Spilgigant efterlyser åben spilplatform

Electronic Arts ser helst, at de mange forskellige konsoller og andre enheder erstattes af en fælles og åben platform.

Verdens største spilproducent, Electronic Arts, udvikler spil til mere end 14 forskellige platforme, som omfatter både pc'er, spilkonsoller og håndholdte enheder. Det sætter pres på udviklingsbudgettet.

Derfor efterlyser selskabets chef for international distribution, Gerhard Florin, en fælles åben platform, som skal gøre det lettere for spiludgiverne.

»Vi vil have en åben standardiseret platform, som vil være meget lettere at have med at gøre end fem, der ikke er indbyrdes kompatible,« siger Gerhard Florin til BBC.

Han ser blandt andet muligheder i de stadig mere avancerede settopbokse, som benyttes til kabeltv, der indeholder processorkraft til HDTV og optagelse af højopløsningsvideo på harddiske.

I stedet for at distribuere spil til forskellige konsoller og andre platforme ville netværksbaseret streaming af spillene til standardiserede enheder fjerne problemet med manglende kompatibilitet mellem de konkurrerende spilkonsoller.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Hansen

Er han lidt out of touch med sit marked?

På den ene side har vi de pengestærke 'unge mennesker', der vi have bang for the buck, og er villige til at betale for det (PS3).

På den anden har vi familien der skal have lidt (ikke for dyr, siger far) underholdning til børneværelset (Wii).

Hvis han er istand til at kombinere bare de 2 i en maskine, så syntes jeg han skal ringe rundt til konsol producenterne indtil der er en der bider på, for jeg er sikker på at de ville være meget interesseret i en kasse der kan dække flere markedssegmenter.

Nåe nej, kassen er jo sådan set opfundet, PCere er istand til at skalere fra Pixeline til Doom 3, men de har sjovt nok ikke vundet folks hjerter.

"netværksbaseret streaming" Uh, pay as you play, intet under at det er producenternes våde drøm.

Bevarres, det er da meget nemmere for dem hvis al rendering og den slags foregår på deres store serverfarms, og det udelukkende er en stream der bliver sendt ud til TV'et, og noget input den anden vej, men det står dem jo frit for at begynde og så lave klienter til de eksisterende konsoller.. Men jeg vil nu godt lige se noget proof of concept før jeg vil begynde og begrave konsollerne.

I næste uge har vi Microsoft der ville ønske at hardware fabrikanterne ville standardisere noget mere så de ikke behøvede at levere så mange drivere med.. Ej, vel?

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

En fælles platform behøver ikke at betyde identisk hardware eller pris, blot der er en fælles softwareplatform (API, om du vil), som man kan programmere op imod. Det er ikke væsentligt anderledes end på PC'er, hvor spil kan afvikles på mange forskellige maskiner med forskellig hardware -- nogle vil dog have minimumskrav til CPU, grafikkort, lager osv. Det samme kunne gøre sig gældende på spilkonsoller. De behøver sådan set ikke at være binært kompatible, sålænge den samme kildekode kan oversættes til de forskellige platforme. Da den største del af pladsen på en spil-DVD er data (grafik, lyd, scenestrukturer, scripts, osv.), vil det ikke være noget stort problem at lægge flere versioner af koden ud på samme DVD. Og skulle en ny platform dukke op, vil det formentlig ikke være noget stort problem at lægge koden til denne ud på firmaets webside -- den vil alligevel være ubrugelig uden datafilerne.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Verdens største spilproducent, Electronic Arts, udvikler spil til mere end 14 forskellige platforme, som omfatter både pc'er, spilkonsoller og håndholdte enheder. Det sætter pres på udviklingsbudgettet. Derfor efterlyser selskabets chef for international distribution, Gerhard Florin, en fælles åben
platform, som skal gøre det lettere for spiludgiverne. »Vi vil have en åben standardiseret platform, som vil være meget lettere at have med at gøre end fem, der ikke er indbyrdes kompatible,« siger Gerhard Florin til BBC. Han ser blandt andet muligheder i de stadig mere avancerede settopbokse, som benyttes til kabeltv, der indeholder processorkraft til HDTV og optagelse af højopløsningsvideo...