Datarevolution i Forsvaret: Nu udstyres soldaterne med tablets på armen

Tablets skal sikre præcise indberetninger fra soldater i krig. Målet er effektiv dataanalyse, der skal spotte nye mønstre og sammenhænge hos fjendens bevægelser.

Danske soldater får i fremtiden spændt tablets på armen for bedre at kunne se, hvor soldaterkammeraterne befinder sig og for at kunne sende ordrer og meldinger tilbage til hærførerne.

Det er ganske vist nemmere at råbe ind i en radio end at betjene en tablet, når kuglerne flyver og adrenalinen er høj. Men hvis Forsvaret skal analysere krigsindsatsen hurtig og præcist kræver det en opgradering af fronttropperne tekniske udstyr.

»Som find dine venner på iPhonen,« forklarer major og cand.it. Henrik Parsig om projektet.

»Hvis nogen pusler i krattet, kan du se, om det er din kammerat. Og omvendt kan du markere, hvis du ser fjenden, så de andre også kan se det,« fortsætter han.

Læs også: It for 37 millioner skal gøre pansrede mandskabsvogne til vitale netværkshubs på slagmarken

Udstyret er lige nu ved at blive bygget, og når første kuld er klart, skal det testes med brugerne, fortæller Majoren.

»Så der møder alle vores planer for, hvordan det skal virke, virkeligheden,« bemærker majoren.

Testen har blandt andet til formål at gøre Forsvaret klogere på, hvordan balancen mellem sikkerhed og brugervenlighed skal landes.

»Sikkerheden skal selvfølgelig være i orden, men man skal huske, at brugerne er i krig, skal skyde med sin riffel, have briller og handsker på - og samtidig betjene enheden,« understreger Henrik Parsig.

»Så hvis han skal scanne sin finger og taste tre kodeord, så bliver den ikke brugt.«

Dropdown-menu under beskydning

De danske soldater i felten har stadig radioen på sig. Og den vil der nok være nogle, der får svært ved at lægge fra sig, vurderer majoren.

Men tabletten har den indbyggede fordel, at det ikke kræver, at nogen taster indberetningen ind, før det kan blive til data i systemet.

Læs også: Forsvaret skal kunne angribe fjender i cyberspace - hvis Folketinget giver grønt lys

»Det giver også mere ro og overblik end hvis en fører skal lytte til fire radionet med kampstøj og selv visualisere, hvad der foregår,« siger Henrik Parsig og fortsætter:

»Vi ved også godt, at når presset er højt, så er det nemmere at trykke på en knap og tale, end at finde dropdown menuer og så videre, selvom vi gør alt, hvad vi kan for at gøre det intuitivt. I de tilfælde vil det være næste led i kæden, der tager ansvar for at indtaste informationen i systemet.«

Dataeksplosion

Forsvaret bruger allerede dataanalyse som en del af værktøjskassen. Ud fra rapporteringer om fjendens bevægelser, leder efterretningsofficerer efter mønstre og sammenhænge.

»Det foregår i dag relativt manuelt,« indleder Henrik Parsig.

»Men det vil blive hurtigere og mere præcist, når data bliver digitalt i stedet for meldinger i radio, som skal samles i en rapport og så gives videre til en efterretningsofficer,« siger majoren.

Læs også: Forsvarets afgående it-direktør: Vi skal aflive statens små it-herredømmer

Samtidig kan forsvaret standardisere dataformaterne, hvor kompagnierne i dag har små forskelle i den måde, de melder ind på. Både digitalisering og standardisering bliver mere og mere nødvendigt, når datamængderne vokser støt.

»Mængden af data eksploderer, der kommer et hav af sensorer ind alle steder, og ligesom i den civile verden, så er der masser af potentiale i at tage den data og analysere det,« siger Henrik Parsig.

Oversvømmelser og minefelter

Det er ikke bare fjendens opførsel, som det digitale kamparsenal skal hjælpe med at kortlægge. Hvis soldaterne arbejder i et område, hvor kortet ikke er opdateret, vil de kunne melde ind, at en given grøft er for stor til at køre en kampvogn hen over.

»Et andet eksempel kunne være meteorologiske målinger, hvor systemet selv kan forudsige, at et område kommer til at være oversvømmet,« fortæller Henrik Parsig.

Læs også: Svensk militær-server udnyttet i omfattende hackerangreb

Hvis en patrulje bliver opmærksom på et minefelt, skal de kunne taste det ind og på den måde sørge for, at andre ikke kører ind i det.

»På sigt kunne man forestille sig, at systemet advarer folk, hvis de er på vej ind i et område, der er markeret som minefelt,« afslutter majoren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Poul-Henning Kamp Blogger

Da jeg var soldat, fik vi af vide at vores radio med en sende effekt på 1W kunne detekteres i Rusland.

Ikke nødvendigvis I Rusland, men AF Rusland.

Både USA, Rusland og Kina har spionsatelitter der suger hele spektrum op til nord for mobiltelefoner op, over hele jordens overflade.

De er begrænset af deres downlink, så der filtreres hårdt deroppe.

Det er lidt mindre klart præcist hvor godt de kan geo-fæste kortvarige eller mobile sendere.

  • 4
  • 1
#4 Bent Jensen

Det vil sikkert gå fint med Hardware, men jeg tør slet ikke tænke på softwaren. VI skulle måske stoppe indkøbet af 8-10 F35, til de er kommet i mål med det her.

Men også skønt at se, at der tages hensyn til de folk der sidder hjemme i Danmark på deres fladerøv og drikker kaffe. De skal også kunne følge med, og have noget at tage sig til. At det så ikke, er nær så let og effektiv for de mennesker, som er der, hvor man bliver dræbt. Det er vel nogen man på leve, eller som her, dø med.

  • 3
  • 2
#6 Michael Christensen

Jeg ser en række IT tekniske udfordringer og nogle operative og logistiske ligeså. Du ændrer den elektroniske signatur for enheden, og det giver mulighed for at erkende enheden, radio pejling er stadig et issue.

Jeg vil sige, at mod low-tech modstandere kan det være et nyttigt asset, og i situationer, hvor du er indsat i kamp lige så. Men inden da, vil du give en del informationer om dig selv væk, hvis du ikke kan holde "radiotavshed".

  • 2
  • 0
#7 Bent Jensen

Vil tro at brug om natten kan være et stort problem, selv meget lidt lys kan ses på meget stor afstand af en natkikkert. Og brug vil også betyde at det naturlige nattesyn ødelægges. Det tager minimum 20 minute, at få det næsten helt tilbage. Så en enhed som ikke kan, eller bør bruges om natten, hvor man nok har mest brug for dens informationer, som kræver mere strøm, som kan hackes og afsløres enheden ud over lys, også med radio 24/7 hvis den er ikke er sat korrekt op. Hvad der nok er en, som der ikke er, hvis vi taler om at alle skulle bruge den. Samt lægger betydeligt mere til vægten også på arme som helst skulle være frie, der er hvis ikke tænkt ret meget her.

Man kunne også spørge om kampsoldaterne i første linje har efterspurgt specifikt sådan et produkt, før køretøjer beskyttet mod IED, fly beskyttelse, helikopter ... . Eller er hvad man tror, og håber på, at man kan få lidt penge til. I nye investering og udvikling, efter at alle penge i forsvaret puttes i det sorte hul, som heder F35.

Men den kan måske være god til at finde liget,på den idiot som har brugt tiden på netflix, eller andet leg med enheden en sent kedeligt nattevagt. Eller hvor et hack, Radiostøj, lys støj eller manglende opmærksomhed på grund af natteblindhed eller "mobilopkald" betyder han får en mortergranat i hovedet.

Eller også er der nogen som skal have brugt nogen penge, eller har nogen gode venner som kan bruge dem. Der er vel også i prisen tænkt krypteret satellit radio, med datamodem ind. Samt betaling og adgang til satellit data alle steder vi skal bruge det. Hvis man sider i 2000 meters højde i en Dal med høje bjergsider, så er det nok det eneste man kan være sikkert på vil virke næsten altid, selv om signaler james eller der er 2 km bjerg mellem en og serveren. Ellers er det jo som en smartphone, uden "smart "når batteriet er løbet tør, eller der ingen dataforbindelser er. Eller når kineserne har slukket for deres egen produceret chip i enheden.

Det vil nok være mere fornuftigt med et head up display i beskyttelsesbriller Som også betyder at informationer kan bruges hurtigt når det er mest hektisk, men også mest brug for dem. Eller i nattebrilen, hvor nattesynet i forvejen er "ødelagt"

Men det bliver langt dyre, og det er der jo ikke brug for hvis vi allerede har investeret i noget hardware der bare lige skal vente 5-10 år på software som gør det lidt brugbart.

Hvis vi skal have sådan noget som det her, så skal det være en hyldevare vi køber af nogen som har lavet det, og hvor vi ved det virker, også sammen med alt andet software som det skal samarbejde med for at være nyttigt.Det skal så det være kravet, at det ikke betales en kr. uden, at det er tilfældet. Ellers så skal vi finde andre større samarbejdspartner, som vi kan dele udgifterne med. Med de findes nok ikke, fordi den her ide virker komplet tåbeligt Som firmaet som vil sælge nødradioer til katestrofeområder. Hvordan gik det med dem ?

Er det her igen en historien og forsøg med skindet og bjørnen, bare helt uden bjørn.

  • 2
  • 0
#8 Bent Jensen

"»På sigt kunne man forestille sig, at systemet advarer folk, hvis de er på vej ind i et område, der er markeret som minefelt,« afslutter majoren."

Så vil det være lidt brugbart fra starten, men der skulle vel også lig på bordet før de er tastet ind, hvis det altså ikke er ens egen minefield.

Et meget godt spørgsmål inden man starter med at poste penge i sådan et hobbyprojekt, ville være. Kunne det have forhindret. Blu on Blu fra engelske soldater på Danske soldater i Afghanistan, hvis det var færdigudviklet, og de britiske soldater ikke have systemet ?

Hvis ikke sådan funktionalitet og samspil er tænkt ind fra start. Så er det ubrugeligt og en meget dyr måde, også menneskeligt, at bruge sidste kendte position til at markere minefelter.

Alle kender vel historien, hvorfor der er 2 stærkstrømsingeniører. Påtænker forsvaret at bruge en bataljon eller 2 ?

Og selv hvis man sætter tablet i flymode, så vil der vel noget radiostøj fra diverse CPU'er, display og lignende er der styr på dem ?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere