Sony har nu officielt løftet sløret for den opdaterede version af selskabets spilkonsol Playstation 3, og der er dårligt nyt for dem, der ønsker at bruge konsollen til andre formål end ren underholdning.
Sony har nemlig besluttet at fjerne muligheden for at installere et alternativt styresystem på den nye Playstation 3.
Ifølge Sony vil den nye model fokusere på at levere spil og anden underholdning, og derfor vil brugerne ikke længere få mulighed for at installere eksempelvis Linux på den nye udgave.
Sony uddyber ikke yderligere, hvad årsagen til beslutningen er. Tidligere har Playstation 3 spilkonsoller med Linux været brugt både af entusiaster og af forskere, som ville udnytte den særlige IBM Cell-processor i konsollen.
I stedet for understøttelsen af alternative styresystemer har Sony udbygget den software, som findes i både selskabets Bravia-tv-apparater og i Playstation 3, så de to enheder bliver bedre i stand til at tale sammen.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.