Spil forudsagde Super Bowl-sejr ned til mindste detalje

Illustration:
NFL-spillet Madden forudsage nattens sejr i amerikansk fodbold med uhyggelig nøjagtighed.

I nat blev finalen i amerikansk fodbold, den såkaldte Super Bowl, afholdt. New England Patriots stødte hovederne sammen med Seattle Seahawks, og traditionen tro havde spillet Madden forudsagt vinderen. Den forudsigelse viste sig at være skræmmende tæt på virkeligheden.

Patriots vandt nemlig over Seahawks 28-24. Det resultat forudsage spillet i en simulering, hvor de to hold spillede. Men det er måske ikke så overraskende, at spillet gættede rigtigt - ifølge Forbes har spillet nemlig valgt den rigtige vinder hele ni gange og forkert tre gange tidligere.

Men Madden-spillet valgte også quarterbacken Tom Brady som såkaldt MVP - kampens bedste spiller - med fire touchdowns og 335 yards. Og Tom Brady blev kåret til MVP, scorede fire touchdowns og kastede 328 yards - blot 7 yards mindre end spillet forudså.


Og så var der kampens sidste touchdown, hvor Tom Brady sendte bolden videre til wide receiveren Julian Edelman.

Madden NFL er et videospil baseret på amerikansk fodbold og ligaen NFL. Det har eksisteret siden 1988, og er i tidens løb solgt i mere end 100 millioner kopier. I spillet styrer man atleterne på samme måde som i FIFA-spillene, der er mere velkendte under de hjemlige himmelstrøg.

Du kan se Madden-forudsigelsen i videoen herunder:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere