Solarwinds-bagmænd slår til igen: Microsoft under angreb
Microsoft har opdaget et nyt angreb, som formentlig kommer fra de russiske bagmænd bag Solarwinds-angrebet. Det oplyser virksomheden i en meddelelse.
Angrebet blev opdaget, efter en dybere undersøgelse af hackergruppens aktiviteter.
Det lykkedes for hackerne at bryde ind i en af medarbejdernes computere og på den måde få adgang til informationer om en mindre gruppe kunder. Ifølge Microsoft er de stjålne informationer senere blevet brugt til nye angreb.
»Disse aktiviteter understreger vigtigheden af sikkerhedsforanstaltninger som zero trust-arkitektur og multifaktor autentificering,« skriver Microsoft.
Microsoft opdagede også andre aktiviteter, som password-spray, hvor angriberen bombarderer en login-server med et væld af forskellige kodeord i håb om at få adgang til systemet. ifølge Microsoft er disse angreb i det store hele mislykkedes.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.