Softwarerobotter har leveret 7.500 arbejdstimer hos Statens Administration

Illustration: kung_tom/Bigstock
Opbygningen af en overrobot har dog taget længere tid end forventet.

18 softwarerobotter udfører løn- og regnskabsopgaver for i alt 55.000 statsansatte hos Statens Administration (SA). Faktisk i så stort et omfang, at robotterne i 2018 leverede 7.500 timers arbejde, der ellers skulle have været varetaget af medarbejdern i SA, skriver KIT magasinet.

»Robotterne er ikke indført som spareøvelse, som betyder afskedigelse af medarbejdere. De overtager den del af arbejdet, som ikke er spændende og samtidigt løfter de kvaliteten i arbejdet,« siger direktør Trolle Klitgaard Andersen.

Hvis hver eneste time, som robotterne har sparet Statens Administration for, sættes til 400 kr. i snit har virksomheden sparet 3 mio. kr. i 2018.

Indførelsen af robotterne har dog ikke været helt gnidningsfri, for målet var faktisk op til 10.000 timers arbejde.

Udfordringen har været at skalere brugen af robotter fra enkelt pc'er til større processer.

»Så kan vi ikke køre det på en enkeltstående pc. Vi er nødt til at skalere det op på en robotplatform. Vi har implementeret en overrobot, en slags robotbestyrer, som tager sig af driften af de andre robotter, som vi har udviklet inden for de enkelte processer. Den platform er der, så vidt jeg ved, ikke mange som har fået op at køre,« siger Trolle Klitgård Andersen.

Robotplatformen har dog krævet en længere opbygningsperiode end forventet. Desuden er de sidste fire robotter indkørt så sent i 2018, at effekten ikke er afspejlet i regnskabet for dette år.

SA og Statens IT vil etablere en robotbank, hvor de to myndigheder stiller en række standardsystemer, som er løbendende vedligeholdt, til rådighed for alle.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize