Sommerferie gav virusangreb mod Danmark

Uge 28 bød på et større virusangreb mod danskere, viser tal fra it-sikkerhedsfirma. Ferieafløseren kan gøre kontoret mere sårbart mod e-mail-virus.

Sommeren har været højsæson for virusangreb. I hvert fald steg antallet af vira, som blev fanget i sikkerhedsvirksomheden Comendos filtre, voldsomt i uge 28. Her blev der registreret ikke mindre end 449 procent flere vira end normalt.

Den voldsomme stigning tyder på et målrettet angreb specifikt mod Danmark, vurderer it-virksomheden. Samtidig er sommerferien en tid, hvor virksomheder er særligt sårbare over for malware, der bliver forklædt som for eksempel en faktura. Ofte er der nemlig en afløser i kontorstolen, fortæller Comendos tekniske direktør, Carsten Nielsen, i en meddelelse.

Den virus, der er blevet fanget flest af, er varianten med det mundrette navn Trojan.GenerickKD.1803251, som typisk forsøger at stjæle information fra computeren eller hente mere skadelig software fra nettet.

Mail-vira bliver ofte skjult i mails om aktuelle begivenheder, fortæller Comendo, der sommeren over har set ondsindede mails om alt fra konflikten i Ukraine til VM i Brasilien.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere