Spilpirater klynker: Svært at kopiere nye spil

8. januar 2016 kl. 13:204
Kinesiske spilpirater sendt til tælling af fodboldspillet Fifa 16
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

»Hvis den nuværende udvikling indenfor krypteringsteknologi fortsætter, vil det være slut med gratis spil om to år,« advarer repræsentant for det kinesiske craking-forum 3DM.

Ifølge websiden Torrentfreak.com er det specielt fodboldspillet Fifa 16 og actionspillet Just Cause 3, der udkom i henholdsvis september og december 2015, som har sendt de kinesiske spilpirater på overarbejde.

Begge spil er beskyttet af den seneste udgave af kopibeskyttelsessoftwaren Denuvo, der er udviklet af det samme hold, som for år tilbage stod bag Sony DADCs berygtede SecuROM system.

I et blogindlæg skriver stifteren af 3DM, kaldet ‘Bird Sister’, blandt andet: »Der har på det seneste været flere som har efterspurgt et crack til Just Cause 3. Den sidste del af spillet har vist sig svær at knække, og Jun (crackeren … red) opgav på det nærmeste, men jeg har opfordret ham til at fortsætte.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Crackere fra 3DM har tidligere haft problemer med at knække Denuvo, da det i 2014 blev benyttet til at kopibeskytte spillet Dragon Age: Inquisition – her tog det kineserne en måned, før de kunne piratkopiere spillet.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
8. januar 2016 kl. 14:28

Det er altså ikke unormalt at det tager cracking grupperne flere måneder at crack nye / forbedret kopibeskyttelser samt at opdatere deres værktøjer.

2
8. januar 2016 kl. 14:26

En stor del af salgene sker som preorder eller i den første måned efter udgivelsen. Hvis et spil tager over en måned at cracke, når der at udkomme flere spil i mellemtiden, så det er lettere at gå efter de lette fisk i stedet.

1
8. januar 2016 kl. 14:18

men at knække en kryptering på en måned er da pænt hurtigt.