Sonys optiske diskrobot kan rumme op til 724 petabyte - i 100 år

Sådan ser Sonys Everspan ud, når det er installeret i datacentret.
Optiske diske til backup lyder måske ikke som det mest aktuelle i 2016, men det gør magnetbånd på den anden side heller ikke. Det satser Sony i hvert fald på.

Båndrobotterne snurrer stadig i mange datacentre, hvor de løser en vigtig opgave med langtidslagring af data. Nu får de for første gang i mange år en alvorlig udfordrer i skikkelse af Sonys nye storagesystem Everspan.

Everspan benytter de optiske diske, Archival Disc, som Sony og Panasonic har udviklet specielt til langtidslagring. Den nuværende udgave af diskene kan rumme 300 gigabyte pr. styk, og planen er, at senere udgaver vil kunne rumme en hel terabyte pr. styk.

Læs også: Ny optisk disk gemmer op til én terabyte

Princippet i systemet er stort set identisk med båndrobotten. Det rummer plads til at opbevare selve diskene i et system, hvorfra de hurtigt kan hentes og indsættes i et af de op til 64 diskdrev, som hver kan læse med en gennemsnitlig hastighed på 280 megabyte pr. sekund. Samlet lover Sony bedre ydelse end for et tilsvarende båndsystem.

Hver enhed af systemet har en samlet kapacitet på 181 petabyte, og man kan foreløbig koble op til fire enheder sammen til ét system med en kapacitet på 724 petabyte.

Sony lover at man slipper for løbende vedligeholdelse

Lighederne med båndsystemerne er altså slående, og anvendelsesområdet til lagring af data, der skal gemmes, men sjældent tilgås, er det samme. Så hvorfor vælge Sonys uprøvede system i forhold til bånd, der har vist deres værd i stort set hele computeralderen?

Mens det diskuteres, hvor længe almindelige cd-rommer og dvd'er kan holde, så garanterer Sony og Panasonic, at deres Archival Disc kan holde i 100 år.

Dermed skulle man med Everspan kunne slippe for den løbende vedligeholdelse, hvor data kopieres til nye medier med jævne mellemrum for at sikre, at de er intakte, hvis man benytter en magnetisk lagringsteknologi som bånd eller harddiske.

Everspan er kompatibelt med de storage-interfaces, der bruges til båndsystemer i dag.

Følg forløbet

Kommentarer (7)

Jim Pedersen

Mon ikke man kunne have regnet lidt på det og spurgt lidt ind til hvad nyt er der i dette. 1 Tbyte koster ca 1 watt så >700.000 Tbyte >700.000 watt så er der spindown at det som ikke bruges så det er vel ½ men stadig >300.000 watt. >700.000 Tbyte 0 watt 128 tape drev plus robot 8.000 watt * 4 for samme speed som ovenstående. Hmmmm og så lige det med at adskille backup på forskellig medie altså hvis man ikke har 2 adskilte maskine stuer eller hvis man er i område med jordskævl/rystelser og ønsker at overleve det, helt ned til høj rock musik kan total ødelægge alt indhold mekaniske diske hvis der skrives til dem, så med optiskediske til hd pris så er det rimeligt okay :-) Da der sælges mange HD løsninger med er dette et alternativ

Johnnie Hougaard Nielsen

Om både 30 og 100år vil det alligevel være praktisk talt umuligt at finde hardware der kan klare det ene eller andet format

Hvis et format bliver valgt som arkivformat, vil det være en god grund til at sikre at der er hardware tilgængelig. Det fordrer selvfølgelig at mediet ikke er så mørt som tape har det med at blive når årtierne går.

Jeg tror ikke at institutioner med ansvar for arkivering for eftertiden synes at det er "nok" med 30 år. Jo længere, jo bedre. Og det er netop her der er en niche for noget bedre end tape, hvor der jo nu fx risikeres tab af store mængder video på bånd.

Så du kan godt glemme dit 6TB bånd :-) - selv om det da bestemt også har sin niche af anvendelighed.

Jacob Trock

Mig bekendt er eneste potentielle offentlige kunde til dette system Statens Arkiver (SA). Optisk lagring er et at de lagringsformater som SA anvender.
Om de enkelte optiske medier holder 30 - eller 300 år er nok i virkeligheden vanskeligt at beregne en strategi ud fra. Tænk blot 30 år tilbage og se hvad vi dengang ville have valgt til lagring. Vedligehold af dataformater, lagringsmedier og lagringsteknologi i en bevaringsstrategi er er en løbende proces som grundlæggende aldrig ender. Derfor: om 30 år har al eksisterende data i arkivsystemer flyttet plads indtil flere gange (HDD, optisk, LTO eller T10K).
Hvis en bevarings/arkiverings strategi har optiske lagringsmedier som prioritet - er det da en af de bedste løsninger på markedet og SONY har arbejdet ihærdigt og længe med denne løsning som Vatikanet bl.a. anvender. Men billigt er det ikke.

Johnnie Hougaard Nielsen

Tænk blot 30 år tilbage og se hvad vi dengang ville have valgt til lagring.

Forskellen er så blot at dette her eksplicit er designet til langtidslagring, i modsætning til de mange generationer af medier med fokus på op til nogle få år. Hvis det lykkedes på internationalt plan at få de forskellige arkivarer med på tanken, er der da et stabilt nichemarked for hardware og medier.

Det ville glæde dem der står og sørger over store samlinger af kun delvis læsbare magnetbånd, som fx fra månelandingerne.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen