Spilfirmaet Epic sagsøger spillere, der snyder i online action-spil

Illustration: Epic Games
At stoppe snydere har vores højeste prioritet, meddeler spilvirksomheden.

Spiludvikleren Epic har lagt sag an mod to spillere af det populære Fortnite Battle Royal som en del af arbejdet med at stoppe snydere.

Det skriver TorrentFreak, der har fået adgang til retsdokumenterne.

De to spillere har – ifølge anklagen – forbrudt sig mod Fortnits’ brugsbetingelser, som de har accepteret for at kunne spille spillet.

Læs også: Gears of War-udvikler raser over Microsofts Universal Apps-platform

Derudover mener Epic, at den software, som de anklagede skulle have anvendt, forbryder sig mod selskabets copyright ved at modificere spillets kode.

Med søgsmålet gør Epic – der står bag spil som Unreal og Gears of War – alvor af løfter om at bekæmpe snyd med næb og klør.

»Ingen kan lide at spille med snydere,« pointererede Epics community coordinator Nathan Mooney i et blogindlæg i sidste uge.

Læs også: Du får selv lov at bestemme prisen for at bruge Cryengine V-spilmotoren

»Vi arbejder konstant mod både snyderne selv og dem, der leverer snydemulighederne (cheat providers). Og mens det står på, udforsker vi alle muligheder for at sikre, at disse snydere bliver fjernet og forbliver fjernet fra Fortnite Battle Royal og Epics økosystem,« fortsætter Mooney.

Indtil videre har det betydet, at tusindvis af spillere er blevet bannet. Men søgsmålet viser, at indsatsen mod snyd ikke stopper ved blokeringer.

Epic opfordrer desuden alle spillere til at rapportere mistanke om snyd med det samme.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere