Sportsfirma tracker fodboldspillere i realtid: Vi har lavet en MRI til stadions

Unge fodboldfans forventer at kunne se data om fodboldspillere i realtid, mener SciSports CEO og grundlægger Giels Brouwer. Illustration: Magnus Boye
Deep learning og kameraer kan scanne og tracke alle fodboldspilleres bevægelser. Data kan bruges af både trænere, spillere, dommere og fans, mener hollandsk analysefirma.

Fodboldverdenen har fået en generation af fans, der er opvokset med spil som FIFA og Football Manager. Og de har andre forventninger til, hvilke information de kan få under en fodboldkamp, mener Giel Brouwer, der er CEO i selskabet SciSports, der har sat sig for at opbygge ekstremt detaljeret data om alverdens professionelle fodboldspillere.

»Det vi ville, var at bygge et system, hvor vi kunne vurdere kvaliteten af alle fodboldspillere i verden – som i Football Manager,« forklarer han på SAS' Global Forum-konference, der netop har fundet sted i Denver, Colorado.

»Vi ville lave et system, der var i stand til at tracke alle bevægelse på banen i 3D og streame dem live til et publikum. Basalt set har vi bygget en MRI til fodboldstadion.«

Læs også: It-tunge virksomheder har størst gevinst af big data analytics

SciSports står bag systemet BallJames, som består af 14 kameraer placeret rundt om fodboldbanen for at tracke spilleres bevægelser. Videodata analyseres allerede i strømmen af en deep learning-model.

Resultatet er komplet realtime tracking af minutiøse detaljer om hver enkelt spiller. Som hvilken fod, der blev sparket med, hvor langt bolden bevægede sig efter første berøring, og hvor højt spilleren hoppede.

Til trænere, spillere og fans

Når først BallJames er implementeret er mulighederne mange, lyder det fra Giels Brouwer. Data kan bruges af dedikerede fodboldfans til at nørde deres sport, af spillere til at optimere træning og af trænere til at vurdere spillere.

Helt konkret kan dataanalyse bruges til at vurdere, om en spiller skal købes eller sælges, siger hollænderen.

»Vores smukkeste eksempel er historien om Wout Weghorst, en hollandsk centerforward. Han spillede i Hollands næstbedste fodboldrække, men hans kontrakt blev ikke fornyet,« fortæller Giels Brouwer.

Læs også: Bilgigant: Vi skal ikke acceptere latterlige manuelle data-processer

Data pegede på, at Wout Weghorst havde potentiale, og SciSports tippede derfor talentspejderne hos fodboldklubben Heracles Almelo – en af SciSports tidlige kunder.

»De sagde, han ser lidt kluntet ud, men han scorer de rigtige mål. Og de valgte at skrive kontrakt med ham som tredjeangriber. Efter tre måneder var han blevet førsteangriber, senere blev han topscorer, og for en måned siden fik han sin debut på det hollandske landshold,« siger Giels Brouwer.

Se BallJames i aktion. Artiklen fortsætter efter videoen.

Sparke røv

Indtil videre har SciSports installeret deres BallJames-system på tre stadioner hos fodboldklubber i den hollandske æresdivision og i Premier League i England. Prototyperne bygges i Googles TensorFlow og Python. I produktion er SciSports dog hoppet over på SAS's analyseplatform - blandt andet for at udnytte SAS Event Stream Proccesing, fortæller Giels Brouwer. Event Stream Processing betyder overordnet, at data fra sensorer – i dette tilfælde videokameraer – analyseres mens det skabes og inden det fx gemmes i skyen.

Data analyseres med deep learning modellen YOLO – You Only Look Once – der er designet til at genkende objekter.

På den tekniske side er SciSports nu klar til at bringe realtids dataanalysen ud til alle fodboldkampe.

Læs også: Alka satser på analytics overalt: Kunderne kan godt se fidusen i at give os mere data

»Vi startede som et selskab, der kunne bygge én løsning til ét stadion. Nu har vi bygget en løsning, der kan skaleres og implementeres i alle stadioner i verden,« siger Giels Brouwer.

»Vi vil starte med at sprede det ud i én liga. Og så sørge for at sparke røv.«

Version2 er inviteret til Denver af SAS.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder