Sony 74-dobler lagerkapaciteten på magnetbånd

Ved at forbedre teknikken til at påføre de magnetiske krystaller til båndet har Sony banet vejen for magnetbånd til storage med en kapacitet på 185 terabyte.

Magnetbånd spiller stadig en betydelig rolle i datacentre, når store datamængder skal arkiveres i længere tid. Nu ser Sony ud til at have givet teknologien yderligere leveår ved potentielt at 74-doble kapaciteten.

Sony har forbedret fremstillingsteknologien til påføringen af de små magnetkrystaller, som informationen på båndet lagres i. Derfor er størrelsen af de enkelte krystaller nu skrumpet til gennemsnitligt 7,7 nanometer.

Fremstillingen af magnetbåndene benytter sig af en teknik kaldet sputter desposition, hvor en magnetisk polymerfilm bliver dækket af de små krystaller. Udfordringen har været at sikre dels, at selve filmen er jævn, dels at krystallerne er nogenlunde ensartede i form og størrelse.

Ellers ender man med en film, hvor krystallernes magnetfelter peger i lidt forskellige retninger, fordi krystallerne er skæve, eller underlaget ujævnt, og det nedsætter tætheden, hvormed man kan skrive data.

Med Sonys teknologi er det muligt at opnå en tæthed på 148 gigabit pr. kvadrattomme. Et bånd til storage har i dag typisk en tæthed på 2,5 gigabit pr. kvadrattomme. Det betyder, at man med Sonys teknologi vil kunne forbedre et båndmedie fra 2,5 terabyte til 185 terabyte.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Johan Cardel

Og hvis nogen vil stjæle hele baduljen, kan en hel Petabyte være i en håndtaske med de bånd der, fantastisk! Det lyder næsten for godt til at være sandt.. så en hel NL400 node til vores Isilon cluster med 144TB hver, kan ligge på sådan et bånd med plads tilovers.. ehh ;)

Nogen der ved om overførsels hastigheden også er blevet øget med samme faktor?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere