Softwarehus henter hjælp i Ukraine

Det netop børsnoterede softwarehus Athena IT-Group er taget til Ukraine for at få hjælp til softwareudviklling.

Behovet for kvalificeret it-ekspertise har nu fået den jyske it-virksomhed Athena IT-Group til at søge nye geografiske områder for at finde de nødvendige softwarehænder.

Valget er faldet på Ukraine, hvor Athena har indgået samarbejde med konsulenthuset Softindustry. Det skriver Børsen.

»Vi forsøgte i første omgang med Pakistan, men det viste sig at blive for besværligt, tids- og kulturforskelle taget i betragtning,« siger Athenas adm. direktør Peter Groul til avisen.

Han tilføjer, at valget af Ukraine skyldes, at selskabet her kan få tingene leveret til tiden og til en fornuftig pris.

»Faktisk har vi oplevet, at et stykke arbejde var færdigt før tid. Det har jeg aldrig tidligere oplevet med softwareudvikling,« siger Peter Groul til Børsen.

Efter Athena for kort tid siden blev børnintroduceret på First North har en række nye store ordrer sat yderligere skub i behovet for arbejdskraft.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere