Sonys regning for hackerangreb 229 millioner kroner
35 millioner dollars eller 229 millioner kroner. Det er ifølge Sony, hvad det har kostet at reparere IT- og diverse finansielle systemer i virksomheden, efter at den amerikanske afdeling blev hacket forud for premieren på komedien “The Interview”. Det skriver Computerworld.com
I regnskabet er omkostningerne for udredning og udbedring af skaderne opgjort til 15 millioner dollars alene, men firmaets direktør Kazuhiko Takeda berettede onsdag, at det samlede beløb vil være 35 millioner dollars, når regnskabsåret slutter 1. marts.
I årsregnskabet tilføjer Sony dog, at de ikke mener man kan aflæse angrebet i årets resultat, der allerede er stærkt negativt med et forventet underskud på 10 mia. kr. Sony Pictures, der blev hacket, præsterer et overskud på cirka 3 milliarder kroner.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.