Sony klar til millionerstatning for Linux-blok på PS3

I sin tid blev muligheden for at installere Linux på Playstation 3 fjernet, nu er Sony villig til at betale erstatning til berørte brugere.

Nogen kan måske huske det. På den første og 'tykke' udgave af Playstation 3 var det oprindeligt muligt at installere et andet styresystem på spillekonsollen, som understøttede en funktion kaldet OtherOS.

Det kunne eksempelvis være Linux. Et par år senere fjernede producenten, Sony, imidlertid OtherOS-funktionen.

Det blev flere vrede over, og nogen har aldrig glemt det, som The Verge bemærker.

Sløjfningen af funktionen førte således til at flere brugere lagde samlet sag an mod Sony i 2010. Det der på amerikansk jura-sprog kaldes et class action lawsuit.

Og nu er Sony ifølge The Verge villig til at indgå et forlig i forhold til søgsmålet.

Benyttede du OtherOS er der dollars i sigte

Forliget går ud på, at Sony betaler 55 dollars (ca. 360 kroner) til alle, der kan bevise, at de ejede en OtherOS-duelig PS3, og at de faktisk benyttede funktionen. Det er kun relevant for folk, der har haft den tykke udgave af PS3, da den senere, slankere version aldrig understøttede funktionen.

Har man blot haft kendskab til funktionen, men ikke anvendt den, så kan man få 9 dollars, svarende til 59 kroner.

Omkring 10 millioner mennesker har haft en tyk PS3, og at den andel, der har flirtede med eksempelvis Linux på deres spillekonsol, formentlig har været langt mindre. Ifølge The Verge vil den samlede regning for Sony, når også advokaterne er betalt, løbe op i millioner af dollars, såfremt forliget bliver godkendt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Friis

Du skal leve op til en række krav for at får del i summen.
1: Du skal have købt din PS3 inden for et givent tidsrum
2: Du skal have haft et PS Network ID i samme periode
3: Du skal have din PS3's Serie nummer

og her kommer den de fleste nok vil falde på

4: Du skal have bevis for at du har haft OtherOS installeret på din PS3.

Jeg tænker ikke der sidder ret mange OtherOS brugere derude der fik taget et screenshot eller lign. af deres PS der kørte med OtherOS.

ydermere så koster det ofte op imod 30 USD (afhængig af delstat) at gøre krav. Der er ikke mange penge tilbage. Mon ikke advokaterne er de eneste der fryder sig. De får nok deres procenter af total summen uanset hvor mange der gør krav.

  • 6
  • 0
Bent Jensen

Min gamle Xboks, overlever da også kun fordi den stadig køre linux boot.

Men forstår ikke at SONY i det hele taget fjernet funktionen, der have været solgt og stået et langt støre antal Playstation i stedet ChromCast, Android bokse og andet hvis de have lade fuktionen være.
Men når de så fjernet den, ikke at kompenseret uden at skulle i retten, de har tabt meget mere anseelse på dette, end hvad de kommer til at betale i erstatning. Samt også salg. En af grunden til at de VR Briler jeg køber sikkert ikke bliver fra SONY. Men nok fra osvr.org

PS: Have et Network ID den gang jeg kunne bruge til at kræve penge. Mit nye virker nok ikke, har aldrig overladt personoplysninger til SONY efter deres første hack.

  • 2
  • 0
Kristian Rastrup

Men forstår ikke at SONY i det hele taget fjernet funktionen, der have været solgt og stået et langt støre antal Playstation i stedet ChromCast, Android bokse og andet hvis de have lade fuktionen være.

Med undtagelse af Wii sælges konsoller med solidt tilskud fra fabrikanten, som så håber at tjene pengene hjem igen på spilsalg.
Hvis folk så i stedet installerer Linux på dem får fabrikanten ikke sin investering igen.

  • 0
  • 0
Bent Jensen

At de sælger med direkte underskud, hvis man ser bort for udviklingsomkostningerne, er bare FUT.
At de måske ikke tjener så meget, det er noget helt andet. Men et støre volume, vil stadig være med til at betale for udviklingen.
Og selv om der køres Linux, så vil der sikkert stadig bliver spille på en en del.

Ved godt at virksomhederne håber at sælge deres Premium månedelige dummebørder, for at konsolen skal virke 100%. Men sådan en betaling, skal have en værdi også for brugeren, som betaling til WoW. Og det har det ikke for de fleste ved SONY og MS, man risikere næremere at ens kort og personlige oplysninger hackes.

Så sådan handlinger, og mange andre for SONY og MS, betyder at bruger er meget hurtigere til at finde noget andet hvis muligheden byrder sig.Jeg er sikkert ikke den eneste der er pisset af over MS og SONY's handlende og argerene.

Lukketheden i deres økosystemer, betyder at det sikkert ikke bliver en SONY PS VR Headset jeg skal have. Oculus Rift er på grund af deres lukket politik, som sidst med DRM. Også udlukket

Mit valg står for øjeblikket mellem
osvr.org og HTC Vive, hvor det første vinder på pris, åbenhed og mulighed for opgradering. Mens det sidste vinder på kontroler, især fyrtårnene.

Hvis man bare vil have noget der virker , og som kan det hele NU, så er det HTV Vive
Hvis man er lidt nørtet, så osvr.org som lige er kommet med en opgradering, så det for øjeblikket er markeds bedste billede, og samtidigt billigste.
http://www.osvr.org/hdk2.html

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize