Softwarefejl lukkede Øresundsbroen i timevis

8. juni 2011 kl. 14:255
Softwarefejl lukkede Øresundsbroen i timevis
Illustration: Søren Madsen.
Fredag blev broen til Sverige lukket to gange i sammenlagt 2½ time. Årsagen er nu fundet: En hidtil ukendt softwarefejl.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Der var trafikkaos over Øresundsbroen fredag aften efter Kristi Himmelfart, da den faste forbindelse til Sverige måtte lukke for både biler og tog i to omgange.

Strømmen på hele broen gik, og dermed virker trafikovervågning og flugtveje ikke, hvilket gjorde det nødvendigt at lukke broen.

Nu er episoden blevet analyseret mere grundigt, og problemerne opstod på grund af en softwarefejl, kombineret med andre samtidige fejl, skriver firmaet Øresundsbron i en pressemeddelelse.

I løbet af fredagen havde der været problemer med datakommunikation på broen, som teknikere var ved at undersøge, men pludseligt røg strømmen også klokken cirka 16, så broen måtte lukke i knap to timer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var en softwarefejl, som sammen med den manglende datakommunikation satte strømforsyningen ud af spillet.

Heller ikke nødstrømssystemet fungerede efter hensigten. En intern fejl, der ikke er nærmere forklaret, betød, at nødstrømmen skulle tændes manuelt, skriver Øresundsbron.

Første forsøg på at åbne broen gik ikke godt, så kort efter måtte broen igen lukke, denne gang i cirka 40 minutter, inden der igen kom strøm på systemerne.

På grund af den manglende strøm, kunne Øresundsbron heller ikke sende trafikinformation til bilisterne om situationen.

Som en kompensation for ventetid ved broen har Øresundsbron besluttet at refundere brobilletten for alle, der kørte over Øresund mellem klokken 18 og 20 fredag.

»Vi er meget kede af det, der er sket, og af at vores kunder blev ramt. Som regel skyldes lukninger vejret eller ulykker, som vi ikke er herre over. Denne gang ligger fejlen i vores egne systemer. Da lukningerne desuden var så omfattende, vælger vi at kompensere de ramte kunder,« udtaler Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør for Øresundsbron.

Kunder, der betalte kontakt, kan henvende sig til broens kundecenter for en refusion.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
8. juni 2011 kl. 15:30

Strømmen på hele broen gik, og dermed virker trafikovervågning og flugtveje ikke, hvilket gjorde det nødvendigt at lukke broen.

Ahem.... Er det ikke lidt problematisk at flugtveje ikke fungerer uden strøm??

3
8. juni 2011 kl. 16:07

Jeg håber formentligt at de mener noget i retning af: "Så er der ikke strøm til lyset i flugtvejene" ... (Det er selvfølgelig stadig slemt nok).

Og ikke noget i retning af: "Fordi så kan de elektromagnetiske låse ikke aktiveres til nødudgangene" (fordi det ville være rigtigt skræmmende!)

4
9. juni 2011 kl. 07:27

Limfjordstunnelen var også plaget af teknisk fejl som gjorde, at fra den 2. til den 6. måtte man kun køre 50 km/t gennem tunnelen. [1]

Her i løbet af ugen har det så været nye skilte problemer, hvor skiltene i den ene side af vejen viste 80 km/t, mens skiltene i den anden side af vejen viste 90 km/t. [2]

Hvor let vil det ikke være for de forkerte personer at sætte al trafik i stå med adgang til disse, i forvejen fejlbehæftigede, skilte? Det klarer systemet selvfølgelig selv fint i forvejen ;)

[1] http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/28/3881773/3/50%20km-skilte%20v%E6kker%20undren[2] http://nordjyske.dk/artikel/10/2875/28/3884729/3/nyt%20skilteproblem%20p%E5%20motorvejen

2
8. juni 2011 kl. 15:40

Jo... Det kunne godt lyde som om der er kommet en rimelig alvorlig designfejl ud i dagens lys her.