Softwarefejl hos Mercedes-Benz rammer over 1,2 millioner biler i USA

Over 1,2 millioner biler i USA er påvirket af softwarefejlen. Illustration: Mercedes-Benz
En softwarefejl hos bilfabrikanten Mercedes-Benz betyder, at bilejere i en ulykke kan risikere at vente forgæves på ambulancereddere, som har modtaget den forkerte lokation om ulykkestedet via systemet eCall.

Mercedes-Benz har en softwarefejl i sit eCall-system, som påvirker 1.292.258 biler i USA.

Det skriver BBC.

Systemet fortæller ambulancer om en bils lokation, hvis der sker et uheld, men softwarefejlen betyder, at systemet kan risikere at give redderne forkerte informationer om, hvor ulykkestedet er.

Læs også: Bilers computere indsamler et væld af data

»I sjældne tilfælde kan det betyde, at hvis bilen oplever et midlertidigt spændingsfald på grund af en ulykke, så vil kommunikationsmodulet måske ikke kommunikere den korrekte lokation, når man ringer efter ambulancen,« fortæller en talskvinde for Mercedes-Benz til BBC.

Normalt vil virksomheden sende en softwareopdatering, som bilejer kan downloade, men hvis der er dårlig forbindelse eller andre problemer, så kan man køre bilen til en Mercedes-Benz-forhandler for at få eCall opdateret.

Problemet påvirker over 200 forskellige modeller og varianter, som er lavet mellem 2016 og 2021. Ifølge virksomheden, så skal softwareopdateringen også implementeres i andre lande.

Læs også: Biler fra BMW, Mercedes og VW sender overvågningsdata til det kinesiske styre

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere