Dansk Supermarked politianmeldes for at sælge piratsoftware

Illustration:
Det danske spilfirma Cope-Com vil nu anmelde Dansk Supermarked for at have solgt crackede piratkopier af virksomhedens gamle spilklassikere. Ellers går gamle spilhuse glip af retro-guldet.

Dansk Supermarked handlede i god tro, da man valgte at sælge et retro-joystick sammen med en række piratkopierede spil på en medfølgende cd. Det bedyrer Dansk Supermarkeds indkøbschef Per Borup.

Alligevel vælger et af de forurettede softwarefirmaer, det danske Cope-Com nu at melde Dansk Supermarked til politiet for at bryde ophavsretten.

»Vi vil inden for de næste par dage finde den rette advokat, og så bliver Dansk Supermarked politianmeldt for det her. Hvis vi ikke gør noget nu, så kommer der aldrig til at ske noget på det her område,« siger medejer og spiludvikler hos Cope-Com Torben B. Larsen til Version2.

Læs også: Netto sælger crackede danske spilklassikere

Han frygter at gå glip af retmæssige indtægter i takt med, at diverse jubilæer for gamle spilcomputere og -konsoller har sendt spilmarkedet ud i en retro-bølge, hvor de, der var unge i 1980'erne nu køber sig til gensyn med teenageværelsets yndlingstidsfordriv.

Retrobølgen har ifølge Torben B. Larsen, der selv har været mange år i branchen, sat pres på hele diskussionen omkring de gamle spil og ophavsretten af dem. Lovgivningen er tydelig på området, men alligevel har der bredt sig en uheldig opfattelse blandt flere udbydere.

»Alle de der mærkelige fantasibegrebet holder omkring abandonware og så videre, når vi ser juridisk på området. Jeg vil kalde det en rigtig baggårdssjargon, som mildest talt er flosset i kanten,« siger Torben B. Larsen.

Spillene ligger der endnu

Hos Dansk Supermarked har man kontaktet tyske Magnussoft og bedt dem bekræfte, at licenserne er i orden. Indtil da kan forbrugerne stadig shoppe løs af de klassiske Amiga-spil i kædens butikker.

»Vi har købt produktet af en leverandør, som vi tidligere har benyttet os af og har haft fine kontrakter med. Så vi mener, at vi har været i god tro. Men nu har jeg bedt om yderligere dokumentation fra tyske Magnussoft, for det her vil vi ikke støtte,« har Per Borup, der er indkøbschef hos Dansk Supermarked, tidligere sagt til Version2.

Læs også: Netto lader piratspil blive på hylderne

Genfødsel af spil-klassikere

Ifølge Torben B. Larsen fra Cope-Com har vi ikke set det sidste til genudgivelser af gamle spil, hverken Commodore 64,- eller Commodore Amiga-udgaverne. Med sit kendskab til branchen har han set salget af de her spil blive intensiveret inden for de sidste fire-fem år. Så ifølge Torben B. Larsen er der uden tvivl tale om en genfødsel. Det betyder samtidig, at flere eksterne firmaer, som eksempelvis Magnussoft, vil forsøge at spinde guld på forbrugernes retro-iver.

»Vi spiludviklere er ret bange for, at genudgivelserne af de gamle klassikere bare bliver overladt til firmaer som Magnussoft eller andre, og at de rette ophavsmænd bliver glemt. Men det er utrolig svært at stå imod de her firmaer,« forklarer Torben B. Larsen til Version2.

Gode kort på hånden

Både i forhold til ophavsretsloven og den såkaldte Berne-konvention, så står de ramte spilfirmaer godt juridisk set.

»Vores opgave de næste par dage er at få serveret det her tungt. Men erstatningsmæssigt står vi jo ret stærkt,« vurderer Torben B. Larsen.

Den vurdering bakkes op af professor ved Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, Morten Rosenmeier.

»De kan uden tvivl og uden problemer bede om at få erstatning. Den har krav på det, sådan som det her ser ud,« siger Morten Rosenmeier til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
ab ab

Hvem er de andre spiludviklere, som Torben Larsen tager til indtægt for sit synspunkt i artiklen?

Så vidt jeg kan forstå, er der ind til videre ét firma ud af op til 33 mulige, som har gjort gældende, at de stadig eksisterer og ønsker at håndhæve deres rettigheder for at kunne gensælge det samme indhold i en ny indpakning til kunder, som allerede har købt og betalt for spillet til amigaen. Jeg har svært ved at se, hvordan profitten fra gensalg af gammel vin på nye flasker til kunder, der formodentliig allerede har betalt for spillet én gang (til Amigaen) bidrager til kunstnerisk nyskabelse, som ophavsretslovgivningen en gang for længe siden var tænkt til at befordre. Faktisk minder det enlige danske softwarefirmas forsøg på at sælge det samme spil to gange til de samme kunder forbløffende meget om musikbranchens vellykkede forsøg på at sælge den samme musik til folk to gange ved overgangen fra LP til CD.

Det er kommercielt set helt legitimt, men det er i mine øjne på ingen måde et udtryk for den kunstneriske nyskabelse, som ophavsretten oprindelig blev knæsat for at fremme.

Er der i øvrigt nogen, der har haft mulighed for at undersøge, hvor mange af de op til 32 øvrige spilfirmaer omfattet af MagnusSoft-DVD'en, som fortsat eksisterer og ønsker at håndhæve deres rettigheder? Det må da siges at være et ret væsentligt spørgsmål i diskussionen af, om man opnår den største samfundsnytte ved at lade spilrettigheder vare så længe, at en (formodentlig stor) andel af dem ender i et digitalt ingenmandsland i stedet for at overgå til fælleseje, hvor alle nytænkende og kreative spiludviklere og distributører i princippet kan tage afsæt i et godt produkt og bidrage med yderligere innovation og nyskabelse.

Jørgen L. Sørensen

--- til at fortsætte med en lovovertrædelse!

Ved godt man skal passe på med analogier, men alligevel: Hvis jeg køber en knallert i god tro (tjekker de steder det er muligt) og jeg bagefter får at vide at den nok er stjålet, giver det mig ikke ret til at beholde den og køre videre på den, eller sælge den videre. Den gode tro kan til gengæld måske gøre at jeg slipper for straf for hæleri/meddelagtighed.

Det vil da være bedre at klappe hesten og undersøge sagen nærmere.

ab ab

Jørgen jeg tror sådan set, at alle er enige om, at man skal overholde loven, og at man ikke må køre på stjålne cykler. Men det er vel ikke ensbetydende med, at det er forbudt at diskutere, om loven er indrettet hensigtsmæssigt?

Anders Kusk

Jeg har svært ved at se, hvordan profitten fra gensalg af gammel vin på nye flasker til kunder, der formodentliig allerede har betalt for spillet én gang (til Amigaen) bidrager til kunstnerisk nyskabelse

Jeg tror det var de færreste Amiga-brugere, der købte originalversioner af spillene - især blandt de der var teenagere dengang.

Og skaberen har trods alt brugt 5 måneder på at oversætte 68000-assembler til iOS, ifølge nedenstående interview:
http://www.codetapper.com/amiga/interviews/martin-pedersen/

Grafikken er dog den originale fra Amigaen.

Peter Brodersen

Den ene handler om at man bør vælge produkter med den rette licens. Hvis de produkter, man ønsker, at bruge, ikke har den licens, man ønsker at binde sig under, så bør man ikke bruge produktet.

Tanken omkring Abandonware er uheldig, fordi den lægger op til, at hvis man synes, at en licens er dum, så kan man ignorere den. Jeg ville selv blive umådeligt trist, hvis nogen fx lod hånt om Creative Commons, GPL, LGPL, Open Database License og øvrige licenser, fordi de fandt dem besværlige. Også selv om der var tale om 10-20 år gammel software, og man ikke lige kunne få fat på producenten bag, hvis man ville gøre brug af materialet på en måde, som faldt uden for licensernes vilkår og restriktioner (fx CC-materiales BY, NC og SA/ND).

Den anden kamp er så et ønske om at få ændret ophavsretsloven - primært antallet af år, den er gældende.

Men selv om man finder en eksisterende licens ubrugelig, urimelig eller ubehjælpsom, så er det ærgerligt at skabe konsensus om, at det er i orden at bryde den. Det ville kunne ødelægge umådeligt meget af formålet med de forskellige åbne licenser.

Jens Madsen

Det er urimeligt, at software som ikke mere sælges, er underlagt copyright. Med mindre, at man ønsker at sælge, og levere service på produktet efter garanti og reklamationsreglerne, så er produktet ikke kommercielt. Og dermed, så burde det være frit.

For patenter, er det et krav, at de reelt bruges. Samme regel, burde gælde copyright. Et copyright, der ikke bruges, burde ikke være gyldigt.

Hvorfor, skal dem der "copyright" sikrer, deres produkter, være bedre stillet, end dem der får patent? Mange patenter "dør" efter 25 år, og kan kopieres frit. Det er endog lov om, at der altid vælges det billigste kopiprodukt indenfor medicin. Og udvikling af medicin er dyrt.

Jeg har svært ved at begribe, at softwarebranchen, skal have så store fordele, i forhold til andre brancher, der må patentere deres produkter.

Et produkt, der ikke forhandles mere, og som måske snart enda er 25 år gammel, burde alle patenter og copyrights ikke mere gælde for.

Indenfor områder, som kunst, kan man måske begrunde en længere copyright. Mange kunstværker, får først værdi, efter mere end 25 år, og sælges livligt som brugt. Men - virkeligheden er, at næppe nogen siger noget til, at du laver en kopi. Måske burde kunstnere skrive et par hex numre, på deres værk! Så kan det ikke kopieres, da det så er kopiering af software.

Thorbjørn Andersen

Alle de der mærkelige fantasibegrebet holder omkring abandonware og så videre, når vi ser juridisk på området.

Jeg er som programmør stor tilhænger af copyright, men stadig lidt bekymret over denne meget firkantet (og lidt IMO usympatiske) udmelding. Umiddelbart synes jeg at det er lidt groft generelt at stemple brug af af abandonware som ren pirateri.

Såfremt ingen sælger softwaren længere - så er det vel abandonware? Noget af det har stadig copyright, men der er jo ikke tale om mistet salg, når varen ikke kan købes ... Så selvom det måske ikke er juridisk lovlig, så har jeg har svært at se det moralsk forkerte i det.... og jeg håbede egentligt at programmerne bag ville være glade for at deres historiske værker stadig blev hyldet ...

Tilgengæld vil jeg da gerne medgive at det er et problem hvis varen (eller en meget tilsvarende) sælges og især hvis nogen direkte sælger softwaren selvom andre har rettighederne til den.

Jeg er dog i denne sag gået fra at have sympati med Cope-Com (som i dette tilfælde også fik god reklame for deres iOS spil) til at mene, at det er et firma, der ikke er værd at støtte. Faktisk burde man kigge på at forkorte copyright perioden... for at undgå at værdifuld kultur ikke bare bliver fastlåst af rettighedshavere ...

(Dermed tager jeg stadig afstand fra Nettos og leverandørens forsøg på at tjene penge på noget, som andre har rettigheder til ...)

Jens Madsen

Ved godt man skal passe på med analogier, men alligevel: Hvis jeg køber en knallert i god tro (tjekker de steder det er muligt) og jeg bagefter får at vide at den nok er stjålet, giver det mig ikke ret til at beholde den og køre videre på den, eller sælge den videre. Den gode tro kan til gengæld måske gøre at jeg slipper for straf for hæleri/meddelagtighed.

Det er ikke helt så enkelt. For hvis du køber knallerten som ny, hos en forhandler, og handlen er dækket af forbrugerrettighederne som garanti, og reklamationsret, så er det faktisk forhandleren - og ikke dig - som hænger på salget. Du kan få alle pengene retur, eller få et nyt produkt, der ikke er stjåldet, afhængigt af hvilken løsning, som forhandleren vælger.

Hvis derimod, at du køber et produkt i den blå avis. Så bliver du svindlet, så vandet driver af dig, og kan næppe bagefter finde forhandler, eller gøre krav gældende. Du er bare narret.

Der er ingen grænser for, hvad der kan købes af ulovlige varer i den blå avis. Softwaren, er oftest piratkopieret. Det, som sælges som nyt, er måske nyt, men ulovlige OEM kopier. Knallerter er tunet. Knallert 45'ere, sælges som knallert 30'ere, så brugerne for regninger på 10.000 - 20.000 kr. når de standses af polititet, for en knallert de har købt brugt, til et par tusind, og tror er lovlig. Jeg gætter på, at over 50% af det der sælges i den blå avis, er enten direkte ulovligt, eller "bare" svindel.

Du står faktisk langt mere sikker på e-bay, end i den blå avis. I den blå avis, sælges meget ulovligt, og hvis ikke direkte ulovligt, så i langt de fleste tilfælde med urigtige oplysninger.

Mads Buch

Så du mener, at hvis jeg skriver noget kode, som jeg lægger på hylden, skal det efter en hvis tidsgrænse gøres frit tilgængeligt?

Der er forskel på copyright og patentering. Du kan tage patent på en ide, og har copyright på et produkt.

Det betyder ligeledes, at hvis der er et produkt der er underlagt copyright, må du gerne lave et ækvivalent produkt.

Så hvis du er utilfreds med at produkter under copyright bare ligger og ligger, så synes jeg da du skal gå igang med at lave dine egne open source versioner. Det er alle velkommen til.

Hans Schou

Den anden kamp er så et ønske om at få ændret ophavsretsloven - primært antallet af år, den er gældende.


5 års ophavsret må være passende. Meningen med at ophavsretten ikke skal være uendelig, er at "samfundet" skal have monopolbeskyttelsen tilbage. For de fleste film fra USA er det rigeligt at få indtjeningen hjem på 5 år, men måske 1 år rent faktisk er nok, når det er film det gælder.

Et problem vi reelt står med vedr. software, er at der ikke er nogen der tænkt over hvordan man skal forholde sig til kildekoden. En ting at kopiretten for den binære fil er givet fri, men på en eller anden måde syntes jeg også at denne "monopolaftale" burde inkludere kildekoden. Det er nemt nok med en bog, for der er kildekoden selve produktet. Mit gæt er at kildekoden til mange af de programmer der er på benævnte dims, er gået tabt, da der ikke har været nogen der havde interesse i at gemme dem 70 år efter ophavsmandens død.

Peter Brodersen nævner nogle frie licenser som kan være et problem, men 70 år efter ophavsmandens død er nok lige i overkanten. Mindre burde kunne gøre det.

Mht. idealretten (droit morale) mener jeg selvfølgelig at den skal bevares for altid. H.C. Andersen o.a. bør beholde deres "kredit".

Bjarne Hjortø

Det er måske urimeligt og ved holde en copyright på noget du ikke længere sælger, men er det så rimeligt andre tjener penge på det du har lavet uden du bliver kompenseret for det efterfølgende?

Hvornår er noget frit tilgængeligt og hvis jeg som programmør har lavet et spil og firmaet der tidligere har solgt det lukker, er mit produkt så gratis til rådighed for alle herefter eller er det mig der holder rettighederne til det.

Syntes Torben har en vigtig pointe her, netop fordi at firmaer i dag genudgiver deres klassiker og har mulighed for og tjene noget mere på det, set i lyset af, det var nok de færreste små udvikler i 80ern der blev rige af det de lavede. De fleste husker nok stadig, at det ikke var unormalt med 2-3 sider i dba med spil der blev solgt i 30-40 stk på et bånd.. ja det var nok også abandonware dengang ;)

Log ind eller Opret konto for at kommentere