Spansk firma 'interessant' som e-valgsleverandør

Et spansk firma har fanget de otte e-valgskommuners interesse, som leverandør af det system, som kommunerne håber at kunne bruge til at afholde elektroniske kommunalvalg i 2009.

Et unavngivent spansk firma er et interessant bud på den leverandør, der skal stå for systemet til afholdelse af digitale kommunalvalg i otte kommuner i 2009.

Det er firmaets internationale erfaring, der har vakt beslutningstagernes opmærksomhed.

»Der er et spansk firma, som har lavet løsninger i staten Victoria i Australien og til oktober er med i den digitale løsning, der etableres i Finland i tre kommuner, som test,« siger vicekommunaldirektør i Frederiksberg Kommune Bjørn Thomsen til Version2 og tilføjer:

»Og dem, synes jeg faktisk, er interessante, fordi vi lægger en del vægt på, at man kan vise, at løsningen faktisk har fungeret i den virkelige verden i andre lande,« siger han.

International interesse

Det spanske firma har ifølge Bjørn Thomsen varslet, at det vil byde ind på det danske e-valgsprojekt. Og nu håber han, at andre firmaer med international erfaring vil følge trop.

»Vi har fået at vide, at det spanske firma vil byde, og vores håb er så, at andre internationale firmaer, vil springe med på det. Vi har i hvert fald forsøgt at gøre det sådan, at de har mulighed for det - via et EU-udbud blandt andet,« siger han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere