Softwarerobotter i Københavns Kommune automatiserer over 5.000 produktionstimer

11. oktober 2018 kl. 13:3012
Softwarerobotter i Københavns Kommune automatiserer over 5.000 produktionstimer
Illustration: IndustryAndTravel/Bigstock.
Københavns Kommunes Koncernservice får mange henvendelser om løn, personale og økonomi fra de ca. 45.000 ansatte og fra leverandører. En del af disse håndteres nu af robotter.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Koncernservice i Københavns Kommune, som har ansvaret for økonomiservice, finans-, personale- og lønadministration, har sparet tusindvis af manuelle arbejdstimer ved at indføre softwarerobotter - også kaldet RPA - til at håndtere en del af de 500.000 årlige henvendelser. Det fortæller IT-Branchen i en nyhed.

»Det, at vi har brugt RPA-robotter, har betydet, at vi i det første halve år har fået automatiseret ca. 5.500 produktionstimer. Vi har på nuværende tidspunkt automatiseret 10 af vores processer og er i gang med langt flere. I den forbindelse tester vi også brug af stemmestyrede robotter, voicebots, som kan automatisere telefoniske henvendelser,« siger centerchefen for Koncernservice i Københavns Kommune, Søren Ahrensberg, til itb.dk

De mange henvendelser skyldes, at kommunen har ca. 45.000 ansatte og mange leverandører, der handler med kommunen.

Den nye teknologi har dog også givet nye udfordringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan f.eks. være i situationer, hvor kommunens personale skal foretage skøn. Her skal man ifølge Søren også sikre, at teknologien understøtter disse. Ligeledes skal man sikre, at alle processer lever op til kravene om it-sikkerhed, og at databehandleraftaler med leverandørerne er på plads.

Søren Ahrensberg opfordrer dog også til mere samarbejde mellem kommune og it-leverandører, hvis voice-teknologierne skal vinde et større fodfæste.

»Nogle af de ting, vi skal have på plads, er sprogmodellen, it-sikkerheden, persondata og en masse retssikkerhed. På dette års Lederdøgn (IT-Branchens event for ledere, red.) ønsker jeg at sige, at vi alle skal arbejde sammen med at løfte denne her teknologi. Det danske sprog er jo ikke så stort, så vi er langt fra det niveau, man ser på reklamer for Google, Amazon og lign. Men vi er godt på vej. Så hvis der er flere, der efterspørger det, og flere, der arbejder på det, så kan vi komme rigtig langt,« siger han.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
16. oktober 2018 kl. 12:29

Jow, jow, men det er jo 20 udviklings årsværk, der er postet i at spare 4 afviklings årsværk. København er jo ikke et sted for fattigrøve og andre lavtlønnede, vel? ;)

10
12. oktober 2018 kl. 18:18

Peter Hansen: Tak for svar.

1 0Og man kan ikke garantere at IT-sikkerheden er i orden før, end at man har testet og evalueret teknologien. Det er sådan alt udvikling fungerer.

Men han citeres for "sprogmodellen, it-sikkerheden, persondata og en masse retssikkerhed" Det meste af dette bør man have på plads, inden man lukker det ud i praksis. Måske formulerer han sig dårligt, men det lyder altså mest som om, man har tænkt "So ein ding muss wir auch haben", og det har man så købt/anskaffet - og så for resten, er der jo også lige nogle formaliteter, vi skal huske at få styr på efterfølgende, når vi nu ikke kan slippe.

Hvad har man så rent faktisk gjort for at få styr på disse ting - som jo altså er lovpligtige, går jeg ud fra? Lige nu kører man åbenbart ulovligt, gør man ikke?

9
12. oktober 2018 kl. 13:56

De har automatiseret 5.500 produktionstimer. Betyder det de hvert år har bortrationaliseret 5.500 arbejdstimer årligt/månedligt i Koncernservice?

Er en produktionstime her, det det samme som en mandetime, så 5.500 produktionstimer/år svarer til 3-4 medarbejdere.

7
12. oktober 2018 kl. 12:19

Hvad forlanger du mere?

Anne-Marie har en pointe. At have styr på IT-sikkerhed og behandling af persondata er altså ikke noget nyt, som man skal "teste og opsamle erfaringer" om. Det skal bare være der.

6
12. oktober 2018 kl. 10:07

</p>
<p>Igen i omvendt rækkefølge....

Jeg tror du skal læse artiklen igen og gerne originalen som V2 linker til. Københavns Kommune gør efter min mening det helt rigtige - de tester og opsamler erfaringer (den "rigtige" rækkefølge). Hvad forlanger du mere?

5
12. oktober 2018 kl. 08:24

Enig - rækkefølgen af at sætte det i værk og så få det lovligtgjort efterfølgende er jo set før. Desværre.

4
12. oktober 2018 kl. 07:46

Meget gerne. Man kan erstatte en hel del af DJØF-standen med et simpelt decision tree. Det samme med en hel del læger

3
11. oktober 2018 kl. 15:43

Der vel stadig bare en form for expert system, som vi har haft i ualmindelig mange år. At retsgrundlaget ikke er på plads, er vel ikke værre end de mange tilfælde af bevidst ulovlig administration overfor de svageste, sådan at det spare penge. Samt når svaret på at ulovlighed påtales er at gøre det svære eller nærmest umulig at klage.

2
11. oktober 2018 kl. 15:34

Når nu det er så stor success, kan det måske anvendes blandt politikerne også. Jeg er sikker på Siri og Alexa tager lige så begavede beslutninger som en københavns borgmester.

EDIT: Det ku være sjovt at lave... hvem etablerer først et "for-sjov-parti", der lover at erstatte alle beslutninger og svar med AI ?? :-D

1
11. oktober 2018 kl. 13:52

"»Nogle af de ting vi skal have på plads er sprogmodellen, it-sikkerheden, persondata og en masse retssikkerhed"

Hvorfor i alverden har man ikke sørget for at få disse vigtige, ja vel langt hen ad vejen direkte lovpligtige spørgsmål, på plads ,inden man har taget disse robotter i brug?

Igen spørger jeg mig selv, hvad i alverden man bilder sig ind i de besluttende lag på dette felt. Føler man sig slet ikke forpligtede til at overholde landets love? Er det stadig det vilde vesten på IT-området i det offentlige?

Er det muligt at få oplyst, hvor mange klager, man har fået over robotternes sagsbehandling?

Kan man få oplyst, hvilke sagsområder, de har været i brug på?

Kan man få oplyst, hvor disse robotter kommer fra - firmaer og den slags? Databehandlere? Hvor opbevares evt. data?

Hvem har besluttet dem? Hvad har de kostet? Er algoritmerne åbne, tilgængelige?

Endnu engang løber udviklingen langt foran omtanken...