Softwareopdatering nedlægger amerikansk grænsekontrol

4. januar 2017 kl. 14:081
Den amerikanske grænse- og toldkontrol har været ramt af nedbrud som følge af softwareopdatering.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En softwareopdatering har skabt kø i de amerikanske lufthavne i denne uge. Det oplyser The Register.

Softwareopdateringen skabte mandag nedbrud i et passagersystem hos den amerikanske told- og grænsekontrol, US Customs and Border Protection (CBP), som indgår i screeningen af folk på vej ind i landet.

Og det fik køerne til at vokse som følge af nytårs-relateret rejseaktivitet og besøgende til den store forbrugerelektronikmesse CES.

»CBP handlede straks for at adressere problemet og CBP-betjente fortsatte med at behandle internationale rejsende via alternative procedurer ved lufthavne, som oplevede forstyrrelser,« fortæller en CBP-talsperson til The Register og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Rejsende ved nogle indgangstoldsteder (eng. ports of entry) oplevede længere ventetid end sædvaneligt, og CBP-betjente arbejdede på at behandle rejsende så hurtigt som muligt, og samtidigt vedligeholde de højeste sikkerhedsniveauer.«

En undersøgelse er nu iværksat i forhold til nedbruddet. CBP oplyser ifølge The Register, at softwareopdateringen blev rullet ud allerede 28 december, men at den ikke fungerede helt efter planen.

Og efterhåndende som problemerne begyndte at brede sig, skiftede CBP til et backup-system, som ikke var lige så hurtigt som hovedsystemet. Og så begyndte køerne at vokse.

CBP har understreget, at nedbrudet ikke skyldes et ondsindet angreb.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
5. januar 2017 kl. 07:40

Nu er der generelt travlt men det forekommer ikke umiddelbart at være et optimalt tidspunkt at opdatere software på midt i en kendt ekstra travl periode.