Softwarefejl sendte uskyldige briter i fængsel: Nu frifindes 39

London er hovedstaden i Storbritannien. Illustration: Bigstock
Fejl i et computerprogram ledte til, at flere medarbejdere i det britiske postvæsen fejlagtigt blev dømt for tyveri. Flere har siddet i fængsel og og mistet job på grund af skandalen, men nu frifindes de.

39 tidligere medarbejdere i det britiske postvæsen er uskyldig dømt for tyveri, efter computerprogrammet Horizon fik det til at se ud som om, at de ansatte havde stjålet penge på jobbet.

Det skriver BBC.

Programmet er udviklet af det japanske firma Fujitsu i 1999 til at håndtere blandt andet regnskab. Der har fra starten været problemer med softwaren, men postvæsenet ville ikke indrømme problemerne, ifølge advokat Neil Hudgell, som har repræsenteret over 29 medarbejdere i sagen:

»Det viser sig, at postvæsnet er en organisation, som ikke kun har vendt det blinde øje til fejlene i sit meget dyre it-system, men også har promoveret en kultur baseret på tildækning og undergravning for at opnå et godt omdømme og profit,« siger han til BBC.

Læs også: Ansigtsgenkendelse fejler i amerikansk sag om butikstyveri: Anholdte sagsøger politiet

En af de dømte medarbejdere er Janet Skinner, som tidligere var leder af et posthus i byen Hull. I 2007 sad hun fængslet i ni måneder, fordi it-systemets data fortalte, at hun havde stjålet 59.000 britiske pund, som svarer til omkring en halv million danske kroner.

Hun måtte efterlade sine to børn for at sidde bag tremmer, og da hun var løsladt, blev hun frataget et jobtilbud på grund af en plettet straffeattest.

Der har været over 700 domme baseret på Horizons beviser, og nu opfordrer postvæsnet og myndighederne til, at man kommer frem med en klage, hvis man mistænker at have været uretfærdigt dømt.

I december sidste år afgjorde en britisk domstol, at seks andre medarbejdere også var uskyldigt dømt.

Tidligere på måneden annoncerede Nick Read, direktør for det britiske postvæsen, at man vil erstatte Horizon-systemet med et nyt cloud-baseret system.

Læs også: Ombudsmanden vil helt ind i designet af SKATs systemer: Fejlene skal fanges tidligere

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (43)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Klavs Klavsen

Dejligt at sådanne historier begynder at komme frem.. Software har i dag ENORMT meget magt - og åbenheden omkring beslutninger mm. der tages i samfundet i dag, bliver mindre og mindre.. hvilket desværre mest tjener til at skjule denne slags tragiske sager bedre.. En havarikomission er bestemt relevant og vigtig, men inden det kommer der til - er det vigtigt at åbenheden omkring ALT der sker i/af det offentlige eller imod "privat personer" - bliver større end den er i dag.. Muligvis naivt, håber jeg jo at f.ex. initiativer som "public money, public code" kan bidrage til at give offentligheden indblik og netop hjælpe til at afsløre sådanne problemer FØR de forårsager så stor skade som det ses her.. (og derudover åbner det jo mulighed for at flere kan samarbejde om den samme software mm. - alle Open Source's sædvanlige fordele).. Jeg er af den klare opfattelse at en åbenhed, også (bestemt ikke udelukkende!) helt ned på kodeniveau i det offentlige er yderst relevant, hvis vi skal bibeholde et velfungerende demokratisk samfund.

Ligeledes så man jo at politiet håndtering af teledata var "utilstrækkelig".. så igen et eksempel på noget der kunne have været opdaget langt før hvis softwaren og procedurer havde været udstillet.

  • 15
  • 0
#6 Bjarne Nielsen

Software har i dag ENORMT meget magt ...

Tja. Jeg bed nu mærke i flg. udsagn fra en part:

»Det viser sig, at postvæsnet er en organisation, som ikke kun har vendt det blinde øje til fejlene i sit meget dyre it-system, men også har promoveret en kultur baseret på tildækning og undergravning for at opnå et godt omdømme og profit,« siger han til BBC.

Jeg ser her alle tegn på en syg kultur allerede inden IT kommer på banen, og i "meget dyre it-system", fornemmer jeg at vægten ligger på "meget dyre system", og ikke så meget på "it".

Af en eller anden grund har IT projekter en tendens til at være de rene og skære hvide elefanter.

Jeg er heller ikke et øjeblik i tvivl om, at der er mange, som vil være fornøjede ved, at opmærksomheden blev rettet på IT delen, og ikke på det ansvar, som de selv har. Bevares, hvis ikke der have været regnefejl til at starte med, så ville der ikke have været en sag, men at det har kørt helt at sporet, har ikke noget med nævnte regnefejl som sådan at gøre.

  • 11
  • 0
#7 Klavs Klavsen

Jeg ser her alle tegn på en syg kultur allerede inden IT kommer på banen, og i "meget dyre it-system", fornemmer jeg at vægten ligger på "meget dyre system", og ikke så meget på "it".

En god pointe Bjarne og jeg ville forvente at en IT-Havarikomission ville finde frem til det samme i en sag som denne.. Det virker også til ofte at være baggrunden for IT systemer med store fejl/problemer - at organisationen bag - dem der bestemmer ihvertfald - har nogle forestillinger og idéer der overhovedet ikke er begrundet i virkelighed eller reel kompetance :(

Se mere om den del af sagen her https://www.version2.dk/artikel/roedt-lys-syv-statslige-it-projekter-hoe... :)

  • 2
  • 0
#8 Christian Nobel

Og dette her er fuldstændig uacceptabelt i et retssamfund:

Der har været over 700 domme baseret på Horizons beviser, og nu opfordrer postvæsnet og myndighederne til, at man kommer frem med en klage, hvis man mistænker at have været uretfærdigt dømt.

Det skal ikke være op til den dømte at klage, samtlige 700 sager skal gennemgås minutiøst, så man er 200% sikre på der ikke er blevet begået justitsmord.

Og så skal der gives nogen klækkelige erstatninger, samt en offentlig undskyldning mv.

Det bringer desværre mindelser om den tragiske dyrlægesag, hvor systemet fik ødelagt livet for mor og barn, og efterfølgende kun gav en slatten erstatning: https://www.information.dk/moti/2015/08/vidste-uskyldig

  • 14
  • 0
#9 Martin Nielsen

Hvordan kan software "it-systemets data fortælle" man har taget nogle penge? Der mangler nogle detaljer. I en retssag kan man vel hurtigt vise på transaktioner i sin bank, at der ikke er kommet nogle penge. Eller stoler man bare på at "systemet fortæller" man er kriminel? Man må da kunne følge pengene.

  • 14
  • 0
#11 Klavs Klavsen

Se bare de mange tilfælde af "NemID" svindel, hvor det burde være ret oplagt af følge pengene til svindlerne, men det eneste der sker er bankerne står i kø ved håndvasken.

I hvilke NemID svindel sager, føler du ikke man har fulgt pengene Christian?

Bankhævninger bliver jo fulgt svjv. - men desværre til "æsler" - der hæver pengene og overfører dem via andre systemer, så bagmanden går tabt og kun æslet står tilbage.

  • 3
  • 0
#12 Henrik Eriksen

Hvordan kan software "it-systemets data fortælle" man har taget nogle penge?

Ja, jeg undrer mig også.

Har systemet fejlagtigt sat beløbet ind på personens konto? Eller overført dem til en helt anden konto, og angivet at anklagede var afsender?

Jeg kan slet ikke se hvordan en fejl i et IT-system kan føre til en domfældelse alene, og hvis personen er uskyldig, så er må det jo være det eneste som peger på vedkommende...?

Der mangler nogle detaljer.

Ja, det gør der i allerhøjeste grad!

  • 14
  • 0
#14 René Nielsen

Hvis man læser BBC-artiklen, så er Horizon-system en slags Point-Of-Sale system (kasseapparat) som tidligt viste sig at regne forkert og med betydelige beløb. Det skete i hele systemet, også for lagerdelen – at den også regnede forkert.

De dømte er postmestre og underpostmestre og kan vel bedst sammenlignes med en ”kassedame” på posthuset. Mangler der penge i kassen, er rationalet at ”kassedamen” har taget pengene eller værdier i form af f.eks. frimærker til samme værdi.

Det er de så blevet dømt for, uden bevis for at systemet rent faktisk regnede rigtigt.

Skandalen er som den undersøgende journalist fra BBC Nick Wallis understreger, at det engelske postvæsen på et tidligt tidspunkt har vidst at systemet ikke regnede rigtigt, men alligevel anklagede i hundredvis af ansatte.

Og kigger vi på sagen med de danske teledata, så må de politifolk som arbejder med teledata, havde vidst at man ikke altid kunne stole på teledata som lokationsdata.

Jeg tror i alle tilfælde ikke på, at man ikke undrer sig over store spring i afstanden imellem de telemaster som man brugte til af dømme anklagede.

Iskoldt, så er læreren, at når noget først står i et IT-system, så er man solgt til stanglakrids fordi ingen stiller spørgsmål ved om det er rigtigt det som står i systemet.

  • 21
  • 0
#13 Christian Nobel

I hvilke NemID svindel sager, føler du ikke man har fulgt pengene Christian?

Nu kan jeg jo af helt gode grunde kun forholde mig til hvad jeg har læst, men i mange af de sager man har læst om virker det påfaldende at man ikke langt hurtigere har fulgt pengene.

Selv om der er blevet brugt æsler, så burde rummet være badet i blinkende rødt lys, for hvordan er pengene kommet videre fra æslerne?

Husk på at æslerne (måske på bistandshjælp) skal have en meget god forklaring på hvorfor de lige skal have 50.000 (som gled ind på kontoen i går) udbetalt i kontanter.

Tilsvarende er der de (selv om det så ikke er direkte NemID specifikt) mange sager med fupsalg på Den Blå Avis - også her burde det være en bagatel at kunne følge pengene, så der kunne laves en politianmeldelse.

  • 8
  • 2
#14 Ditlev Petersen

Selv om der er blevet brugt æsler, så burde rummet være badet i blinkende rødt lys, for hvordan er pengene kommet videre fra æslerne?

Husk på at æslerne (måske på bistandshjælp) skal have en meget god forklaring på hvorfor de lige skal have 50.000 (som gled ind på kontoen i går) udbetalt i kontanter.

Jeg gætter på (!), at æslerne ikke ser kontanter, de sender dem videre til andre konti i udlandet. Måske i flere led. Efterforskningen stopper måske ved æslerne, der så tager skraldet. Og som måske ikke selv helt fatter, hvad de har været rodet ind i. Næste gang er det andre æsler. Så der skal laves en overvågning på transaktionsniveau (hvilket de almindelige spekulanter, storforbrydere og forretningsfolk vil finde utåleligt). Der skal laves et register over mennesker, der ikke må have lov til at modtage mange penge. Selv om de hidtil er ustraffede, men kun fordi de er på bistand. Den er altså ikke videre rar. Jeg tror faktisk, at bankerne har en registrering af normaladfærd for deres kunder. Men hvis jeg fortalte banken, at min normaladfærd var at modtage store beløb fra udlandet, ville jeg så blive smidt ud? Eller vil jeg få en gave til min fødselsdag?

Jeg gætter også på, at 50.000 er i den meget lave ende.

  • 1
  • 0
#15 René Nielsen

Jeg gætter på (!), at æslerne ikke ser kontanter, de sender dem videre til andre konti i udlandet.

Nu er jeg en dem som modtager betaling for udlandet og betaler til udlandet og for dem ikke ved det, så er det skide besværligt med papirer og banker og lignende.

Jeg købte for et par år siden en ferielejlighed i Spanien og bare det at betale vedligeholdelse en gang om året til hotelkæden, koster en opringning fra banken pga. KYC-regler.

Det er jo ikke sådan at det ikke kan lade sig gøre, men det er normalt at jeg dokumenterer mine betalinger i form af faktura og kontrakter til banken, før de frigiver indgående betalinger til mig.

Så jeg har lidt svært ved at forstå en person på overførselsindkomst bare kan overføre DKK 50.000 uden nogen form for historik eller anden forretningsmæssig begrundelse.

Hvis jeg havde tabt penge og havde fat i muldyr som f.eks. en invalidepensionist, så ville jeg gå efter banken.

  • 8
  • 0
#17 Kjeld Flarup Christensen

Så jeg har lidt svært ved at forstå en person på overførselsindkomst bare kan overføre DKK 50.000 uden nogen form for historik eller anden forretningsmæssig begrundelse.

Det er under 100.000, så kan det ikke være et problem. Bankerne tjekker ikke mere end loven sige de skal, ellers skulle du betale en langt højere rente for at have dine penge stående.

  • 2
  • 0
#18 Ditlev Petersen

Jeg synes det her vidner om, at kendskabet til IT indenfor jura er katastrofalt dårligt!

1) Jeg begynder at få en fornemmelse af, hvorfor it skal udgøre en ret væsentlig del af teknologiforståelse i skolen.

2) Jeg tror ikke, det hjælper.

3) Der må også være et problem med moral vs. psykopatiske ledere. Bare tanken om at sende mange uskyldige mennesker i fængsel, selv om man ved, at fejlen ligger i it-systemet. Nogle af de chefer må altså stå til en længere tur i skyggen.

4) Det sker næppe.

  • 2
  • 0
#22 Bjarne Nielsen

Det er de så blevet dømt for, uden bevis for at systemet rent faktisk regnede rigtigt.

Her har vi med et domæne at gøre, som kan afstemmes og kontrolregnes ned til sidste decimal, og dobbeltbogholderiet eksternt revides og lagrene optælles. Langt hen ad vejen uden regnestok og kandidateksamen. Og alligevel går det galt, og det er åbenbart vigtigere at dække over egne fejl og tvivlsomme beslutninger end at ærlige, pligtopfyldeldende og dadelfri folk går i fængsel og må gå for hus og hjem uden mulighed for at få et nyt job.

Tænk nu, hvis det have været AI/ML i stedet? En sort kasse, som plejer at regne rigtigt, og som per definition ikke kan forklare sin beslutning. Dyr har den været, men selv med en Ph.D. i kvantekryptografi vil man ikke kunne forstå, hvad der sker.

Vi kan ikke få at vide, hvad der er blevet lagt vægt på; vi kan end ikke få klarhed over, om relevante faktorer i det helt taget er blevet taget med i betragtning. Det er "forretningshemmeligheder" og sælgerne i dyrt jakkesæt forsikrer at dem i de hvide kitler, som står bag, har forsket i mange år på de fineste universiteter inden at de blev headhuntet specielt til dette. Hvordan kan man stille spørgsmålstegn ved det? Nå, ja, og det kan du faktisk slet ikke, fordi den er slet ikke konstrueret på en måde, som kan løfte bare en flig af sløret. For det vil nok kompromitere udsagnskraften og performance, og gøre den sårbar for manipulation, og vi er jo alle interesserede i det bedste resultat, ikk'?

Og det er fuldkommen reproducerbart. Med præcist de samme input, så får man altid samme resultet ... ligesom en PRNG eller kryptografisk hash giver præcist samme resultat med samme input. Og rundt regnet lige så nemt at gennemskue (faktisk mindre gennemskuelig, for med en PRNG og hashfunktion er alle skridt velbeskrevne). Det er da retfærdigt. Ingen følelser involveret. Ingen ære på spil.

Pånær hos dem, som har bestilt og betalt, Og hos dem, som har været med til at fastlægge, hvad der i det hele taget bliver taget med i første omgang og hvad, som bliver dømt ude på forhånd - og hvilke resultater, som er ønskeværdige og hvilke som skal dumpes.

Vi har brug for AI-havarikommission!

  • 5
  • 0
#23 Børge Svingalius

"Iskoldt, så er læreren, at når noget først står i et IT-system, så er man solgt til stanglakrids fordi ingen stiller spørgsmål ved om det er rigtigt det som står i systemet."

<- This

I mit speciale hypotetiserede jeg at Big Data (og AI) som et umiddelbart emanciperende virkelighedsforklarende apparat, fundamentalt ville ændre vores syn på og opfattelse af virkeligheden, sådan i en socialkonstruktionistisk vinkel - og som det er så pissehamrende vigtigt at understrege gang på gang, så er der virkelig stor forskel på den virkelighed der 'er os givet' og den virkelighed 'som vi tager' (data vs captcha - https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/2053951714528481, Kitchin).

Så udover at data kan være decideret fejlbehæftede, selv i en mere konservativ forståelse af virkeligheden, så er det faktum at data altid er rettet i en eller anden forstand et ofte overset element. Og når vi så på nærmest evangelistisk vis tilbeder vores muligheder for ekstreme datagenereringer, og dermed får en opfattelse af at der er tale om et fuldendt udsnit af virkeligheden, så bliver citatet ovenfor 'compounded', og man er så at sige endnu mere solgt til stanglakrids.

Med andre ord bliver det kun sværere og sværere at argumentere for hvorfor disse menneskeskabte maskiner og deres mekanismer kan være fejlbehæftede, at de kun giver et UDSNIT af virkeligheden og dermed i bund og grund måske ikke er retfærdige.

  • 4
  • 0
#24 Christian Nobel

Tænk nu, hvis det have været AI/ML i stedet? En sort kasse, som plejer at regne rigtigt, og som per definition ikke kan forklare sin beslutning. Dyr har den været, men selv med en Ph.D. i kvantekryptografi vil man ikke kunne forstå, hvad der sker.

Kafkas Processen burde være tvangslæsning for alt hvad der bare lugter af beslutningstagere - og de kan ikke få tildelt hvervet før de har underskrevet en erkæring på at det er ansvarspådragende ikke at have forstået den.

  • 5
  • 0
#25 Jesper Frimann

Jeg synes det her vidner om, at kendskabet til IT indenfor jura er katastrofalt dårligt!

Se der er vi ved at være nede ved rootcause. Men det stikker altså IMHO et spadestik dybere end lige jura. Det gælder samfundet generelt. Forståelsen for IT og fagligheden bag er katastrofal lav i samfundet, set i forhold til den mængde IT vi bruger og hvor meget vi er afhængig af IT.

// Jesper

  • 4
  • 0
#27 René Nielsen

og i alt for store dele af det der kalder sig IT branchen.

Enig,

for når vi snakker regnskab og IT – så er det en normalt forekommende fejl, at IT-folk ikke ved hvad debet og kredit er.

Det lyder enkelt, men mange IT-folk oversætter debet og kredit til plus og minus, og så er kimen lagt til misforståelser, som godt kunne være en årsag til fejl i det engelske system.

Hvis ikke du har styr på debet og kredit så går det galt med f.eks. kreditnota, returnering af varer til lager med videre.

For mange økonomiske rapporter fra f.eks. datawarehouse læser bare tallene fra hovedbogskonti og summer sammen, hvorefter en faktura på DKK 100 og en kreditnota på DKK 20 – bliver rapporteret som et salg på DKK 120 og ikke DKK 80.

  • 2
  • 0
#29 Poul-Henning Kamp Blogger

for når vi snakker regnskab og IT – så er det en normalt forekommende fejl, at IT-folk ikke ved hvad debet og kredit er.

Det er faktisk ikke debet og kredit der er det vigtigste. Det handler kun om at bogholderne kan nøjes med at addere, hvilket de alle tider har været bedre til end subtraktion.

Det er dobbeltbogholderiet, dvs. reglen om at alle transaktioner skal bogføres to forskellige steder, der fanger de mange og de alvorlige fejl.

Når et posthus sælger et frimærke, er den ene transaktion at kassen opskrives med beløbet, mens varelageret af frimærker nedskrives med samme beløb.

Ved slutningen af dagen opsummerer man alle "aktiver" og "passiver" hver for sig og ingen for lov at gå hjem før de to tal er ens.

Dét er forresten svaret på "Hvad de går rundt og gør i banken efter 3".

  • 9
  • 0
#30 Kjeld Flarup Christensen

Ved slutningen af dagen opsummerer man alle "aktiver" og "passiver" hver for sig og ingen for lov at gå hjem før de to tal er ens.

Dét er forresten svaret på "Hvad de går rundt og gør i banken efter 3".

Det er så den slags man overlader til IT nu om dage. Du kan slet ikke sælge et frimærke uden, at det løbende sker automatisk.

Så når det ikke passer et sekundt i 3, må der jo være nogen som har taget af kassen. Så systemet sender en mail til politiet med en PDF dokument, som dommeren så nikker over og sætter en tilfældig medarbejder i fængsel.

  • 1
  • 0
#32 Jesper Frimann

Forståelsen for IT og fagligheden bag er katastrofal lav i samfundet

... og i alt for store dele af det der kalder sig IT branchen.

Enig. Der er katastrofalt mange af de dygtige IT folk jeg kender i IT-branchen, der bliver skiftet ud med "sælger typer" uden IT baggrund.

Jeg har flere gange været med til at sende leverandører hjem med beskeden, at de spildte vores tid, og at vi gerne ville snakke med dem igen når de mødte op med et IT-fagligt kompetent hold.

// Jesper

  • 4
  • 0
#33 Jens D Madsen

Muligvis naivt, håber jeg jo at f.ex. initiativer som "public money, public code" kan bidrage til at give offentligheden indblik og netop hjælpe til at afsløre sådanne problemer FØR de forårsager så stor skade som det ses her.. (og derudover åbner det jo mulighed for at flere kan samarbejde om den samme software mm. - alle Open Source's sædvanlige fordele).. Jeg er af den klare opfattelse at en åbenhed, også (bestemt ikke udelukkende!) helt ned på kodeniveau i det offentlige er yderst relevant, hvis vi skal bibeholde et velfungerende demokratisk samfund.

Desværre tror jeg ikke det virker. Der kræves enorme resourcer, for at finde fejl i kode. De nemme fejl, er helt sikker fundne. Og, jeg tror ikke på, at der er 3 gange flere, der går i gang med at sikre open source, end der har udviklet koden. Og det er måske noget i den retning der skal til. Og så uden betaling! De eneste, der vil kunne finde på at bruge resourcer på det, er dem der har en særlig gavn af det og måske har en skjult aganda. Selv f.eks. postpersonale der dømmes, vil næppe have råd selv. Så skal vi op i højere lønningslag.

Det som jeg tror på, er at vi gør det til vane, at lave programspecifikationer, hvor flere hold - mindst to uafhængige hold - skal lave eksakt samme software, og overvåge hinandens resultater. Kommer der forskellige resultater, så er der et problem, som der skal afklares. Måske er specifikationen ikke god nok.

Det er ikke nødvendigvis så dyrt som det lyder. Det koster naturligvis det dobbelte, at udvikle den mest kritiske del af koden, som der er under det, som kræves sikkerhed for. Og, så giver det masser af problemer, når de to hold ikke kan blive enige... Men, dette er jo netop også fordi, at der netop ER fejl. Enten, så er det noget man ikke har overvejet grundigt, eller der er meget god grund til at undersøge forskellen, og finde ud af hvad det er korrekt, og dokumentere det.

Et andet problem er, at man måske ikke ønsker at have en overskuelig dokumentation og specifikation. For så vil lovfusk og fejl måske fremgå.

Det vigtige er, at man ikke overlader det til frivillighed at sikre softwaren er ok. Det skal betales for det, og det skal sikres, at dem der gør arbejdet, ikke lader sig "overtale" af veltalende argumenter i god dokumentation. Oftest, er dokumentationen skrevet for, at delagtiggøre læseren i programmørens tanker, og derved sprede den fejl, som er årsag til programmøren har gjort forkert. Eller, det kan måske direkte bevidst, være tænkt til at misindformere om hvad der sker i koden. Det vil der typisk være, hvis hackere har indsmulet noget. Dokumentation der sker godt og korrekt ud, kan godt lede dem der læser den, til at tro at kode er korrekt, som der er små fejl i.

Det er helt ok, at man offentliggør kode. Men, det er altså ikke nok. De eneste, der interesserer sig for offentliggjort kode, er dem med en skjult aganda. Og det meste kode der offentliggøres, gør man desuden så uoverskueligt som muligt, for at undgå at nogen kan få noget ud af at læse sourcekoden. Måske, er det kun "versionen til offentliggørelse" som man får. Og den kan ikke engang oversættes. Det, man ikke skal vide, er "streget ud med sort".

  • 0
  • 3
#34 Louise Klint

Ser man på de fortløbende, nummererede kommentarer i denne tråd, er de #:

1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 8, 9, 10, 11, 12, 14, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34 (denne).

Total er nu 36.

  • 5
  • 0
#40 Ditlev Petersen

Basal viden nummer to: Hvis der ikke er fejl i softwaren så er der fejl i kravspecifikationen. Eller rettere - så er der også fejl i kravspecifikationen.

Jeg blev engang bedt om at lave en regnskabseditor, der kunne få debet og kredit til at se pænere ud ved at slette og rette hist og her.

Mig: What?

Ideen blev opgivet.

  • 3
  • 0
#41 Bjarne Nielsen

Når et posthus sælger et frimærke, er den ene transaktion at kassen opskrives med beløbet, mens varelageret af frimærker nedskrives med samme beløb.

... og

that resulted in duplicate transactions being logged

Det er oplagt, at hvis posteringer fejlagtigt bogføres dobbelt, så vil kassebogen og kassebeholdningen ikke stemme om aftenen. Men så er der også nogle andre totaler, som ikke vil stemme.

Hvis et salg af frimærker bogføres dobbelt, så vil det ganske rigtigt se ud som om, at nogen har taget af kassen ... men så ser det også ud som om, at de har købt frimærker for pengene, og lagt dem i frimærkeskuffen. Og for en halv million frimærker?

Så nok ikke frimærker. Måske indbetalinger, så. Men hvis der er posteret dobbelt, så er der nogle kreditorer, som vil få pengene dobbelt, og det vil før eller siden vække undren hos dem (prøv bare at betale en regning to gange, de ved godt hvilken fakture det vedrører).

Jeg kan godt forstå, at kassen kan være ganske skæv om aftenen, for de andre saldi bliver ikke opgjort samtidigt. Men det kan ikke tage så lang tid, som en retssag løber inden der sidder en hovedbogholder med alvorligt ondt i håret. Og alt for mange frimærker.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere