Spændingen udløst: Steve Jobs løfter sløret for iPad 2

iPad 2 får dobbelt så hurtig processor og to kameraer.

SAN FRANCISCO: Der var stopfyldt i Yerba Buena Center for Performing Arts her i San Francisco, da Steve Jobs viste den nyeste iPad frem.

Steve Jobs havde taget en kort pause fra sin sygeorlov for at præsentere det nye produkt, der har fået det officielle navn iPad 2.

iPad 2 er på 9,7 tommer og beholder samme skærmopløsning som den første udgave. Der er også mulighed for at forbinde et HDMI-kabel via en dongle, således at video kan komme op på en større skærm.

Læs også: iPad 2 kun få timer væk

Processoren er med to kerner og arbejder med en clockfrekvens på 1 gigahertz. Ifølge Apple er den dobbelt så hurtig som forgængeren, mens grafikydelsen påstås at være cirka ni gange hurtigere. Strømforbruget og dermed batterilevetiden er derimod uændret.

Rent fysisk er iPad 2 blevet 33 procent tyndere end forgængeren, samtidig med at vægten er faldet med 15 procent.

Der er også blevet plads til to kameraer, der understøtter Facetime. Der er tale om et frontkamera, der optager i VGA-opløsning og et kamera på bagsiden, der kan optage i HD-kvaliteten 720p.

iPad 2 kommer med den samme mængde harddiskplads som forgængeren. Det vil sige, at man kan vælge mellem 16, 32 eller 64 gigabyte.

Apple lancerer iPad 2 i USA den 11. marts, men allerede den 25. marts udkommer den i Danmark.

Opdateret 08:51: Adskillige unøjagtige oplysninger er rettet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Jakob Damkjær

Fra tech spec på apple.com (en ret god side at factchecke oplysninger om Apple produkter):

"Built-in 25-watt-hour rechargeable lithium-polymer battery"

rechargeable betyder genopladelig ikke udskiftelig.

og det har gyro og 3G versionerne har GPS.

og A5 Dualcore CPUen køre ikke 1.2 Ghz men

"1GHz dual-core Apple A5 custom-designed, high-performance, low-power system-on-a-chip"

Og iOS 4.3 er også en halv vigtig del af ligningen, bla har Safari fået Nitro JavaScript motoren der er 2 gange så hurtig som iOS 4.2 og en del andre sjove system Apps og en ny version af iMovie der virker som en ret stort forbedring sammenlignet med den første version.

Tror man kan vist kalde den her artikel en ommer...

  • 0
  • 0
#5 Tore Julø

Der er vist ikke frigivet andet om de kameraer, end at det på forsiden er VGA, hvilket svarer til 0,3 MP - ikke 2 MP som der står i artiklen og at det på bagsiden kan optage 720P video.

  • 0
  • 0
#7 Morten K. Thomsen

For at være hurtigt ude med iPad 2-nyheden valgte Version2 at benytte en ekstern freelance-journalist, der var til stede ved lanceringen i San Francisco.

Angiveligt er de mange fejl opstået, fordi Apple ved arrangementet både havde udleveret to forskellige sæt dokumenter: Det officielle dokument med korrekte specifikationer og et test-dokument med forkerte specifikationer, som en uafhængig analytiker havde skrevet - og som journalisten så har brugt i forbindelse med artiklen.

Version2 beklager de mange fejl og unøjagtigheder, som har stået i artiklen. De er forhåbentlig luget ud nu. Vi har taget ved lære af forløbet og håber derfor ikke, at det kommer til at gentage sig.

Venlig hilsen Morten K. Thomsen Redaktør, Version2.

  • 0
  • 0
#8 Stephen Aaskov

[...Apple ved arrangementet både havde udleveret to forskellige sæt dokumenter: Det officielle dokument med korrekte specifikationer og et test-dokument med forkerte specifikationer, som en uafhængig analytiker havde skrevet - og som journalisten så har brugt i forbindelse med artiklen.[/quote]

De (Apple) havde både "udleveret to forskellige sæt dokumenter" og hvad ellers?

Hvis Apple udleverer et test-dokument, som en uafhængig analytiker har skrevet, er denne analytiker måske ikke af uafhængig. Og hvis han er uafhængig udleverer Apple nok ikke hans dokumenter.

Det er ikke klædeligt at tørre egne fejltagelser af på andre.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere