Softwareproblemer forsinker ny iPhone 5

De nyeste rygter om Apples femte generation af iPhone tyder på, at teknologigiganten ikke udgiver telefonen før den 21. november. Angiveligt skyldes forsinkelsen problemer med softwaren.

iPhone 5 vil ikke lande på markedet før til vinter ? nærmere betegnet den 21. november. Det fortæller en engelsk repræsentant fra Phones4U i et interview med T3.

»iPhone 5 er blevet forsinket indtil november på grund af problemer med enhedens software,« udtaler kilden til T3.

Repræsentanten kunne desuden fortælle, at der ikke vil være mange ændringer i den nye telefon i forhold til den nuværende 4'er. De største forskelle vil til gengæld ligge i softwaren, der altså angiveligt skulle vække problemer.

Der har traditionen tro været godt gang i rygtemøllen omkring Apples næste iPhonegeneration. Senest skulle der være sluppet billeder ud af et nyt kamerasystem til telefonen, hvor blitzen er blevet rykket længere væk fra kameralinsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Michael Lykke

Idéelt set tog vi alle sammen billeder med et mellem- eller storformat kamera, lytter kun til musik på et godt anlæg med nogle velafbalancerede højtalere osv.

Er det godt nok at mit familiesnapshot er taget med en mobiltelefon? Ja det vil det som regel være i den størrelse billeder folk normalt får printet.

Er det godt nok at lytte til musik i 192 kbit på en mp3 afspiller med et sæt fornuftige høretelefoner? Ja, det vil det typisk være for de fleste.

Det handler om "acceptabel" kvalitet.

  • 0
  • 0
#5 Jakob Damkjær

Men at pressen giver en hjælpende hånd med at finde ud af hvilke der kan og ikke kan holde på en hemmelighed i Apples produktudvikling er da pris værdigt.

One more pink slip in the mail...

Hvor kan enhver med bare minimalt kendskab til Apple vide at dette er en and ?

A) fordi Apple bruger falske historie som lækkes til specifikke medarbejdere for at se om de faktisk kan holder deres mund lukket og hvis historien med dit fingeraftryk kommer frem i medierne så skal man ud og finde nyt arbejde.

B) Hvis man kender nogen som sælger iPhones uden for Apple så ved man at dette er en information som en retailer aldrig ville få at vide endeligt så lang tid i forvejen.

C) At der ikke ville være nogen forskel foruden softwaren... quack quack siger anden... Apple har so far opdateret samtlige handsets 2 generationer tilbage hver eneste gang de har opdateret softwaren... Så hvorfor skulle de så holde op med det og hvorfor skulle nogen så købe en ny iPhone hvis man kan få det samme "nye" produkt ved at stikke sin gamle telefon i sin iTunes og opdatere den.

World class kildekritik der version2.dk golf klap til jer.

/Jakob

PS! news scoop til jer (hey kildekritikken er sat til nul så hvorfor skulle i tvivle på det jeg skriver) iPhone 5 kommer til at køre Windows Phone 7 og vil bruge en Intel quad core CPU. Den vil desuden vil den kunne dualboote android og virke både som kaffemaskine og skægtrimmer. Aktive støjdæmpning vil desuden gøre at man kan tale i telefon samtidigt med at man brygger kaffe eller trimmer skæget. (kombinationen af alle tre er teknisk mulig men frarådes...).

  • 0
  • 0
#7 Michael Lykke

Jakob, helt enig! Selvom jeg da så frem til både skægtrimmer og kaffemaskine i én enhed :)

Men ja, det mest åbenlyse er da klart at der hardware mæssigt ikke skulle være nogen forskel. Hvis man nu forholdt sig en smule kritisk så ville man kunne udlede at iPhone 5 formentligt bliver på samme måde som da vi gik fra iPhone 3G til 3Gs - Nemlig mindre forbedret hardware kombineret med en ny release af iOS.

Det er generelt i tråd med hvad Apple altid gør - Ca. hver anden release af et produkt er en mindre opdatering på hardware og noget ny software. Den anden halvdel er typisk hardware med markante ændringer enten via nyt design, en størrer hardware opgradering eller lign. Bare se på iMac - Hver anden release plejer typsik at være mindre opgraderinger af processorhastigheden og lign. mens de andre er skift fra fx Core2Duo til i5/i7 og senest en lidt størrer opgradering med markant forøgelse i grafikkortet, sandy bridge og thunderbolt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere