Sort boks skal forhindre operationsfejl på Rigshospitalet: Store datamængder sendes råt til Canada

Kan man øge patientsikkerhed og behandlingseffektivitet ved at installere en sort boks, der minder lidt om den som anvendes i fly, på operationsstuer - og samle alskens data til en nærmere analyse af uhensigtsmæssige eller ligefrem patientfarlige arbejdsgange?

Det vil klinikere fra Rigshospitalet undersøge i et forskningsprojekt i samarbejde med det canadiske firma Surgical Safety Technologies, der netop har specialiseret sig at i at analyse data med henblik på optimering af klinikken.

Dataindsamlingen er massiv og omfatter stort set alt: Via fire kameraer og to mikrofoner i loftet på operationsstuen indsamler den sorte boks, kaldet ORBlack Box, store mængder data fra operationsstuen om både kommunikation, samtaler og anden lyd i rummet samt om personalets bevægelser.

Men også data fra kikkert-kameraet i maven på patienten, data om patientens puls og blodtryk, bedøvelse og andre apparatdata samt temperaturen i rummet, forstyrrelser udefra som f.eks. telefonopkald og andre former for interaktion og aktivitet på stuen registreres.

Rå data overføres over Atlanten

Alle data sendes i rå form til samarbejdsfirmaet Toronto, hvor de behandles i både et algoritmebaseret system og af kirurger.

Denne big data-analyse giver mulighed for at gå ned og optimere i detaljer eller analysere potentielt farlige hændelser i et operationsforløb på en helt anden måde end ved de enkeltstående retrospektive analoge analyser, som man har benyttet sig af hidtil.

Det kan eksempelvis være, hvis noget apparatur er placeret uhensigtsmæssigt, eller hvis klinikerne unødigt venter på f.eks. en kirurg, en portør, eller en anæstesiansvarlig, så har man mulighed for at sætte ind der og optimere processen.

Den sorte boks er installeret på en gynækologisk operationsstue på Rigshospitalet, og det er data herfra, der først sendes til en krypteret server i Region Hovedstadens centrale it-afdeling CIMT, dernæst til Toronto, hvilket sker inden for 12-24 timer, oplyser Jeanett Strandbygaard, der leder projektet og desuden er er afdelingslæge, ph.d. og klinisk lektor på Juliane Marie Centret, Rigshospitalet

Hun understreger, at der ikke bliver overført personhenførbare data om patienten, idet der intet CPR nummer er tilknyttet.

Men ellers anonymiseres de rå data først i Toronto, og når klinikere får data om en operation retur - eller dele af den - har personerne i operationsstuen fået ansigtet sløret og stemmen forvrænget.

Der er intet personhenførbart, der kommer tilbage. Hvis en patient eller personale skulle have en tatovering eller andet genkendeligt, er det markeret med sort, siger Jeanett Strandbygaard til Ingeniøren.

»Den store mængde data, der anonymiseres ved hjælp af den sorte boks, vil kunne hjælpe os med at undersøge sammenhænge, finde tendenser og derved få en helt anden forståelse for årsagssammenhænge på operationsstuen.«

Ingen optagelser uden samtykke

Både patienterne og alt medvirkende personale skal give tilsagn til at medvirke i projektet, før der tændes for den sorte boks. Alle videoer og optagelser krypteres og anonymiseres som nævnt, så de ikke er personhenførbare, og originaloptagelserne slettes efter 30 dage. Projektet er godkendt af Videnskabsetisk Komite og Videnscenter for Datasikkerhed.

Hent Profilanalysen og årets ranglister

Profilanalysen 2023

Og hvad skal den omfattende big-data forsøg så give? Netop operationsstuen er et højrisikoområde med et helt særligt behov for læring. Forskning viser, at ca. 40-55 procent af alle medicinske komplikationer sker her.

Forskning tyder desuden på, at der under en almindelig operation er forstyrrelser helt op til hvert 40. sekund.

Visionen er, at kunne forudsige komplikationer når vi, sammen med vores internationale samarbejdspartnere, har operationer nok.

»Sådan en slags 'hazzard mapping'. Det vores samarbejdspartner fra Toronto har gjort sig af erfaringer er, at døren til operationsstuen går for meget op og i for meget f.eks. som følge af skift af sygeplejersker, defekt udstyr, spørgsmål fra andre læger, samt at telefonen ringer - og hvorfor er der overhovedet telefoner med på stuen under en planlagt operation? OR Black Box viser hele kompleksiteten under en operation - og imellem operationer - hvorimod vi tidligere kun haft haft punktmålinger,« siger Jeanett Strandbygaard.

I alt er der på nuværende tidspunkt gennemført 50 operationer med den nye dataindsamling. Overlæge Mikkel Rosendahl fra Gynækologisk Afdeling var blandt de første, der har opereret på stuen, mens den sorte boks var tændt. Han er også begejstret for perspektivet:

»Hvis vi altid venter på kirurgen, portøren, anæstesien eller andet har man mulighed for at sætte ind der og optimere den proces til alles fordel,« siger Mikkel Rosendahl..

»Er der opstået en komplikation, kan vi gå tilbage og se ’filmen’ igennem og eventuelt identificere årsagen. Det er en ret enestående mulighed for at lave en målrettet indsats for at minimere, at det sker igen.«

Forskningsprojektet, der forventes afsluttet i 2023, har titlen ‘Implementation of the OR Black Box in a gynecologic operation room: a data-driven paradigm shift in the operation room’.

Projektet med OR Black Box indgår både i forberedelserne til Region Hovedstadens nye hospitalsbyggeri til børn, unge og fødende, BørneRiget, og understøtter den strategi, Rigshospitalet har for innovation og brug af big data til at optimere kliniske beslutningstagninger.