Spilfirma: Hellere mange små spilproduktioner end få store

9. juli 2013 kl. 09:161
Hos Knapnok Games satser man på mindre spil, hvor spillerne skal interagere med hinanden. Og det er ifølge den kreative direktør en bedre vej end store, klassiske spil-produktioner.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Danmark har tidligere gjort sig bemærket på spilområdet med internationale spilsucceser som Hitman og Total Overdose.

Og selvom en af de største spilproducenter i Danmark, IO Interactive, netop har måttet fyre halvdelen af deres medarbejdere, betyder det ikke, at der er krise i den danske spilbranche. I hvert fald ikke mere, end der plejer. Det mener Lau Korsgaard, der er kreativ direktør i Knapnok Games.

»Der har altid været permanent krise i den danske spilbranche. Jeg tror ikke, der er dyk i øjeblikket, og fyringerne skulle jo ske på et tidspunkt,« siger Lars Korsgaard til Version2.

Og Lau Korsgaard har også et bud på, hvad der er gået galt for de kriseramte firmaer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»For fem år siden troede en masse firmaer, at de skulle konkurrere med amerikanerne. Det er større firmaer, det er gået dårligt for på grund af en forældet tankegang fra deres side,« siger Lau Korsgaard.

Det er en af grundene til, at man hos Knapnok Games ikke satser på store forgyldte produktioner, det tager mange år at gøre færdig, og bagefter kun måske kan tjene de investerede penge ind igen.

»De spil, vi satser på, er mest til konsoller og så mobilspil. Vi laver spil til konsollernes onlineshops,« siger Lau Korsgaard.

Og Knapnok Games er ikke de eneste. Hvor Hitman før i tiden var Danmarks største eksportsucces på spilområdet, er det nu mobilspil som Subway Surfers og Moviestar Planet, der hitter. Disse spil er begge mobilspil, der koster meget mindre end traditionelle konsolspil, og i Moviestar Planet kan man også tilkøbe indhold, hvis man for eksempel vil have noget nyt tøj til sin moviestar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dette giver en mere fleksibel indtjening for spiludviklerne.

»Den måde, man tjener penge på i dag, er meget anderledes, end den var før. Den er mindre risikofyldt, og produktionerne tager ikke så lang tid, «siger Lau Korsgaard.

Bliver inspireret af teknologien

Hos Knapnok Games følger man trenden med mindre spilproduktioner og går i disse dage og venter på Nintendos godkendelse til at sende deres nyeste spil Spin The Bottle på gaden.

Spillet er udviklet til Wii U, der har en lille ekstern skærm på controlleren. Og det er den skærm, spillerne kigger på, for når man spiller Spin The Bottle kigger man nemlig slet ikke på fjernsynet, men på hinanden.

Det er et socialt festspil, en digital selskabsleg, hvor man drejer en flaske og får udfordringer, som man så skal udføre i virkeligheden i samarbejde med hinanden. Wiimoten måler, hvor godt kan klarer sig, og spillerne kommer hinanden ved. Og selve inspirationen til spillet kom faktisk fra selve teknologien.

»Meget ofte bliver vi inspireret af ny hardware. Det nye spil Spin The Bottle udviklede vi, fordi Wii U kom på gaden. Vi tænker ‘hvad kan det her nye hardware, og hvad kan det gøre for forholdet imellem spillerne?’« siger Lau Korsgaard.

Tingene foregår ikke altid på helt traditionel vis på kontoret. Denne journalist blev fanget i en skøn morgen-vals, der var en af udfordringerne i Spin The Bottle, og det er typisk for arbejdsgangen hos Knapnok Games.

»Fordi vi arbejder med bevægelsesspil, så bodystormer vi i stedet for at brainstorme. Vi filmer os selv for at se, om det ser sjovt ud. Det er ret interessant,« siger Lau Korsgaard til Version2.

Denne artikel er en del af Version2's sommertour, hvor vi flytter redaktionen ud til en stribe danske it-firmaer. Se hele tour-kalenderen

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
9. juli 2013 kl. 10:29

Jeg har spillet i rigtig mange år. Nogle krav er vokset med alderen, andre udfaset. Men et overordnet krav er næsten kategorisk blevet fulgt de sidste 3-4 år:

Jeg er færdig med at købe spil der koster 350,- eller mere forud.

Ingen spil fortjener den slags priser mere. Freemium og spil til under 80 kr. er vejen frem for mig.