Spådom for 2011: En halv million iPads i Danmark

Apples tavle-computer iPad vil være i hænderne på en ud af ti danskere i løbet af 2011, mener analysedirektør. Samtidigt vil alle alternativerne vælte frem.

2011 bliver året, hvor tavle-pc'er vil vælte ind over Danmark.

Sådan lyder en af de mest populære spådomme i en rundspørge om det kommende år set med it-briller, som [Berlingske Business har foretaget.

](http://www.business.dk/tech-mobil/det-her-skal-du-holde-oeje-med-i-2011-0)Direktør for analysehuset IDC, Per Andersen, har med sin talfyldte baggrund også et bud på salgstallene: Der vil i alt være solgt en halv million iPads i Danmark inden 2011 er slut. Det svarer til, at omkring hver femte hustand i landet vil råde over sådan en.

I Per Andersens krystalkugle har Apple et så afgørende forspring på tavle-området, at de mange alternativer, som vil komme på markedet de kommende måneder, ikke vil kunne vælte iPad'en af tronen i løbet af 2011.

Her er en anden spåmand i artiklen dog ikke enig. Preben Mejer, leder af Innovation Lab, forudser, at iPads kun vil udgøre 10-12 procent af markedet for tavle-computere om et år til halvandet fra nu. Alene i første kvartal af 2011 kommer der 11 nye iPad-konkurrenter til Danmark, pointerer han.

Andre teknologier, der vil blomstre for alvor i 2011, er cloud computing, Googles Chrome OS og meget tynde AMOLED-skærme, lyder nogle af spådommene, ligesom mobilt bredbånd i det nye år vil blive langt billigere og hurtigere, ifølge teleanalytiker John Strand.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Lars Bjerregaard

iPad er et fint device, ingen tvivl om det. Dette kombineret med mediernes tilsyneladende endeløse vilje til at hjælpe Apple med at markedsføre deres produkter, skal nok hjælpe med til at drive salgstallene yderligere opad.

I mellemtiden har jeg så købt en Samsung Galaxy Tab til konen i julegave (pris. 4600 kr. rundt om hjørnet), og det er en glimrende enhed. Størrelsen på 7", samt den halve vægt, gør den bedre til at læse ebøger, hvilket var et af de primære formål.

Den kan også overtage en væsentlig del af laptop forbruget, til at checke emails og diverse websurfing, og så er der jo lige adgang til 150000 apps i Android Market, eller hvor meget det nu er i dag.

Så er der også lige det med dens 2 kameraer, at den kan skyde video, gå på mobil 3G og WIFI derhjemme, være mobil-hotspot, multitaske, spille flashvideo (ak ja...), og 15 andre ting som iPad ikke kan.

Et glimrende køb, kan anbefales. Skal nok have en selv....

  • 0
  • 0
#2 Carsten Olsen

Med en tavle med Chrome OS, arm processor og under 3000kr, tror jeg ikke der er noget der kan slå Samsung og Acer ud.

Men mangler stadig at se Tavler med input-metoder der virker i praksis. Google voice-search virker fint, men skal bare også være på Dansk. f.eks. "Telefoner til Carsten" og "Naviger til version2" "vis FDIM browser barometer" og med Google TV på "vis DR1"

Apps kommer fra Chrome webstore.

John Strand, er ved at få en vis fornemmelse for telemarkedet.

  • 0
  • 0
#4 Allan Ebdrup Blogger

Jeg er absolut ikke apple fanatiker. Min kæreste har vundet en iPad, som hun har givet til mig. Hele familien er glad for den, det er langt det fedeste gadget jeg endnu har ejet, og jeg har ejet en del. Jeg ville nødig ned i skærmstørrelse fra de 9,7", faktisk måtte den gerne være lidt større for min skyld :-) Men jeg er ultra tilfreds. Personligt har jeg indtil videre ikke savnet noget, på den lange liste over ting en Samsung Galaxy Tab kan, som iPad ikke kan. Men ligemeget hvilken type tablet man vælger, tror jeg der er rigtigt mange der vil være super glade for den. Det var jo sådan en computer skulle have være lavet fra starten... Jeg er sikker på at tablets er kommet for at blive. Og for nogle vil en tablet sikkert være den eneste computer de har brug for.

  • 0
  • 0
#5 Thomas Wittenburg

Indrømmet - iPad er lækker. Rigtig, rigtig lækker. Jeg køber ikke en. Jeg ender sikkert med en Galaxy Tab, eller forhåbentlig en Notion Ink Adam, hvis den nogensinde kommer på markedet... En halv million iPads er godt nok mange, men det skulle såmænd ikke undre mig, hvis 350.000 danskere skulle overveje købet. Jeg tror dog også på, at rigtig mange af dem ender med at købe noget andet.

  • 0
  • 0
#6 Daniel Gertsen

Købte en iPad 16Gb med 3G, men den blev jeg desværre hurtigt skuffet over. Jeg følte intet andet valg end at returnere den, så det måtte jeg gøre.

Jeg finder OS'et gammeldags at navigere i, og det er forvirrende at skulle pille bare lidt ved opsætningen. Intet er nemt at finde, og man føler nærmest man har vundet i lotteriet, når man endelig finder frem til hvor noget indstilles.

Tre af de absolut største fejl ved iPad'en er efter min mening:

  1. Ingen tilbage-knap. Hvad sker der for Apples besættelse med kun at have éen knap? Der er intet galt i at have flere knapper, det er bare et spørgsmål om at gøre det åbenlyst hvad de gør, placere dem rigtigt, og integrere dem godt i softwaren. Og en tilbage-knappen er noget jeg savnede igen, igen, igen og igen...

  2. Ingen Flash-understøttelse. Jeg ved godt at flash betyder reklamer på websites, men der findes desværre rigtigt mange sites der ikke fungerer acceptabelt uden Flash. Det er et kæmpe minus ikke at have Flash, om ikke andet så gør det dog tilgængeligt som en frivillig download, så er det på eget ansvar om man vil bruge det.

  3. Ingen Java-understøttelse. Jeg er på ingen måde overhovedet tilhænger af Java, men faktum er desværre at vores vidunder-velfærdssamfund har valgt at satse på en java-afhængig løsning til alt hvad der har med det offentlige og banker at gøre, og langt mere i fremtiden, efterhånden som NemID's cancer spreder sig og bliver mere og mere ondartet. Men det er jo desværre ikke til at undvære, og uden Java på iPad'en kan den ikke bruges til netbank eller noget andet der har med det offentlige at gøre. Og det er nu engang en del af de ting jeg gerne ville bruge den til, selvom det smerter mig at være afhængig af Java, så er det nu engang blevet et påtvunget faktum.

  • 0
  • 0
#7 Niels Peter Kjeldsen

Har en 32 Gb 3G/WiFi. Har fået adgang til alle mine pdf filer, det er godt. Det ville være smart hvis den kunne afspille musik via min Airport Express.

Jeg havde forventet at den kunne fungere som en MacBook og koble på mit lan, men der er ingen Finder.

Tilsyneladende kan den kun fungere som e-reader og til at surfe på nettet. Til samme penge kan man få en laptop der har væsentlig flere anvendelses muligheder. Apple er rasende dygtige til at promovere deres produkter, nogen af dem med rette, men Ipad burde max. koste det halve. Hvis du kan lide Apple, så køb en Macbook i stedet.

  • 0
  • 0
#8 Michael Balle-Pedersen

Det ville være smart hvis den kunne afspille musik via min Airport Express.

Det kan den da også godt.

Jeg havde forventet at den kunne fungere som en MacBook og koble på mit lan, men der er ingen Finder.

For at bruge en bil analogi, så har du købt en bil, og nu brokker du dig over den ikke kan sejle ;-)

Med programmet FileBrowser kan du forbinde til dine lokale maskiner, browse filer mv. Jeg kan koble direkte på min Drobo-FS og spille film, høre musik, læse pdf osv.

Med Remoter kan jeg fjernstyre mine computere, hvis det er det jeg har behov for.

Med Terminus kan jeg koble op via ssh til mine maskiner.

Så at påstå det kun er en e-reader man kan surfe på er måske lidt overdrevet. Prøv at check app store ud.

  • 0
  • 0
#10 Bjørn Damborg Froberg

En halv million ipads!?

C'mon, har svært ved at se nytteværdien i en tablet i det hele taget.

Personligt vil jeg da langt hellere have en laptop, med et tastatur - fandme. Gerne omkring de 11" med gode muskler, og en lille profil. ("I want it all", som Queen sagde engang..)

Men jeg er nok bare for gammeldags og citron-bitter.

'Sides, nu jeg går og overvejer at anskaffe mig en ny telefon, f.eks. en HTC Desire HD - har jeg svært ved at se hvordan en tablet skal kunne noget som telefonen ikke kan. Eller?

  • 0
  • 0
#11 Hans Dalsgaard Jensen

Guys, jeg tror I bliver nødt til at se lidt ud over næsetippen. Ipad's primære kundegruppe er ikke Version2 folk, hvor de begrænsninger I ser svarer til at I ikke får firmware koden til jeres nye køleskab. Her er et produkt som Moster Inga kan gå til med 15 s instruktion - i modsætning til at stirre på en Windows 7 brugerflade på en skrabet netbook.

Prøv et øjeblik - det er en meget nyttig akademisk øvelse, også i andre sammenhænge - at sætte jer ind i en person som IKKE har kendskab til operativsystemer, filstrukturer, abstraktionslag, kildekode og hardware-interfaces, og se på deres behov og brugeroplevelse ved de forskellige platforme.

Apple laver appliances, ikke geek-toys.

Men, som Michael nævner, kan man med nogle få applikationer dog også komme langt som mere 'nørdet' bruger.

  • 0
  • 0
#12 Henrik Mikael Kristensen

Jeg er sikker på at tablets er kommet for at blive. Og for nogle vil en tablet sikkert være den eneste computer de har brug for.

iPad'ens største problem er, at den er afhængig af et moderskib (iTunes) og dermed en Mac/Windows PC for at kunne fungere 100% efter hensigten.

Uden iTunes har man ikke backups (ikke engang Time Machine), ingen filadgang fra apps, ingen OS opgraderinger og alle apps skal have deres eget særlige lager for filer og filer kan ikke krydse mellem apps uden man skal sidde og pille i iTunes, eller at alle apps skal understøtte DropBox og kræver dermed internetadgang.

Det er alt for forkrøblet og er synd, når nu resten af systemet egentligt er glimrende sammensat, men Apple har malet sig ind i et hjørne ved at gøre iTunes obligatorisk for kommunikation med alle iOS enheder, og det bliver noget langhåret noget for dem at komme ud af.

  • 0
  • 0
#13 Nicholas Colding

Hvad skal man bruge et kamera til, når det sidder i en tablet? Videotelefoni? så vil min samtalepartner kunne glo mig op i næsen. Er nok ikke klodens kønneste mand og i den vinkel vil det kun blive værre...

Et kamera på bagsiden kunne måske bruges i forbindelse med augmented reality, men er det en voldsomt anvendt tjeneste? Hvis et stykke software kan opfinde en god anvendelse til et kamera - så er jeg med på den. Det syntes jeg bare ikke rigtigt er sket endnu (når vi snakker tablets).

Vil gerne stille spørgsmål ved, om prisen er en afgørende faktor. En god skærm og et godt batteri, er vigtige faktorer og den slags koster penge. For ti år siden, havde de fleste nok regne med, at gennemsnitsprisen for en mobiltelefon i 2010, ville være faldet - det er sikkert gået den anden vej. Til gengæld kan kunden få sin 4000 kroners mobil på diverse ordninger, så den ikke koster mere end nogle få hundrede kroner om måneden.

Finder: vil man søge, går man til venstre fra “hjemme skærmen”. Den søger både i emails, noter og hvad ved jeg. Og via nettet, kan jeg opspore min iPad, hvis den skulle forsvinde. Den kan remote krypteres, slettes, højlydt bippe og oplyse mit nummer til finderen. Tjenesten: MobileMe er til det formål gratis.

På en iPad sidder man ikke og roder rundt med filer - og det skal man vænne sig til, når man kommer fra en Windows maskine. Der ER brug for et moderskib, hvor iTunes fungerer som backup af indholdet, sådan er det.

Pages, som er Apples tekstbehandlingsprogram, koster 59 kr og findes i én version. Ikke noget med home-edition eller biz-special. Til 59 kroner(!) er prisen også ok. Jeg har skrevet vejledninger og klippet og klistret illustrationer og grafer ind, uden problemer. Det virtuelle tastatur er faktisk ok at skrive på, selv over flere sider.

Hvis man siger, at iPad er 1. generation, så syntes jeg nu det er meget godt gået :) VH Nicholas

Ps. tvivler på iPad2 kommer i en mindre version, som rygtet siger. Måske vil skærm-formatet være anderledes ala den lille MacBook Air 11”. Tror ikke Steve J. vil krympe fremtidige udgaver. Skal det være mindre, kan man jo bare købe en iPod eller iPhone, eller en Samsung Galaxy Tab...

  • 0
  • 0
#14 Daniel Gertsen

Det der overraskede mig mest ved iPad'en, var nok at før den overhovedet ville tænde, skulle den forbindes til en computer med iTunes. Det forstår jeg ikke formålet med, for det så ikke ud til at iTunes gjorde noget ved den, andet end at sige "Ok, nu må du tænde!"

Jeg vil væde på at rigtigt mange der har fået en iPad i julegave har bandet det ekstra unødige skridt langt væk, for det har formentligt betydet at de ikke kunne lege med deres nye legetøj hele aftenen, men har måttet vente til de kom hjem.

Det er da en skuffelse! Og efter min mening en kæmpe fejl!

Så lad den dog opdatere/registrere sig senere, når den engang kommer på nettet eller finder en computer med iTunes...

Med gadgets gælder det om at få folk i gang asap! Så kan man tage sig af finjusteringerne senere...

  • 0
  • 0
#17 Morten Poulsen

Så kan du måske fortælle mig hvad der gør en iPad fed i forhold til en smartphone eller en bærbar?

Jeg har haft ret stort besvær med at gennemskue hvilken niché, der kan udfyldes af en iPad. En bærbar har (efter min bedste overbevisning) en bedre arbejdsstilling, og en smartphone er mindre og nemmere at have med sig.

  • 0
  • 0
#19 Allan Ebdrup Blogger

Så kan du måske fortælle mig hvad der gør en iPad fed i forhold til en smartphone eller en bærbar?

Det er svært at forklare, måske skulle du bre prøve at låne en iPad. Men den større skærm gør verden af forskel til en telefon. En bærbar er ikke lige så men at slæbe rundt i huset. Hvis jeg havde en video af det ville jeg vise dig hvor glade mine børn er for den. Det der med at de helt selv kan finde ud af at tænde, finde deres spil og nemt kan sidde med den og slæbe den rundt. Og mine svigerforældre de har meget svært med det med computere, der bar med det samme kunne scrolle med fingeren og gøre teksten større til deres skrantende syn, osv. osv... Prøv det!

  • 0
  • 0
#20 Michael Lykke

Det er det evindelige anti-Apple modstand man ser alle steder. Faktum er at hvis man har siddet med en iPad så er det et rigtig lækkert produkt - Ikke bare i dens fysiske udformning, men endnu mere i brug. Det er rigtigt at en Samsung Galaxy Tab har nogle features som iPad'en ikke har men at sige at der er mange af dem er forkert.

  1. Kamera - Det har iPad'en ikke, men er det reelt noget der kan bruges? Det er jo ikke særlig praktisk at rende rundt med en 7-10" enhed i hånden for at skyde billeder. Så er der videotelefoni tilbage - Det er sjovt som det bliver ved med at vende tilbage - Alle snakker om det men stort set ingen bruger det nogensinde, bare se på alle de telefoner der har muligheden men som aldrig bliver brugt. Det er den klassiske med at man opfinder et kunstigt behov bare for at kunne argumentere for hvorfor det her produkt er dårligt. Bevares, til Skype/messenger kan det være lidt brugbart men i betragtning af vinklen man holder de devices i så duer der ikke i praksis - Folk vil glo dig direkte op i hagen og næsen, men mon ikke den feature alligevel kommer på den næste generation uanset hvor lidt det så bliver brugt.

  2. Mobil hotspot - Af de få features iPad'en mangler så er det nok den mest brugbare og dog. Idéen er god i teorien men halter i praksis - Hvis du har brug for netadgang på farten så giver det jo ikke meget mening at tage en iPad med sammen med din bærbar bare for at fungere som hotspot - Så giver det vel mere mening at købe en 3G dongle til din bærbar. Hvis du nu istedet bare har din iPad med så har du jo allerede adgang fra den. Så det er vidst mere et tænkt behov. I øvrigt er det muligt hvis du bare jailbreaker din iPad.

  3. Flash - Måske nok den mest reelle af de begrænsninger der er, men alligevel voldsomt overdrevet. Folk får det jo til at lyde som om de fleste sites man bruger er dybt afhængig af Flash - Det er jo på ingen måde tilfældet. Faktisk er de færreste site direkte afhængig af Flash. Der hvor Flash typisk bruges mest er på videosites som Youtube, Vimeo etc. Men de fleste af de sites viser allerede videoerne i HTML5 hvis din browser ikke understøtter flash som fx iPad - Så dem der bliver ramt er alle de små flashspil og så dem der laver hele deres hjemmeside i Flash - Hvis man tilhøre den sidste gruppe så har man virkelig fejlet stort i udviklingen af sit website og så fortjener man sku næsten de problemer det giver. Antallet af andre situationer hvor flashunderstøttelsen er et problem er meget små, men hvis nogen har nogle reelle bud så kom da med dem. Men det kan Galaxy'en jo understøtte - I teorien. Faktum er nemlig at hvis man har siddet med en Galaxy i mere end 20 minutter så opdager man hurtigt at så snart flash er slået til så bliver rigtig mange sites næsten umulige at browse rundt på - Enheden kan slet ikke trække det. Se evt. So Ein Ding testen for et godt eksempel - Det samme oplevede jeg da jeg havde enheden i hænderne.

  • 0
  • 0
#21 Lars Bjerregaard

Det er det som er problemet med "I belong to the church of Jobs crowd" - totalt defensive uanset hvad. Vær lidt mere sober: Alle devices har deres problemer, nykker, mangler og styrker, og ingen af dem er perfekte. Og det er da fedt! Det betyder jo bare at der stadig er rum for at smarte folk kan opfinde "the super-knockout product". Ærligt talt - hvis iPad havde en sort/hvid skærm, tror jeg seriøst at man hidsigt ville forsvare hvor overdrevet betydningen af farver er, og hvordan i virkeligheden har man jo kun brug for to farver til alt. Kan du se det?

Faktum er at en enhed som Galaxy Tab har masser af små problemer og mangler, men den er også dybt nyttig pga. alt det den nu kan gøre.

Hemmeligheden ved at lave et genialt produkt er at kunne kombinere stærk usability med tonsvis af geniale features. Det er SVÆRT, surprise.... Apple har generelt førertrøjen på usability og design (og så marketing) - det er deres klare styrke. Android har (generelt) en klar styrke i features. Sådan er det bare. Vi behøver ikke alle sammen køre i Toyota. Nogen er til Mercedes, andre er til BMW. Det er en god ting.

Den dag nogen kommer med en bil som kombinerer styren ved alle andre biler, og samtidigt undgår svaghederne ved dem alle, bliver vedkommende multi-milliardær på en dag. Men det er svært ...

Ja, man skal slå flash (add-ons) til "on-demand" i browseren på en Android enhed, ellers er den IMHO ubrugelig. Surprise! Det samme er tilfældet på samtlige desktop browsere jeg bruger. Sådan er livet bare, flash er noget skod. Big deal! Forskellen er: Du har valget! Jeg elsker valgfrihed. Jeg elsker at vi ikke alle sammen behøver være ens. Jeg er vild med at nogen kan lide rød og andre foretrækker blå. Det er fedt, præcis som det skal være. Jeg hader hvis nogen prøver at diktere hvad som er bedst for mig, uden at give mig muligheden for selv at træffe et valg. DET pisser mig af!

Den måde jeg mener man skal betragte de moderne smartphones og tablets er som en schweitzerkniv, et multi-device, og ikke som en traditionel computer eller telefon. Hvis vel udført betyder det at du kan slæbe rundt med én enhed, i stedet for en MP3 afspiller + et kamera + en videorecorder + et kompas + en GPS navigator + en ebogs læser + en laptop + en diktafon + en videokonference dims + en telefon, osv. osv. Det er sgu da genialt, når det lykkedes.

Jeg synes at den udvikling er fed, og jeg er målløs over de fremskridt der bliver gjort på disse miniature hardware-platforme, som bryder stagnationen i den traditionelle computerbranche. Jeg finder det dybt nyttigt og spændende, og selvom alle guruer spår gigant vækst i det mobile internet og marked i de kommende år, tror jeg vi alle vil blive overraskede over hvor hurtigt det vil gå, og hvor udbredt mobilitet vil blive. Det er her innovationen foregår, og det er fedt.

  • 0
  • 0
#22 Michael Lykke

"Det er det som er problemet med "I belong to the church of Jobs crowd" - totalt defensive uanset hvad"

Det er præcis det der er problemet med anti-apple gruppen - Hvis man tilfældigvis er enig i nogle af de beslutninger/begræsninger der er lavet på et Apple produkt så bliver man straks beskyldt for at være fanboy osv. Den slags tåbeligheder er umulige at føre en fornuftig diskution med.

"Ja, man skal slå flash (add-ons) til "on-demand" i browseren på en Android enhed, ellers er den IMHO ubrugelig. Surprise! Det samme er tilfældet på samtlige desktop browsere jeg bruger."

Nej det er netop IKKE det samme - På selv en 3 år gammel PC kan du fint have 75 websites med flashbannere osv. åben uden at browseren stopper med at svare - Du kan stadigvæk åbne nye tabs og navigere rundt. På Galaxyen stopper den fuldstændigt med at svare og reagere allerede ved et enkelt website med en håndfuld flashbannere på.

"flash er noget skod"

Hvis det er sådan noget skod hvorfor er det så vigtigt at det understøttes?

Personligt er jeg stor fortaler for valgmuligheder og dem har man også masser af med en iPad, men jeg mener ikke at det betyder man skal have SAMTLIGE muligheder man kan forestille sig. INGEN platform har ALT tilgængeligt uanset om det er Windows, Linux, iOS, Android eller en helt anden. Det vil altid være et valg omkring hvilke funktioner og muligheder et givent produkt skal have og der vil jeg altid foretrække at man fjerner funktioner der ikke fungere godt - Og lige pt. fungere flash elendigt på mobil-devices.

Den kære Galaxy tab understøtter heller ikke alt - Der er også ting der ikke virker på den.

iPad'en er ikke perfekt - Den har absolut også sine problemer, men den er ubetinget den bedste tablet på markedet pt. og flere længder bedre end selv Galaxy Tab.

  • 0
  • 0
#23 Lars Bjerregaard

På selv en 3 år gammel PC kan du fint have 75 websites med flashbannere osv. åben uden at browseren stopper med at svare

. Du må have en super-pc, eller også (mere sandsynligt) er vi bare forskellige. Jeg kan ikke udstå ting der ikke performer, og slår altid flash til on-demand.

Hvis det er sådan noget skod hvorfor er det så vigtigt at det understøttes?

. Fordi der er så mange ting i livet der er noget skod, men som vi midlertidigt har gjort os afhængige af. Eksempler: Benzin, skatter, kaffe, Saudi-arabien, kondomer, Windows, etc... Man kan bare ikke rigtigt komme uden om det, indtil en bedre model får fodfæste. Det hedder: Nødvendige onder. I mellemtiden bander man bare og bider tænderne sammen. Heldigvis er det de færreste ting jeg bruger der virkeligt kræver flash, mest video. Men jeg vil hellere kunne slå flash til midlertidigt, og så se videon, end ikke at have mulighed for at se videon. Afløseren der snart får fodfæste er selvfølgelig HTML5 video.

Personligt er jeg stor fortaler for valgmuligheder og dem har man også masser af med en iPad, men jeg mener ikke at det betyder man skal have SAMTLIGE muligheder man kan forestille sig

. Hvorfor ikke? Hvis det kan implementeres ordentligt...

og der vil jeg altid foretrække at man fjerner funktioner der ikke fungere godt - Og lige pt. fungere flash elendigt på mobil-devices.

Ja, flash fungerer elendigt på alt, men det er dejligt at kunne slå det til når man har behovet. Igen: Valgfrihed styrer! Se også: Friheden til at vælge.

iPad'en er ikke perfekt - Den har absolut også sine probleme

Godt vi nåede frem der til.

men den er ubetinget den bedste tablet på markedet pt. og flere længder bedre end selv Galaxy Tab.

Den er den bedste til DIG, ikke til MIG! Det er det som er humlen, og det er der hvor soberheden går tabt. Vi er ikke ens - vi er forskellige!! Kom nu....

Kører du Toyota? I så fald, vil du seriøst argumentere for at Toyota er den ubetinget BEDSTE bil, til alle, til alt? Nej vel? Alle bilejere ved at selve argumentet om at én bil kan være DEN BEDSTE er latterligt. Sådan fungerer virkeligheden bare ikke, så lad os droppe forestillingen om at den kunne fungere sådan når det gælder computere, tablets, telefoner, kæledyr, farver, indretning ... eller noget som helst andet. Behov, smag og behag er som bekendt forskellige - sådan vil det altid være, og det er helt efter design.

  • 0
  • 0
#24 Michael Lykke

Du må have en super-pc

En 3 år gammel bærbar med en core duo processor - Den har ingen videre problemer i at trække en røvfuld websites med deres flashbannere osv. Hvis din maskine ikke er i stand til det så er der noget HELT galt et sted.

Hvorfor ikke? Hvis det kan implementeres ordentligt...

Fordi det ikke kan lade sig gøre - Der er INGEN eksisterende platform der understøtter ALT. Hvis du fuldtidsansatte 1 million udviklere i 10 år så ville der stadigvæk være ting der ikke havde været tid til at understøtte - Det er jo totalt utopisk overhovedet at snakke om.

Det er det som er humlen, og det er der hvor soberheden går tabt

Jeg er enig med dig i teorien - På nuværende tidspunkt er der iPad og Galaxy Tab som bare nærmer sig noget man med rette kan kalde en tablet og her halter Galaxy'en bare gevaldigt når den ikke engang virker ordentligt med flere af de funktioner den stiller til rådighed - Derfor mener jeg heller ikke den kan betragtes som noget alternativ på nuværende tidspunkt hvorfor jeg siger som jeg gør - Nemlig at iPad'en er det suverænt bedste produkt pt. Også selvom du rent teoretisk kan tale om at noget andet er bedre for dig(Hvis du altså foretrækker produkter der ikke virker ordentligt).

Nu er det vel ikke nødvendigt at jeg i alle indlæg skriver "Dette indlæg er et udtryk for min egen personlige mening bla bla" - Du forstår vel udemærket godt princippet i at vi snakker om holdninger og erfaringer.

  • 0
  • 0
#25 Lars Bjerregaard

Hvis din maskine ikke er i stand til det så er der noget HELT galt et sted.

Igen - vi er nok bare forskellige, og har forskellige kriterier for hvornår noget fungerer godt eller skidt. Helt almindeligt.

Fordi det ikke kan lade sig gøre

Hvis vi nu lige skruer tiden 5 år tilbage, og jeg siger til dig at jeg synes det kunne være fedt med et mobilt device, der kunne afspille streaming video, gå ubesværet på nettet, optage HD video og læse ebøger komfortabelt, vil du så sige til mig: "Drop det, det kan ikke lade sig gøre?". Alt kan lade sig gøre, og der er ingen som helst grund til at afskrive noget på forhånd. I dag er IKKE en målestok for hvad der kan lade sig gøre i morgen - det er nogenlunde den eneste 100% holdbare lektion man kan drage af historien.

Jeg er enig med dig i teorien

Man kan ikke være sober i teorien. Enten er man det eller også er man det ikke.

her halter Galaxy'en bare gevaldigt når den ikke engang virker ordentligt med flere af de funktioner den stiller til rådighed

Den fungerer glimrende for MIG. Har du overhovedet prøvet den? Nej vel....

Også selvom du rent teoretisk kan tale om at noget andet er bedre for dig

Hvorfor skulle jeg lave en teori ud af mine egne erfaringer? Faktum er at den fungerer glimrende for MIG. End of story.

Og her slutter min deltagelse i diskussionen. Jeg tror at hvad der kan siges nu er blevet sagt. Hav en rigtigt god onsdag.

  • 0
  • 0
#26 Michael Lykke

Alt kan lade sig gøre

Det er her kæden knækker - Med tiden bliver de fleste ting nok muligt, men at få ALT ind i én enhed er sku utopisk snak og det grænser mildest talt til tåbelighed. Hvorfor er det et kriteri i sig selv at en given enhed skal kunne alt? En lysregulering i et kryds gør én ting rigtig godt - Den laver ikke rundstykker, reparere biler eller andet og ingen stiller det som et kriterie fordi det ikke kan lade sig gøre at putte ALT ind i én ting. Du kan jo starte med en simpel øvelse - Prøv du på at definere ALT? Held og lykke med det projekt når der kommer nye ting til hvert sekund :)

Man kan ikke være sober i teorien

Det er dig der beskylder mig for ikke at være sober efter dine kriterier - Det har intet med det at gøre. Vi sidder i en debat og drøfter holdninger og erfaringer - Mine holdninger er lige så sobre som dine selvom vi ikke er enige hele vejen.

Har du overhovedet prøvet den? Nej vel....

Det har jeg rent faktisk - Jeg har haft mulighed for at lege med den i en dags tid og der gik ikke mange minutter før det viste sig hvor ubrugelig flash delen er på den. Første besøg på én af de danske aviser's website fik browseren til at stoppe med at reagere - Det var umuligt at scrolle på siden. Så når enheden ikke kan gøre det den ellers sælger sig selv på så er det sku et fejlet produkt og at kalde den et alternativ vil være at strække sandheden.

Og en god dag til dig også :)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere