Specialtegn i firmanavnet spærrer adgang til sygedagpenge

Du kan ikke ansøge om sygedagpenge på virk.dk, hvis din virksomhed hedder 'Inger's Ost & Vin'. Erhvervsstyrelsen nedtoner problematikken.

Det skulle være så nemt med NemID og NemRefusion. Digital indberetning af sygedagpenge skulle spare en masse bøvl, besvær og bureaukrati hos alle involverede.

Men virkeligheden har vist sig at være en ganske anden - i hvert fald for den esbjergensiske specialbutik Inger's Ost & Vin. Her har den digitale indberetning været umulig i over et kvartal - og nu frygter virksomheden, at sagen bliver forældet, og at virksomheden går glip af pengene.

»Det har bestemt ikke været en god oplevelse. Vores medarbejder blev syg i maj måned, og vi har stadig ikke fået nogen penge. Det er et irritationsmoment,« siger Susanne Riemann, der er regnskabsansvarlig i Inger's Ost & Vin, til Version2.

Problemet opstod i første omgang med den digitale virksomhedssignatur, som ikke virkede. Efter at have kontaktet ekstern hjælp i form af konsulentvirksomheden IT Forum Esbjerg forsøgte Susanne Riemann at migrere til den nye NemID til Erhverv-løsning. Men heller ikke det løste problemet.

Kastet rundt i supportsystemet

»Det var mærkeligt, for alle indstillinger var præcis magen til min egen virksomheds NemID - og her virkede det upåklageligt. Og så begyndte vi at blive kastet rundt i supportsystemet,« siger Dennis Hansen fra IT Forum Esbjerg til Version2.

Det viste sig dog ikke at være helt let at finde ud af, hvem der havde ansvaret for problemet. Var det Nets DanID, der havde lavet en fejl med NemID til Erhverv-signaturen? Eller var det Erhvervsstyrelsen, der havde problemer med NemRefusion-løsningen? Eller var det bare, fordi Inger's Ost & Vin selv havde gjort noget galt?

»Det er ligesom at ringe til teleselskab. Jeg har prøvet at vente i 40 minutter på at komme igennem, og man har jo ligesom ikke rigtig noget alternativ. DanID henviser til NemRefusion, og de henviser tilbage til DanID. Der var dog én supporter, der var venlig og forsøgte at forstå problemet - men han kunne bare ikke løse det,« siger Susanne Riemann fra Inger's Ost & Vin til Version2.

Hendes it-konsulent har præcis samme oplevelse.

»Det er temmelig træls. Og vi er jo nødt til at sende regninger for den tid, vi bruger på det. Efter flere måneders tovtrækkeri ender de så den 24. august med at finde ud af, hvor hunden er begravet,« siger Dennis Hansen fra IT Forum Esbjerg til Version2.

NemRefusion accepterer ikke specialtegn i firmanavn

Problemet er angiveligt opstået i Erhvervsstyrelsens NemRefusion-løsning i forbindelse med migreringen fra den eksisterende digitale virksomhedssignatur og over til NemID til Erhverv-løsningen.

NemRefusion-løsningen kan nemlig ikke håndtere virksomhedsnavne med specialtegn som for eksempel komma, &-tegn og apostrof. Og det har altså blandt andet ramt Inger's Ost & Vin.

Under den gamle, digitale erhvervssignatur rensede Nets DanID automatisk virksomhedsnavne for de problematiske tegn, men i forbindelse med skiftet til NemID til Erhverv sker dette ikke længere.

Version2 har været i kontakt med Erhvervsstyrelsen, der dog ikke ønsker at udtale sig til citat. Styrelsen forklarer, at den ikke ser det som et stort problem, og at det højst drejer sig om 15 virksomheder, der ikke har kunnet indberette via NemRefusion på virk.dk.

Løser problemet med særlig blanket

Til gengæld er problemet åbenbart stort nok til, at styrelsen nu vil få udarbejdet en særlig blanket, som de ramte virksomheder kan udfylde. Styrelsen garanterer over for Version2, at ingen virksomheder risikerer at gå glip af den dagpengerefusion, de ellers kunne være gået glip af på grund af forældelsesfristerne.

Den melding er dog endnu ikke nået ud til Inger's Ost & Vin, der stadig frygter for, at problemer risikerer at betyde, at fristen for at søge bliver overskredet.

»Men det er efterhånden også lige før, at vi er ligeglade med de 4-5 sygedage, nu er det mere princippet. Jeg vil gerne have slået fast, at vi ikke er helt tåbelige, og at det er dem, der har begået en fejl,« siger Susanne Riemann til Version2.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at man nu har stoppet migreringen af virksomheder med navne indeholdende specialtegn til NemID til Erhverv-løsningen. Samtidig har man bedt Nets DanID om at lave en ny konvertering af disse virksomhedsnavne i backend, så de igen kan søge om refusion af for eksempel sygedagpenge gennem virk.dk.

Dennis Hansen fra IT Forum Esbjerg har godt nok har fået omsætning i forretningen på grund af alt bøvlet, men bortset fra det har han ikke mange lovord at sige om forløbet.

»Det handler om, at der er nogen, der ikke har lavet deres programmering ordentligt. Man burde mistænke dem for at have hyret nogen, der er for billige, men det tvivler jeg desværre på. Min egen programmør havde kun én kommentar, da jeg fortalte ham om det: 'UTF-8!'« siger Dennis Hansen til Version2.

Det er i øvrigt ikke første gang, at problemer med NemID til Erhverv udløser problemer med sygedagpengene. En vestjysk landmand har således været i fare for at miste sygedagpengene, fordi Nets DanID har haft problemer med at låse deaktiverede NemID til Erhverv op.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (44)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Robert Larsen

Det er muligt at det "kun" går ud over 15 firmaer, men det ændrer da ikke på, at det er super amatøragtigt at lave et system, som ikke kan tage den slags tegn. Der er da mange firmaer, som har specialtegn i navnet, men måske kun 15, som har forsøgt at bruge det her system.

  • 17
  • 1
Mikael Ibsen

med al den offentlige digitalisering.

NOT !!!

Ville det ikke være en ganske god ide, at vente med at tvinge folk til at bruge de enkelte systemer, til man er 100 % sikker på at de virker overalt, hvor de skal.

100 % er ikke et urealistisk tal - det er kun et spørgsmål om en tilstrækkelig indsats - og lidt personligt engagement hos de involverede.

Den nuværende "Det går sgu' nok"-politik resulterer bare i en yderligere udbygget - og begrundet - digitaliserings-lede på fuld højde med den allerede ekststerende politiker-lede - og det er ikke småting !!!

  • 4
  • 4
Morten K. Thomsen

Dvs. firmaer, der hedder f.eks. "Olsen & Co.", "Olsen & Søn" osv. ikke kan få sygedagpenge refunderet?

Hvis de har migreret til NemID til Erhverv, så er svaret ja - i hvert fald ind til Nets DanID kan levere en virksomhedsliste til NemRefusions backend, der tager højde for problemet. Man kan så undres over, om der virkelig kun findes 15 virksomheder med specialtegn i firmanavnet, som er migreret.

Vh Morten, Version2.

  • 12
  • 0
Jette Hartmann

Faktsik er det "Inger" der har et problem.
Man sætter ikke "`" ind der. Så uanset om "det gør andre også" så er det altså sprogligt forkert!
Mange bruger også apostrof efter andet end s, x, eller z. Det er ukorrekt:
Jeg skubbede til Søren’s bord. Jensen's Bøfhus, Mor's Biks og Øen's Tømrer. Bush' administration
Det korrekte er Sørens bord, Jensens Bøfhus, Bushs administration osv. Tendensen skyldes påvirkning fra engelsk, men er grammatisk forkert i de anførte tilfælde

  • 13
  • 15
Jørgen L. Sørensen

Måske "Inger's Ost & Vin" bare skulle droppe angliseringen og kalde sig "Ingers Ost & Vin".

Det ville være rart om folk/firmaer holdt til til den gældende danske retskrivning - så vil det også ofte være lidt nemmere at finde dem.

Når det er sagt synes jeg ikke det er særligt smart at et system kløjes i et spcailtegn. Hvad der er et spcecialtegn i dag kan jo godt være et normaltegn om 3 år. Eller der kan være udenlandske personer/virksomheder med en, for os, unormal stavning.

Med min noget begrænsede viden om IT har jeg svært ved at acceptere "at det kan ikke lade sig gøre".

  • 10
  • 3
Venligst Slet Min Bruger
  • 11
  • 0
Allan S. Hansen

Ligegyldigt om det er dansk retstavning i det viste eksempel eller ej, så er det en IT teknisk fejl. Blot fordi Inger måske skulle kalde sit firma noget andet for at overholde ordbogen, berettiger det ikke fejl i IT systemet.

Og det berettiger slet slet ikke den besværlige process de skulle igennem.

Og da dette er et IT site og ikke et retstavnings site, så er det interessant for IT folk at sådanne problemer kan snige sig ind i sådanne løsninger. Især med den offentlige digitalisering in mente.

Og ja - en del af dette er nok heller ikke retstavningsmæssigt korrekt.

  • 15
  • 1
Jan Ferré Jensen

Selvom jeg kunne ønske, at der blev renset ud i diverse sproglige misforståelser (bliver altid hysterisk ved at høre, at 'mig og lars gør ...'), er det nu ikke en opgave for en offentlig instans at forskelsbehandle på grundlag af firmanavne.

Og så vil jeg undlade at lave webfirmaet >klik her< - sæt nu jeg blev syg :)

  • 10
  • 1
Jarnis Bertelsen

Kommentarerne om forkert stavning er off-topic imho. Der er åbenlyst en overvægt af sprog-facister blandt it-folk og ingeniører, og de skal naturligvis også have lov til at lufte deres kæpheste, men sagen drejer sig om at man har designet en service, der ikke håndterer specialtegn(!!!).

Jeg giver Dennis Hansen's (ja, jeg ved det er forkert, what are you gonna do about it ;) ) programmør fuldstændig ret: "UTF-8". Hvis man i dette årti, for ikke at sige årtusinde, designer en service til at bruge andet end unicode/utf-8 burde man først knibe sig selv i armen og checke om det virkelig kan være rigtigt at det er en god ide. Hvis man stadig mener det bør man overveje, om der er en mere grundlæggende fejl i systemet/projektet, som gør det nødvendigt.

Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at vi i nye systemer stadig skal kæmpe med en problemstilling, som der for længst er fundet en glimrende løsning til og som burde høre fortiden til.

  • 14
  • 0
Mikael Ibsen

Det er kun et spørgsmål om en tilstrækkelig indsats - og lidt personligt engagement hos de involverede.

At problemet opstår - og at der ikke advares om det fra Erhvervsstyrelsens og andre relevante væsners side, virker ikke, som om konsekvenserne af systemets manglende tegnforståelse har interesseret nogen på noget tidspunkt.

I stedet er betaversionen er blevet lagt ud i håb om gratis testresultater fra kunderne med de lange forsøgskaninører.

Nu er testresultaterne så kommet, og der er fin plads til korrigerende handlinger.

Så nu synes jeg bare, at man skal se at få gjort noget ved dem i en vis fart, og lade os komme videre med noget, som duer.

Der skal nok komme nye testopgaver til os alle.

  • 4
  • 0
Rasmus Faber-Espensen

Hvis jeg skal gætte på problemet, vil jeg tro at det drejer sig om at det underliggende certifikat altid plejede at have navnet indkodet som en ASN.1 PrintableString eller BMPString, men nu bliver indkodet som en ASN.1 UTF8String (følgende den forholdvis nye RFC5280), hvis navnet indeholder & eller ´. NemRefusions (virk.dk's ?) systemer kan så ikke finde ud af at håndtere den ASN.1-type og fejler.

Hvis det er rigtigt gættet, vil systemet forøvrigt også have problemer med æ, ø og å, men ikke med komma.

  • 3
  • 0
Jens Peter Jensen

Det fundamentale problem er, at nogle inkompetente embedsmænd og politikere har valgt at satse så hårdt på en rent digital administration, at man har fjernet muligheden for at aflevere sin indberetning på papir. Dette afskærer så alle, som af en eller anden grund ikke kan bruge den digitale løsning fra de ydelser, de ellers er berettiget til.

  • 6
  • 4
Lars Bengtsson

De folk som først og fremmest lægger mærke til at et givet firmanavn ikke overholder retsstavningen er ikke i stand til at fokusere. Kan ikke fokusere på det væsentlige. Men fokuserer på det som de kan finde ud af, hvilket så ikke har nogen særlig betydning i denne sammenhæng.

Det er ikke så mærkeligt at konkurrenceevnen er dårlig i Danmark, hvis endda teknisk orienterede folk lægger vægt på bagateller, så de overskygger det der har betydning for økonomien.

Har retsstavningen i et firmanavn betydning for samfundsøkonomien? Næh. Et firmanavn skal overholde markedsføringsloven og nok også lovgivning om injurer, men altså ikke retsskrivningsloven, hvis der er noget der hedder det.

Det ville da også være vanvittigt hvis man ikke måtte lave et firmanavn som kunne være kreativt og spille på associationer ved netop ikke at være stavet korrekt, fx jubii, wupti ....

  • 8
  • 1
Anders Thomsen

Kommentarerne om forkert stavning er off-topic imho. Der er åbenlyst en overvægt af sprog-facister blandt it-folk og ingeniører, og de skal naturligvis også have lov til at lufte deres kæpheste...

Jeg er ret sikker på ingen af os, der har påpeget det uheldige navn, er i tvivl om at det selvfølgelig er en systemfejl, og at løsningen ikke er at ændre navne på virksomhederne.

Min bemærkning om, at det ikke er en systemfejl, men en indbygget stavekontrol i systemet, der afviser forkert stavede virksomhedsnavne, skal kun opfattes som sarkastisk morsomhed. Jeg undskylder over for enhver som er blevet stødt af dette:

Undskyld.

  • 8
  • 0
Jesper Frimann

Hvis man f.eks. søger på Kraks hjemmeside efter firmaer med Søn i navnet får man små 1000 hits.. langt de fleste hedder "XXX & Søn".

Så er der større kæder som f.eks. Bog & Ide, eller hvor mange boghandlere har Bog & Papir i deres navn. Og endelig er der jo alle de der firmaer der har A/S til sidst i navnet.

// Jesper

  • 5
  • 0
Hans Schou

"UTF-8". Hvis man i dette årti, for ikke at sige årtusinde, designer en service til at bruge andet end unicode/utf-8 burde man først knibe sig selv i armen og checke om det virkelig kan være rigtigt at det er en god ide.


Der er ret mange tegn i UTF8 og jeg tror ikke der er nogen systemer der kan vise dem alle. Det kunne ellers være sjovt at oprette et PR-bureau som hed
"Hammer ☭ Segl"
og se om det gik igennem.

Hvis ikke tegnet kan ses, er der en png her:
http://www.fileformat.info/info/unicode/char/262d/index.htm

  • 7
  • 1
Poul Pedersen

Faktsik er det "Inger" der har et problem.
Man sætter ikke "`" ind der.

Nu var det heller ikke "`" hun satte ind, men "'", bare lige for at illustrere hvor svært det er at være korrekt, selvom man smider nok så mange sten efter de andres glashuse. ;-)
Og du fik det jo i øvrigt rigtigt i overskriften, bare ikke i teksten.

  • 6
  • 1
Knud Larsen

Der er vel for mange klaptorske, der arbejder med IT.
Lovgigningen har i årtier tvunget virksomheder til netop at bruge bestemte konstruktioenr som Olsen & søn, så kan man selvfølgelig ikke forhindre brugerne i at anvende det korrekte og lovpåtvungne krav.
Vore lovgivere er generelt desvære nogen klaphatte, der er ret så hensynsløse ovefor borgerne.
Der skal selvfølgelig sættes samme krav til lovgiverne, som de sætter til borgerne.
Retsusikkerhed og hovmod er en skamplet på vort samfund.

  • 4
  • 3
Jens Jönsson

Måske "Inger's Ost & Vin" bare skulle droppe angliseringen og kalde sig "Ingers Ost & Vin".

Jeg tænkte nøjagtig det samme - så kan de lære det. Og så er ejefald med apostrof kun tilladt på dansk ved navne, der er forkortelser eller ender på en S-lyd.

:o)


Lidt arrogant holdning....

Det er måske derfor der på mit sygesikringsbevis og andre papirer fra det offentlige står "Jønsson" og ikke "Jönsson" i mit efternavn ?

Jeg har prøvet mange år at få det ændret. På min fødselsattest står der "Jönsson". Men den er også håndskrevet...

I stedet burde det offentlige sørge for at alle mulige specialtegn kan benyttes. Man ved jo aldrig hvad der sker i fremtiden....

  • 5
  • 0
Michael Harly

da jeg for ½ år siden skulle bruge Digitale Signatur brugte jeg € i password og det gik fint under oprettelsen ikke nogle fejl der, men da da jeg så skulle bruge det for at login kom der en fejl med udgyldig password!!!

Fandt ud af at Firefox godt kan håndter det med det kunne systemet ikke
Jeg vil selt ikke tænke på om NemId kan håndter det

  • 0
  • 1
Ken Poulsen

Mit firma startede selv med et # foran, hvilket både har givet problemer hos SKAT og andre virksomheder.
SKAT's system fik # til at blive et Æ.
Andre kunne ikke importere det ind i deres.

Og thumbs up for little bobby tables :)

  • 6
  • 1
David Konrad

E-boks pakker ting sammen med escape karakterer foran æøå, så hvis du bruger e-boks og får lønsedler derfra, og vil have dine lønsedler i zippet format, og derefter forsøger at pakke dem ud for f.eks at printe dem ud, så kan du ikke gøre det. Filerne står som ",,\xyc\l#"¤seddel.pdf" Jeg har prøvet både med windows og ubuntu. Løsningen er at printe til disk, og såderefter printe rigtigt ud. Jeg er ansat i KU-regi, så jeg kan dårligt tro andre ikke har oplevet det samme.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize