Spilgiganten Blizzard har valgt ikke at udbetale præmiepengene og samtidig give et års karantæne til Hearthstone-spilleren Ng 'Blitzchung' Wai Chung, efter at han i vinderinterviewet efter en kamp holdt en maske foran sit ansigt og støttede protesterne i Hongkong med ordene: »Befri Hongkong, vor tids revolution«.
Det skriver mange internationale medier, bl.a. Kotaku.
Ikke nok med det. Blizzard har taget så meget afstand fra hele affæren, at de også har fyret de to kommentatorer, der var på skærmen, da det skete – på trods af, at de intet gjorde.
Samtidig har Blizzard slettet videoen fra streamingplatformen Twitch, hvor den blev udsendt. Men som det nu engang er på internettet, så har nogle selvfølgelig gemt det og delt det på andre platforme, hvilket ses nederst i artiklen.
Blizzards argument er, at han har brudt deres regler ved at skade virksomhedens renommé. Der er dog ikke meget tvivl om, at Blizzard har gjort det for at beskytte sin relation til det kinesiske marked.
Historien har hurtigt fået internettet til at eksplodere, hvilket bl.a. ses i denne post på Reddit.
Villige til at ydmyge sig selv
Selvom sagen i sin kerne er simpel, så har den fået mange sind i kog, og selv amerikanske politikere har holdninger til sagen. Den demokratiske senator i Oregon, Ron Wyden, siger til The Verge, at:
»Blizzard viser, at de som virksomhed er villige til at ydmyge sig selv for at tilfredsstille Kinas kommunistiske parti. Ingen amerikansk virksomhed burde censurere ytringer om frihed for at tjene penge.«
Blizzard står bag en række store computerspil som Warcraft, Starcraft, Diablo, Overwatch og Hearthstone, og virksomheden har en række slogans, herunder 'Every voice matters', hvilket står på en statue foran hovedkvarteret i Californien. Det har nogle medarbejdere dog dækket til som reaktion på ledelsens beslutning.
Not everyone at Blizzard agrees with what happened.
— Kevin Hovdestad (@lackofrealism) October 8, 2019
Both the "Think Globally" and "Every Voice Matters" values have been covered up by incensed employees this morning. pic.twitter.com/I7nAYUes6Q
Se klippet, der startede hele historien, her:
[BREAKING] Hong Kong Hearthstone player @blitzchungHS calls for liberation of his country in post-game interview:https://t.co/3AgQAaPioj @Matthieist #Hearthstone pic.twitter.com/DnaMSEaM4g— ? Inven Global ? (@InvenGlobal) October 6, 2019