Spioner infiltrerede forgæves World of Warcraft

Britiske og amerikanske agenter overvågede onlinespil, fordi de potentielt kunne fungere som kommunikationskanal for terrorister og kriminelle.

Tusindvis af lukkede chatkanaler og millioner af virtuelle identiteter kunne give terrorister og kriminelle et ideelt skjulested i virtuelle spilverdener som World of Warcraft og Second Life. Det frygtede både britiske og amerikanske efterretningstjenester ifølge dokumenter lækket af Edward Snowden. Det skriver New York Times.

Derfor infiltrerede efterretningstjenesterne angiveligt spillene for at aflure kommunikationen og rekruttere potentielle efterretningskilder.

Men ingen af efterretningstjenesterne beretter om held med at lade agenter bruge tid på at få deres shaman op på level 80 for at komme med på Al Qaedas World of Warcraft-raids. Sandsynligvis fordi spilfirmaerne registrerer alt om brugerne for at undgå snyd, og derfor er det i praksis en uinteressant kanal for terrorister.

Spilfirmaet Blizzard oplyser ifølge New York Times, at en eventuel overvågning i spillet er sket uden selskabets vidende og tilladelse.

Efterretningstjenesterne har ifølge de lækkede dokumenter også forsøgt at infiltrere Microsofts Xbox Live, som Xbox-spillere også kan benytte til at tale sammen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Jakob Damkjær

At chat logs og lignende ikke kan gemmes ret længe og helt tilbage til DIKU MUD er der ret sikkert at tale privat i mange online verdner...

Mindes en rapport fra mange år siden der udpegede DIKU MUD som et af de sikreste online fora... Noget der ret let kunne krypteres og køres over TOR og hostes på en promille af en promille af et botnet p2p tjeneste.

  • 0
  • 2
#4 Henrik Pedersen

Jeg er ret sikker på at en terrorist på et eller andet tidspunkt har anvendt en mikrobølgeovn.

Lad os forbyde eksport af disse, lad os kræve ID ved køb af dem, og lad os få dem til at sende information om hvor ofte folk laver popcorn tilbage til NSA, til masse analyse... Og lad os da smide en mikrofon og et kamera i, nu hvor vi er gang!

Er der andre som også begynder at fornemme hvor det løber hen af?

  • 4
  • 0
#5 Claus Petersen

Jeg tror ikke at Blizzard (firmaet bag WoW) har problemer med pladsen, bortset fra at ren tekst kan komprimeres til næsten ingenting, så argumentet mod at gemme chat er vel snarere at man ikke vil ofre ressourcer på at administrere informationen. Om Blizzard så alligevel gemmer chat information for at følge påbud fra myndighederne i de lande hvor deres online spil spilles ved jeg ikke.

  • 0
  • 0
#6 Geo Jensen

..det er blot det trumfkort de bruger for at retfærdiggøre deres handlinger. Det handler om penge, magt og industrispionage. Det er dem der er de kriminelle. Havde Edward Snowden ikke oplyst befolkningen om disse kriminelle handlinger ville alle USA'nske firmaer fortsætte med at lægge oplysninger til diverse efterretninger uden tøven. Nu er de blevet taget med fingrene i kagedåsen og øffer fordi de er begyndt at kunne mærke det på tegnepungen. De har alle bevist deres troværdighed, så er det op til os/dig om de skal slippe godt fra det. Skulle du være en terrorist og skal kommunikere med en anden terrorist, gælder det om at få foliehatten til at side stramt på hovedet pga. intet IT er i dag sikkert, du kan ikke vide hvor og hvordan de får adgang til dine data. Disse mennesker, bag aflytningerne, er kreative 8 time dagligt for at finde metoder til at dække aflytningerne maksimalt.

  • 4
  • 1
#7 Claus Jacobsen

Er godt nok ret sikker på at det skulle være nogle lidt andre spil end wow hvis det var pakistan, iran etc. Er altså ikke helt sikker på at wow er så velkommen der. Men bortset fra det, så er det da lidt humor at tænke sig i en konspirationsteori her, og så få lov at "overvåge" WOW i arbejdstiden. - gad vide om det har været praktikanternes arbejde?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere