Mange har i dag kig på hurtige SSD-diske, som bruger flash-hukommelse i stedet for motordrevne magnetlagerplader. Men en høj pris og en lav kapacitet gør det meget dyrt, hvis man blot erstatter sine mekaniske diske med SSD.
Med mindre storagesystemet ikke kræver en høj kapacitet, eller prisen er underordnet i forhold til ydelsen, så kan man vælge en hybridløsning, hvor man kombinerer både mekaniske diske og SSD. Det kræver imidlertid et softwarelag, som kan fordele dataene mellem lagermedierne for at udnytte dem bedst muligt.
Automatisk tiering er et forsøg på ved hjælp af software at nedbringe omkostningerne. Ikke ved at bruge færre gigabytes, men ved at fordele dataene mellem forskellige niveauer af storagesystemet.
Det gør det eksempelvis muligt at have visse data liggende på hurtige, men dyre, SSD-diske, mens data, som ikke tilgås ret ofte, kan ligge på langsommere SAS eller SATA-diske.
»Dynamisk tiering hænger tæt sammen med brugen af SSD-diske. Problemet med SSD er, at det ikke er nogen mirakelkur, for det er ikke alle typer workloads, hvor det giver en fordel. SSD virker godt til workloads med random access,« forklarer strategidirektør Miki Sandorfi fra Hitachi Data Systems.
Random access er et problem for traditionelle mekaniske harddiske, fordi random access betyder, at der skal læses eller skrives data på vilkårlige steder i vilkårlig rækkefølge på diskene. På en mekanisk disk er det mere effektivt at læse eller skrive sekventielt, fordi diskhovedet på den måde ikke skal flytte sig hele tiden.
Flyt ikke for ofte
Prisen på SSD-diske betyder, at det sjældent kan betale sig at lagre alt på SSD-diske. Derfor konkurrerer storagefirmaerne i øjeblikket om at lave software, som automatisk kan identificere de stumper af data, som bliver tilgået mest hyppigt på en måde, hvor de udnytter SSD. Når datastumperne er identificeret, kan de automatisk blive placeret på de fysiske diske, hvor systemet opnår den bedste samlede ydelse.
Ligesom deduplikering betyder det, at der kommer et softwarelag ind, som kan få systemet til at opføre sig på en måde, som viser sig at gå ud over ydelsen.
»Det, mange kunder vælger at gøre først, er at slå det til, men kun i overvågningstilstand. På den måde kan de få en fornemmelse af, hvordan softwaren tænker,« siger Miki Sandorfi.
I modsætning til deduplikering, hvor man risikerer flaskehalse med mange forespørgsler på de samme datablokke, så kan problemerne med automatisk tiering mere opstå, hvis data bliver flyttet alt for ofte.
Det kan dog løses ved eksempelvis at lade systemet prioritere applikationernes I/O-forespørgsler højere end tieringen, eller ved at lade kunden definere parametrene for, hvor ofte og meget data skal flyttes.
