Spilpirater klynker: Svært at kopiere nye spil

Kinesiske spilpirater sendt til tælling af fodboldspillet Fifa 16

»Hvis den nuværende udvikling indenfor krypteringsteknologi fortsætter, vil det være slut med gratis spil om to år,« advarer repræsentant for det kinesiske craking-forum 3DM.

Ifølge websiden Torrentfreak.com er det specielt fodboldspillet Fifa 16 og actionspillet Just Cause 3, der udkom i henholdsvis september og december 2015, som har sendt de kinesiske spilpirater på overarbejde.

Begge spil er beskyttet af den seneste udgave af kopibeskyttelsessoftwaren Denuvo, der er udviklet af det samme hold, som for år tilbage stod bag Sony DADCs berygtede SecuROM system.

I et blogindlæg skriver stifteren af 3DM, kaldet ‘Bird Sister’, blandt andet: »Der har på det seneste været flere som har efterspurgt et crack til Just Cause 3. Den sidste del af spillet har vist sig svær at knække, og Jun (crackeren … red) opgav på det nærmeste, men jeg har opfordret ham til at fortsætte.«

Crackere fra 3DM har tidligere haft problemer med at knække Denuvo, da det i 2014 blev benyttet til at kopibeskytte spillet Dragon Age: Inquisition – her tog det kineserne en måned, før de kunne piratkopiere spillet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (4)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Partnernyheder

Welcome to a seminar on tools that help you become GDPR compliant!

Getting GDPR compliant by May 2018 implies a lot of activities covering the legal aspects, internal business processes, data management, and security technology.
28. feb 2017

Maja Rosendahl Larsen ansat hos Affecto

24. jan 2017

Introduction to Jedox – Affecto Seminar, Copenhagen

12. jan 2017