere af et Samsung Smart TV også vil få mulighed for at hente app'en ned på deres flimmerkasse. Beslutter du dig for at redigere eller oprette spilleister på dit fladskærms-tv, vil den automatiske synkronisering, som man kender den, også ske på tværs af alle enheder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Tommy Larsen

Jeg synes Spotifys største problem er at man kun kan bruge en konto et sted af gangen. Havde det selv som Premium et par måneder, men blev hurtigt træt af at min musik på iphonen forsvandt på mine løbeture, det viste sig jo så at være når konen startede anlægget hjemme i stuen - en afspiller af gangen pr konto, og de færreste vil jo betale for flere konti (at det så samtidigt vil være håbløst bøvlet at skulle skifte konto på eksempelvis en Squeezebox er så en anden udfordring)

  • 2
  • 0
Tommy Larsen

Ja, den har mange sukket efter i laaang tid, men der står stadig ikke noget om hvad det kommer til at koste, og hvilke begrænsninger der så er. Man kunne jo godt forestille sig at en familie med 2 voksne og 2 børn ville kunne finde på at afspille 5-6 steder på samme tid (mig bekendt "multitasker" mange børn vist, de ser for eksempel gerne tv i 3 rum, mens de hører musik, og for øvrigt slet ikke er hjemme!)

Lad os se hvad tiden bringer - og så er jeg i øvrigt bare glad for alt det gejl der efterhånden er blevet standard i et tv med 3D, integreret facebook, nu Spotify og fjernbetjening ved at vinke, fløjte, pifte og jeg ved ikke hvad, for det betyder at folk som mig, der bare skal have et tv der kan vise full hd billede via HDMI slipper med en brøkdel af prisen :)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere