Softwarefejl i Land Rover får de låste døre i bilen til at gå op

Land Rover tilbagekalder 65.000 biler af Range Rover-modellen på grund af en softwarefejl, der får de låste døre til at gå op.

Land Rover har taget konsekvensen af en softwarefejl, der kan få tilsyneladende låste døre i nøgleløse biler til at gå op, og tilbagekaldt mere end 65.000 biler.

Det skriver NPR.

Føreren i de berørte biler får ingen advarsel på instrumentbrættet om, at bilens dør pludselig er ulåst, og ifølge Land Rover selv, har flere kunder rapporteret, at nøgleløse døre er gået op, mens bilen har været i bevægelse.

Det udgør naturligvis en sikkerhedsrisiko, og derfor tilbagekalder virksomheden nu de mere end 65.000 biler. Mere konkret er der tale om biler af typerne Range Rover og Range Rover sport, der er solgt mellem 2013 og i dag.

Læs også: Når en selvkørende bil skal vælge mellem at ramme et barn eller to pensionister: Hvad er programmørens ansvar?

Land Rover tilbagekaldte tidligere på året mere end 60.000 biler på grund af en anden softwarefejl, der fejlagtigt kategoriserede voksne forsæde-passagerer som børn – med den konsekvens, at airbag-systemet blev slået fra.

Land Rover begynder at løse softwareproblemerne med låsene i august måned.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Svend Carstensen

Er der virkelig tale om, at dørene faktisk åbner sig?
Jeg har en kraftig mistanke om, at de kun oplåses, men forbliver lukkede.
Som det også fremgår af artiklen:....bilens dør pludselig er ulåst...".
Det er jo lidt af en forskel.
Ikke mindst Version 2 burde beherske præcis sprogbrug!

  • 3
  • 2
Michael Thomsen

Er der virkelig tale om, at dørene faktisk åbner sig?


Det lyder faktisk sådan, både på NPR artiklen, som v2 citerer, og andre kilder på nettet, hvor de alle taler om "doors unlatching" og:

CONSEQUENCE:
If a vehicle door unlatches, the distraction may increase the risk of a crash and/or a vehicle occupant may fall out of the vehicle if they are not wearing a seatbelt, increasing their risk of injury.

  • 2
  • 0
Niels Danielsen

Jeg syntes faktisk at denne er være:
https://media.ford.com/content/fordmedia/fna/us/en/news/2015/07/02/ford-...

Den minder om toyotas race condition der kunne resultere i en stuck trottle.

Jeg kan simpelthen ikke forstå at det er lovligt at lave det på den måde.
En farlig maskine kræver normalt enten en sikkerheds afbryder og/eller nødstop.

Jeg kan ikke lide at der tilsyneladende kun er en kanal, og den indeholder hardware og software der ikke lever op til IEC61508.

Jeg kan heller ikke lide den toggle funktion der ligger i Engine start/stop button, det burde være en kontakt med flere positioner for at forhindre mode confusion.
Og som minimum bør kontakten være to polet, og have den ene kanal udført efter IEC61508.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere