Spam-forslag er ?populistisk pladder"

De konservatives forslag om at hæve bøden for spam til 100 kr. per mail eller sms får en hård medfart af medstifteren af Spamfighter, Martin Thorborg.

Det hjælper ikke noget at hæve bøden for en spam-mail, som de konservative har slået til lyd for, det mener medstifteren af Spamfighter Martin Thorborg.

»Det er populistisk pladder, som ikke har nogen som helst effekt, det er 100 procent sikkert. Det er da fint, at man sender et signal og alt det der. Det er ikke det. Men det er totalt ligegyldigt. Man skulle tage at bruge tiden på at undgå knivdrab og den slags i stedet,« siger Martin Thorborg.

Martin Thorborg peger på, at langt størstedelen af alt spam ikke kommer fra Danmark, og derfor er en stramning af dansk lovgivning nærmest meningsløs.

»Vi er i gang med at gøre noget ved et problem, der ikke eksisterer. Altså dansk spam eksisterer jo simpelthen ikke, så det er jo fuldstændigt irrelevant,« siger Martin Thorborg.

Erhvervslivet ved ikke hvad spam er

Han mener, at løsningen i forhold til den begrænsede danske spam mere er et spørgsmål om oplysning frem for bøder, fordi den danske spam i følge Martin Thorborg ofte er utilsigtet.

»Hvis man endeligt vil noget, så skulle man oplyse dansk erhvervsliv om, hvad spam er, fordi folk aner det ikke,« siger Martin Thorborg, som selv har kendskab til, at virksomheder har været i vildrede omkring, hvorvidt de risikerer at spamme eller ej.

Desuden mener Martin Thorborg ikke, at spam-bøderne i Danmark er specielt lave:

»Det er jo ikke fordi, de spam-bøder, der har været, har været små. Der er været nogle pæne nogen i mellem på 50.000 ? 100.000 kroner, og det er jo værre end at forurene Mølleåen med cyankalium.«

Men overordnet set vurderer Martin Thorborg altså, at dansk spam er et stort set ikke-eksisterende fænomen. Spam kommer hovedsageligt fra udlandet, og det er svært at lovgive sig ud af.

»Dem der spammer i dag, det er folk, der udmærket er klar over, at det, de gør, er forkert,« siger han.

Mafiaen kan ikke nås
Martin Thorborg peger på, at højere bøder derfor stort set ikke hjælper ? heller ikke i EU-regi. Spammerne vil blot søge til lande, hvor de kan udøve deres aktiviteter i fred.

»Jeg synes, at man skal have lovgivningen rent moralsk, og det vil også gøre, at det ikke går fuldstændigt amok. Det synes jeg er fint. Men de få mennesker, der spammer i dag, det er den russiske mafia, det er den kinesiske mafia - det er folk, der ikke er til at nå. Men at vi sidder og sætter spam-bøder op fra 40 til 100 eller til 1000 kroner, altså undskyld jeg siger det - det er populistisk pladder,« siger han.

I stedet mener Martin Thorborg, at en vigtig del af kampen mod spam er anti-spam software, selvom han godt er klar over, at konklusionen selvfølgeligt vil blive set i lyset af, at han selv har været med til at stifte en virksomhed, som netop lever af sådant software.

»Hvor der er penge at hente, og det er der i spam, vil der altid være kriminelle. Og der skal ikke meget mere en 20 mennesker i verden til sende spam ud, før vi har det niveau, vi har i dag,« siger Martin Thorborg og henviser til det umulige i at lovgive sig ud af spam-problemet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Kofoed

Håber nogle politikere læser med.

Men så fik jeg en skræmmende tanke: måske TROR de virkelig selv på, at højere bøder vil hjælpe? Højere bøde, mere straf er efterhånden den forventelige rygmarvsreaktion fra alle politikere. Et "basta" der lukker alle diskussioner.

Egentlig utroligt at politikerne er helt fremme i globaliseringsskoene på mange punkter, mens de på en hel del andre pludselig er ude af stand til at tænke udenrigs. Selv ikke, når det drejer sig om INTERnet. Det er virkelig mystisk ...

  • 0
  • 0
John Anker Corneliussen

Hvis folk med deres mailagenter og mailservere ellers gad overholde rfc 2821 eller bare rfc 821 ville meget spam kunne afvises ved hoveddøren.
Problemet er at selv større virksomheder og offentlige myndigheder IKKE respekterer disse dokumenter - eller rettere måske ikke forstår dem kan man ofte ikke håndhæve den tiltænkte smtp protokol med spamflod til følge.
Direktøren i mit firma ønsker i hvertfald ikke at vi afskærer samarbejdspartnere der har outsourcet deres IT til såkaldte eksperter fra at modtage deres mail fordi de eksempelvis bruger et eller andet navn fra deres lokalnet i ehlo handshake - eller som outlook er ude af stand til at sende et fqdn i handshake med en smtp-server.
Andre får så den lyse idé at kræve reversemap på ip - og ikke som angivet i rfc'en at lave forward lookup på ehlo hostname - og matche dette mod dns.
- jeg må sige der hersker anarki på dette område - og der er dæleme ikke håb før alle der har et ærinde med at sende smtp overholder protokollen - og ikke bare siger - nu virker det - og så er vi tilfredse.
- og en opfordring er hermed sendt til alle professionelle om at kigge deres ehlo handshake efter.
80% af al spam er sendt fra bots der ikke kan overholde denne rfc af forskellige årsager.

Det der her bliver sagt er at en smtp service der kræver rfc 2821 compliance vil bremse rigtigt meget spam uden at bruge et eneste cpumillisekund på at kigge i indhold - bruge diskplads - bruge medabejder tid osv . - tænk lige lidt over det !

problemet er som sagt at der er knoldesparkere der ikke kan finde ud af at sætte deres mailserver ordentligt så de overholder protokollen under afsendelse.

men alle er rigtigt dygtige til at spekulere over alle mulige måder for at undgå modtagelsen af spam - og faktisk tager metoder i brug så en mailserver der overholder rfc'en og har dns hos en udbyder og net - og dermed reverse map - hos en anden udbyder kan komme i klemme hvis net udbyderen nægter at stille reverse map til rådighed - selvom ip er fast ...

  • 0
  • 0
Kristian Christensen

Kan kun give Thorborg ret, er selv udsat for denne slags spam, af mere vedvarende, da de ringer til mig 2 gange dagligt over fra staterne.

TDC kan eller vil ikke spærre nummeret, dette burde gøres muligt samt en masse andre foranstaltninger som kunne forberede erhverslivet og privat på spam.

Derudover, mener jeg at Danmark er for lille til være et potentielt offer offer når det kommer til national-spam, målgruppen er for lille.

  • 0
  • 0
Anonym

Det er jo dybt usagligt, at en mand, der bl.a. lever af at sælge anti-spam software, skal have forside nyheden omkring, hvordan man skal/ikke skal bekæmpe spam.

Man skal ikke gøre noget pro-aktivt, det er klart, man skal købe hans spam fighter.

I øvrigt virker det altså som om den sikkert flinke (men efter min mening, temmeligt op-pustet-til-noget-han-ikke-er-it-ekspert) Thorborg, benytter enhver lejlighed til at reklamere for sine produkter. "Sidst" i dette medie (eller var det Computerworld?), var det vist "vis mig dit skrivebord" serien, som for hans vedkommende tilfældigvis var et wallpaper med en reklame for spam fighter :)

Det er klart han som forretnings-dims udnytter de muligheder, men forstår ikke, han så åbenlyst gang på gang skal have muligheden. Det er useriøst.

  • 0
  • 0
Kristian Christensen

Øhm.. forstår dig ikke helt?. Hvis du have en enorm god forretning ville du da også reklamere for den på dit skrivebord, hvad er der galt i det?.

Hvis du læste nyheden, er han jo faktisk ikke meget mod noget, altså det han jo tager stilling til er det at man vil hæve beløbet for spam, at man interviewer en person på området, som i dette tilfælde er Martin Thorborg, er der da intet galt. Tvivler på han har ligger i sovepose ude foran V2 indgang for at være den første til at blive spurgt.

Han har formået at skabe en enorm god forretning, det må man da tage hatten af for, i stedet for at være forarget over mandens holdning til spam?.

  • 0
  • 0
Kristian Christensen

En mand som ham, er faktisk kun godt for Danmark. En er virkelig fremtidsvisionær mand, der har formået at skabe en masse.

Spamfighter er simpelthen bare genial, ikke at det er verderns første af den slags, men at folk ikke er flygtet fra "it-nationen" Danmark ;-), derunder M. Thorborg.

Som Jørgen Thomsen siger - "Gå efter bolden og ikke efter manden"

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere